Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Derfor risikerer vi en amerikansk recession

Mørke skyer trækker ind over en amerikansk økonomi. Det er den logiske konsekvens i en økonomi, hvor borgerne har mistillid til politikere, centralbank - og fremtiden.

Steen Jakobsen, cheføkonom Saxo Bank.

Der er nu en overhængende risiko for en recession i USA. Og det er en risiko, som selv den mest optimistiske investor ikke længere kan ignorere: Vi vurderer risikoen for en recession i USA som mere end 60 pct. sandsynligt. Risikoen er større, end markedet vurderer, og markedet er derfor endnu ikke forberedt på dette scenarie.

Det kan markedet dog blive tvunget til allerede i år. Det kræver nemlig ikke den store fantasi. Den amerikanske økonomi er allerede i recession hvad angår produktivitet, indtjening og inflation. Det samme kan i øvrigt siges om det politiske system.

Den økonomiske vækst aftager hurtigere, end markedet forventede. Sølle 0,5 pct. lød BNP-væksten på i første kvartal (målt på årsbasis). Det er den laveste vækst i de sidste to år.

Nu vi er ved de negative overskrifter, så er der nok at vælge mellem: »Den værste i tre år,« lød mærkatet på den nationale arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesrapport, da den udkom i sidste uge.

USA’s økonomi har i det store hele bevæget sig sidelæns siden finanskrisen. Med arbejdsmarkedet som den helt store succeshistorie. I stedet kan arbejdsmarkedet nu tælles med i den håndfuld af dårlige makrotal, der kendetegner USA’s økonomi. Økonomisk teori foreskriver, at risikoen for recession for alvor accelererer, når arbejdsmarkedet forværres.

Den amerikanske forbruger er desillusioneret. Det ses i oprøret mod den politiske elite, hvor vælgerne er desperate efter forandring. Hvor kaos nu foretrækkes over status quo. Tilliden til politikerne har længe været i frit fald, og nu begynder forbrugertilliden at falde i samme retning. Dog ikke i helt samme tempo.

Fed beskrives bedst som en skrattende fjernsynsudsendelse, hvor lyden ikke længere passer med billedet. Handling og ord hænger ikke sammen.

Steen Jakobsen, cheføkonom Saxo Bank.

Privatforbruget står for en stor del af bruttonationalproduktet, og udgør en markant driver i den økonomiske vækst – eller mangel på samme. 

Den tidligere så fremadstormende energisektor, hvor flere selskaber har investeret kraftigt i gas- og olieudvinding, er nu på randen af konkurs som følge af de lave energipriser. En konsekvens af krisen i energisektoren – og det manglende privatforbrug – kan ses i antallet af fyringer, der nu er på det højeste niveau siden 2009.

Alle advarselslamper på instrumentbrættet blinker. Alligevel kører den amerikanske centralbank (Fed) videre i samme retning. Centralbankchef Janet Yellen er efterhånden ligeså desillusioneret som den almindelige amerikaner. Fed beskrives bedst som en skrattende fjernsynsudsendelse, hvor lyden ikke længere passer med billedet. Handling og ord hænger ikke sammen.

Vejen til recession er derfor ikke lang. Det er den logiske konsekvens i en økonomi, hvor der ikke er tillid til politikere, centralbank – eller fremtiden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.