Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Godnathistorie anno 2076

Økonomi: Her følger forslag til godnathistorie engang ude i fremtiden.

I dag vil jeg fortælle om, hvordan det var at leve i 2016 og i årene op til. For det var et eventyr. Mange af de mennesker, der levede på den tid, opdagede simpelthen ikke, at de var midt i et eventyr, før det var for sent. Først skal vi tilbage til 2006. Da begyndte så småt det, man siden døbte ”Finanskrisen”.

Det var en krise, der opstod, fordi bankerne lånte alt for mange penge ud. Det betød, at boligpriserne steg, så folk lånte endnu flere penge og købte endnu flere boliger, aktier og finansielle produkter, hvis navne de ikke engang kunne udtale. Verdensøkonomien brød sammen.

Men du kender det nok henne fra børnehaven. Det er ikke længere acceptabelt at slå sig og få knubs. Når man opfører sig dumt eller dårligt, skal man ikke straffes, men hjælpes. Man får aldrig tegnet den streg i sandet, der er nødvendig, for at få børnene til at opføre sig ordentligt permanent. Præcist sådan opførte de forskellige regeringer og centralbanker sig. Alle de, der havde været for griske og for dumme, fik ikke lov til at gå nedenom og hjem. De fik hjælp.

Når man opfører sig dumt eller dårligt, skal man ikke straffes, men hjælpes.

Først stillede staterne i hele verden milliarder af kroner, euro og dollars til rådighed for de banker, der havde dummet sig. Derefter sænkede centralbankerne renterne til næsten nul, da det ikke hjalp, sænkede de dem til nul, og da det heller ikke var nok, røg renterne under nul. På et tidspunkt midt på sommeren 2016 nåede renterne en milepæl.

Ca. halvdelen af alle de obligationer, der blev udstedt i Europa, havde negativ rente. For folk med penge i hånden eller rettere på papiret betød det, at de slet ingen rente fik for at have deres penge stående. Folk og virksomheder med store formuer måtte oven i købet betale for at have deres penge stående i bankerne. Og inden du spørger: Ja, det havde også betydning for folk og virksomheder, når de skulle låne penge. Mange danske boligejere fik penge for at låne.

Nu må du ikke blive bange, for bankerne og realkreditinstitutterne sørgede for ikke selv at tabe på det, for de opkrævede nogle såkaldte bidrag, som de forhøjede, når de havde lyst. Og bidragene var meget, meget, meget større end renterne. Og det gode ved bidragene var, at alle var med til at betale dem – også dem, der ikke ejede en bolig. For bidragene kunne trækkes fra i skat, så for hver krone banker og realkreditinstitutter opkrævede, tog Skat sig af en tredjedel. Kald det bare statsstøtte.

Det ændrer ikke ved, at de, der købte obligationerne og dermed lånte penge ud til boligejerne, betalte for at få lov til at gøre det. Hvorfor gjorde de så det? Det gjorde de, fordi de spillede på, at centralbankerne ville blive ved med at sænke renterne og købe obligationer op. Og hvis det skete, var det lige meget, at de skulle betale for at låne. For hvad betyder det at betale 10.000 kr. i rente på et år for at låne 1 mio. ud, hvis man kan tjene det dobbelte på en kursgevinst – altså købe til kurs 98 og sælge til kurs 100?

Det udviklede sig til en selvopfyldende profeti. Investorerne købte glade op i forventningen om højere kurser, og nationalbankerne var nødt til at gå med ned for ikke yderligere at bremse økonomien og de vildt stigende aktiekurser. Kurserne på aktier steg alene, fordi man ikke kunne få afkast på andre investeringer.

Så snart en nationalbankdirektør tøvede, eller kom til at sige »måske« eller »sandsynligvis« på det forkerte tidspunkt, faldt markederne markant. Følsomheden var så stor, at der nærmest intet skulle til. Hvordan endte det hele? Ved du hvad, du får selv lov til at vælge, om du vil have en lykkelig eller en ulykkelig slutning.

Først den ulykkelige slutning:  Det er den løsning, der følger de økonomiske lærebøger og almindelig menneskelig psykologi. For det gik helt galt. På et tidspunkt knækkede den psykologiske mekanisme på markedet. Folk begyndte simpelthen at låne mere og mere. Det kunne de jo lige så godt, når de i mange tilfælde fik penge for at låne.

Den negative rente var nu så lav, at nationalbankerne ikke kunne længere. De besluttede sig for at opgive de mange opkøb af obligationer, da denne kunstige indsprøjtning ikke hjalp. Og hvad skete der på obligationsmarkedet, da den suverænt største køber med ét var væk. Sælgerne flygtede mod udgangen og dumpede priserne for at komme af med papirerne. Renterne steg med raketfart, og jeg mener raketfart, og inflationen steg tilsvarende. Pengene blev mindre værd, og folk begyndte i stigende grad at betale hinanden med varer og ydelser.

Også boligmarkedet blev ramt. Det var i flere år blevet holdt oppe af kunstig lav rente, og da den steg, stod mange ikke til at redde. Specielt de med flere boliger blev pludselig bundet. De var teknisk insolvente. Aktiemarkedet tog samme nedtur.

Og nu til den lykkelige slutning:  Alle begyndte at opføre sig fornuftigt. Folk, der ellers havde spekuleret i den negative rente, holdt op, fordi det var imod deres moral. For at hjælpe samfundet i gang begyndte folk at bruge flere penge, men kun de opsparede penge. Ikke noget med at låne til forbrug.

I hele verden blev man enig om, at både udlåns- og indlånsrenter skulle nulstilles, fordi alle opførte sig økonomisk rationelt og fornuftigt. På aktiemarkedet holdt man op med at spekulere, men bekymrede sig udelukkende om at skabe langsigtet vækst og arbejdspladser i virksomhederne. Alle erkendte, at boliger er til at bo i – ikke til at spekulere i. Alle levede lykkeligt til deres dages ende.

Hvilken en af slutningerne tror du på? Det er helt op til dig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.