Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Spansk sol over eurozonen

Også finansmarkedet vil nyde godt af fremgangen for Spaniens turistindustri i år, da det giver en højere BNP-vækst i Spanien end først antaget, men solskin er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt for at vinde investorernes gunst på lang sigt.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Gennem hele det første halvår af 2016 har Spanien oplevet en kraftig stigning i antallet af udenlandske turister. Det var klart allerede efter april, hvor stigningen i antal ankomne turister i årets fire første måneder var på 13 pct. i forhold til samme periode året før. Den signifikante ændring mærkede en række af de store internationale arrangører af charterrejser og pakketure meget hurtigt.

Baseret på offentlige kommentarer fra rejseselskaberne har der gennem en længere periode været en entydig bevægelse væk fra Tyrkiet og Ægypten som soldestination.

Forklaringen er terrorangreb og uro i større og mindre stil, hvor det klassiske europæiske rejsemål for sol og sommer, nemlig Spanien, nu foretrækkes af endnu flere.

Umiddelbart ser det også ud til at Portugal mærker den positive effekt af, at turismen bevæger sig mod vest i middelhavsområdet. Ud fra rejseselskabernes meldinger om nye bookninger sker en del af bevægelsen også til Italiens og Grækenlands fordel. Selvom turisterne blot flytter sig fra forskellige destinationer omkring Middelhavet og Portugals atlanterhavskyst så er den makroøkonomiske effekt signifikant.

Alle lande der oplever en fremgang i år befinder sig i Eurozonen så det får en positiv effekt på BNP-væksten inden for dette område. Alt ser ud til, at specielt Spanien vil profitere og dermed skinner Spaniens sol på Eurozonens økonomiske vækst – for en tid i det mindste.

Spørgsmålet er, hvor stor fremgangen bliver, og hvor meget større end forventet BNP-væksten bliver?

Politisk vil man tale forventningen så højt op, at det svarer til de seneste vækstrater, som er vist i grafik 1., og som kan fastholdes hele året.

I 2015 voksede Spaniens økonomi med 3,2 pct. men i år var den generelle forventning 2,7 pct., indtil turiststrømmen viste sig at stige konstant for hele året. Diskussionen er nu, om den samme vækst alligevel kan opnås i år, hvad man fra officiel side formentlig vil argumentere for, hvilket en del økonomer også ser ud til at være enige i.

Jeg mener, at øgede indtægter via turisme er en kærkommen impuls til økonomien, og en del af væksten skyldes ganske givet også en målrettet og professionel markedsføring. Dog er det også rimeligt at overveje den primære årsag til fremgangen i turistindustrien nemlig, at turisterne er skræmt væk fra en række andre destinationer. Problemet ved dette er, at udviklingen ikke repræsenterer nogen reel forretningsplan eller en målrettet langvarig udvikling af en sektor. Desuden tilskynder det til den fortsatte strukturelle skævvridning i Spaniens arbejdsmarked.

Ikke alene er der fortsat 20 til 21 pct. i arbejdsløshed men antallet af nye jobs er i langt overvejende grad midlertidige ansættelser på maksimalt 2 år. Tal opgjort af OECD viser, at i 2013 var 23,1 pct. af det samlede antal jobs i Spanien på midlertidige ansættelseskontrakter. Andre opgørelser, som jeg har set fra interesseorganisationer peger på, at denne andel steg til godt 30 pct. i 2015, hvilket vil være det højeste i verden (ca. det samme som i Chile). Det stemmer godt overens med uofficielle tal, der viser, at op til 85 pct. af alle nye ansættelser i 2015 var på midlertidige kontrakter på op til to år.

Det vigtigste er naturligvis at have arbejde, hvis der i husholdningen skal være plads til ekstra forbrug. Men et midlertidigt job giver ikke nødvendigvis samme tro på en vedvarende indtægt i fremtiden. Desuden er der en klar tendens til, at medarbejdere, der er ansat på midlertidige kontrakter, ikke uddannes og får opgradueret deres kvalifikationer, som fastansatte gør.

Jeg er meget skeptisk over for den spanske vækst, og jeg fastholder min vurdering gennem flere år, at kun en lille del af væksten indeholder en reel langfristet strukturel positiv ændring. Men finansmarkedet kan meget vel i en kort periode blive optimistisk opstemt af gode nyheder om BNP-væksten, hvilket jeg betragter som en slags positiv støj, men stadig støj i det samlede billede af udsigterne. Og det bør ikke fjerne opmærksomheden fra det helt grundlæggende sydeuropæiske problem, nemlig gæld.

Finansmarkedet bliver i dette halvår stillet overfor dilemmaet om glæde over en vis BNP-vækst i Eurozonen, eller et i stigende grad nærmest uløseligt gældsproblem. Den 12. juli åbnede Det Europæiske Råd officielt undersøgelser om sanktioner mod Portugal og Spanien grundet for store offentlige budgetunderskud. Trods årelange dispensationer har man endnu ikke formået at nedbringe det årlige underskud til blot de aftalte 3 pct. af BNP.

Derfor stiger den samlede spanske statsgæld til 100 pct. af BNP i år ifølge EU-Kommissionen. I en anden velkendt gældsnation, Italien, har gældsproblemet gennem de senere år inficeret den private sektor, herunder bankerne. Inden for den sidste måneds tid har den internationale presse i stigende omfang beskæftiget sig med udviklingen i Italien, men det undrer mig, at finansmarkedet ikke bekymres over udviklingen i større udstrækning. Den primære grund til den stigende usikkerhed om de italienske banker fremgår af grafik 2. Her ser man, at andelen af udlån som er truet af tab steg til 18 pct. af den samlede udlånsmasse i 2015, og niveauet har kun ændret sig marginalt siden da.

Det er en katastrofal og alarmerende udvikling som har stået på gennem en række år, hvilket dog i år, har ført til at investorerne fravælger italienske bankaktier. Ikke blot denne udvikling, men hele gældsudviklingen i Sydeuropa forventer jeg får noget større fokus i finansmarkedet inden for et par måneder, men indtil da nyder alle det spanske solskin.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.