Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Skattediskussion på autopilot

Økonomi: Diskussionen om skattesystemet i Danmark er præget af udenomssnak.

Efter at vores politikere er holdt op med at træffe langsigtede beslutninger om vores økonomi, er den økonomiske debat blevet overladt til en lille, men stædig gruppe af personer i og omkring dette land.

Mest kendt er vel den såkaldt liberale tænketank, Cepos. Tænketankens påstand om, at topskattelettelser, fjernelse eller i hvert fald halvering af alle sociale ydelser samt fyring af et større antal offentligt ansatte ikke kun vil løse alle vore økonomiske problemer, men også lukke hullet i ozonlaget og gøre AGF til dansk mester i fodbold blafrer underligt i luften.

Og så er der de to rigmænd, Lars Seier Christensen fra lotteribanken, Saxo og spekulanten Lars Tvede, der begge fra deres residens i Schweiz, hvor topskat er forbudt og selv den 30-årige rente er i minus, bekymrer sig meget for det hjemland, de har forladt. De er sikret fast spalteplads i dagbladet Børsen, der er en del af det, man vel kan kalde et liberalt felttog.

Som modpol er der kun Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Enhedslisten og SF med et krav om kronisk overførsel til alle.

Diskussionen fortjener langt mere seriøsitet og nuance end det, tilfældige kendisser og repræsentanter for politiske yderfløje kan byde ind med.

Et hurtigt kig ud over Europa viser jo tydelige tendenser til sociale spændinger, der udløser både uro og vold. Det, synes jeg i hvert fald, er bekymrende. Så lad os tage diskussionen og frem for alt fået taget nogle beslutninger.

Vi vælger faktisk selv, om vi vil betale topskat.

I den forbindelse kan det undre, at topskatten fylder så meget. Den gav staten en indtægt på 15,1 mia. kr. sidste år. Tallet har været svagt faldende de senere år. I 2012 indbragte topskatten således 17,8 mia. kr. Og det er der en forklaring på. Indtægtsgrænsen for, hvornår man skal betale topskat, er steget markant.

I 2012 var grænsen 389.900 kr. Den hæves gradvist til 467.000 i 2022. Det vil sige, at man i 2022 skal tjene godt 507.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag for at blive ramt af skatten. Når det sker, skal man altså have en indtægt på 42.300 kr. om måneden, før man skal betale skatten. Det indgik da også i forudsætningerne for skattereformen, at man ville have nedbragt antallet af topskatteydere fra over 700.000 til ca. 400.000. Så reformen virker.

Jeg har tidligere – lidt polemisk måske – skrevet, at ”kun amatører betaler topskat.” Men også kun lidt, for det helt specielle ved det danske skattesystem er, at det har et pænt element af tag-selv-bord over sig. Vi vælger faktisk selv, om vi vil betale topskat. Jeg er en af dem, der ikke betaler al den topskat, jeg kunne.

Jeg bliver normalt paralyseret ved et tag-selv-bord, men ikke når det drejer sig om skat. Så jeg har nuppet nogle fradrag, som reducerer det beløb, jeg skal betale topskat af. Jeg indbetaler ekstra på pensioner, og så har jeg valgt at drive min forældrekøbte lejlighed under virksomhedsskatteordningen. Begge dele kan trækkes fra i topskatten.

I tilfældet med lejligheden betyder reglerne, at jeg kan fratrække renteudgifter, fællesudgifter, ejendomsskat og evt. årligt underskud i ejendommen direkte i topskatten. Og så betaler jeg ikke ejendomsværdiskat, men det er en helt anden historie… Så hvor der er en vilje, er der også en vej i det danske skattesystem.

Der er alt for meget fokus på enkeltsatser som topskatten frem for at se på det samlede skattesystem. En Gallup-undersøgelse i Berlingske Tidende fra 2014 viste således, at 88 pct. af danskerne betalte deres skat med glæde – flere i forventningen om at få noget igen ganske vist. Men 88 pct.!

På Finans har vi omtalt en undersøgelse fra Danmarks Statistik, hvor folk blev spurgt, om de ville arbejde mere, hvis marginalskatten blev sænket yderligere. Det bliver et nej tak herfra, lød det fra 8 ud af 10. 8 ud af 10!

Jeg tror, folk har opgivet. Ambitionerne om at få gjort noget ved det helt igennem uigennemsigtige skattesystem er der bare ikke. Og så gælder det om at sikre sig selv så mange fordele som overhovedet muligt.

Man så det, da topskattesatsen blev sænket fra ca. 60 til 50, og der blev sat en grænse for, hvor mange penge man kunne indbetale på en ratepension. Det betød, at indbetalingerne faldt dramatisk. Da man fjernede fradragsmulighederne for indbetalinger på kapitalpensioner og erstattede dem med aldersopsparinger, faldt lysten til at indbetale på den pensionsform lige så dramatisk.

Aldersopsparingen er ellers fornuftig specielt for folk, der ikke betaler topskat, og dem bliver der jo flere og flere af i de kommende år. Men lysten til at indbetale til pension er altså mere drevet af fradragsmuligheder for indbetalingerne end de økonomiske perspektiver ved at spare op til sig selv på en fornuftig måde.

Når folk finder ud af, og det vil mange i de kommende år, at de ikke længere skal betale topskat, vil deres lyst til at indbetale på pension falde yderligere.

Systemet trænger til en overhaling. Ca. 2,1 mio. danskere er på en form for overførselsindkomst. Er det rimeligt? Jeg mener det ikke. Men hvis et flertal mener det, var det så ikke en idé at få styr på det system, der skal betale for overførslerne? I første omgang skal Skat rydde op i egne rækker - held og lykke med det i øvrigt - i anden omgang skal vi til at diskutere, hvad vi egentlig vil med dette samfund, og hvordan det bedst kan finansieres.

Den diskussion er for vigtig til at overlade til kendisser, tænketanke og diverse råd.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.