Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvordan bliver vi alle skattevindere?

Skat: Vi tænker kun på os selv, når vi tænker skattelettelser.

Lars Nielsen, journalist og klummeskribent.

Vi danskere vil gerne diskutere skat, eller hvordan vi undgår at betale den. I øjeblikket er diskussionen skæv, for den drejer sig stort set kun om fjernelse af topskatten, selv om statens indtægter fra den er faldende, og den får mindre og mindre betydning. Det er ikke dokumenteret, at en fjernelse af den vil skabe flere arbejdspladser eller mere vækst.

Man kan tro på det, men ingen ved det.

Siden jeg skrev om den i lørdags, er der kommet en ny meningsundersøgelse, der viser, at kun et fåtal vil arbejde mere, hvis de får topskattelettelser. Det er ikke overraskende. Hvis nogle sagde, de ville arbejde mere, ville de bekræfte, at de ikke passede deres arbejde nu. Personligt kan jeg ikke tage mere ind!

Topskatten er blevet kraftigt reduceret de senere år, men væksten i form af forbrug er på ingen måde fulgt med. Tværtimod har vi aldrig sparet mere op end nu. Topskatten er faldet fra godt 60 til godt 50 pct. Det er bl.a. optimalt os, der har indbetalt på ratepensioner og livrenter i årevis med et fradrag på 60 pct. Vi er nu sikre på at have tjent mindst 10 procentpoint på den øvelse.

Samtidig er grænsen for, hvornår vi skal betale topskat, hævet markant. Men nogle vil have endnu mere. Selv ser mit drømmescenarie for skattelettelser sådan ud:

Topskatten fjernes helt. Lønmodtagerfradraget sættes op. Ejendomsskatten skal væk. Derudover slipper alle ejere af mere end 20 år gamle Mazda MX5’ere for at betale afgifter. Mænd over 55 år med bopæl syd for Aarhus og nord for Odder får dobbelt beskæftigelsesfradrag. Og der indføres fradrag for urolig søvn natten mellem fredag og lørdag for skribenter af klummer, der trykkes på bagsiden af lyserøde tillæg i landsdækkende dagblade. (Fradraget dækker dog kun, hvis der er tale om klummer med et privatøkonomisk udgangspunkt.)

Skattesystemet tilgodeser de smarte og de risikovillige.

Det er på det niveau, debatten om økonomi og skat foregår herhjemme. Der er opstået en stemning af, at vi alle har »ret til« et eller andet, fordi vi enten har en lang uddannelse, ingen uddannelse, arbejder meget, er pensionister, eller bare er statsborgere. Den udvikling er bekymrende.

For har vi soldet pengene væk og ikke orket at tage en uddannelse, så kan vi ikke forvente at blive velhavende. Omvendt: Hvis vi har taget en lang uddannelse og arbejder hårdt, så har vi vel heller ikke et berettiget krav om at blive begunstiget. Vi fik SU under uddannelsen og skulle ikke betale for at tage den, og i dag har vi derfor en solid løn, som vi har fortjent. Nyd det og den.

Lige så lidt som pensionister, der glemte eller ikke havde råd til at spare op gennem deres arbejdsliv, har krav på, at staten stiller en lystbåd til rådighed, lige så lidt krav har topskatteydere på at få yderligere lempelser. Prøv at tjekke jeres selvangivelser fra 2010 og fremefter. Tag ikke fejl, jeg ville gerne have flere penge til forbrug. Men det er ikke noget, jeg føler at have ret til eller krav på.

Diskussionen om skattelettelser er blevet overtaget af selvudnævnte nyliberale kræfter. Nu skal man huske på, at det at være liberal ikke nødvendigvis har noget med økonomi at gøre. Det er en holdning til, at staten skal blande sig mindst muligt i borgernes forhold, og i den forbindelse er de fleste vel liberale. Men derfor kan man godt anerkende, at staten har en rolle at spille – ikke mindst hvad angår sundhedssystemet, som jeg efterhånden har brugt nogle gange.

Ingen bad om bankgaranti, da jeg lå under strålekanonen, om kontant forskud, de gange et ældre familiemedlems hofte gik af led, og hun blev kørt på skadestuen i ambulance, eller dankort, da jeg på vagtlægens opfordring lige kom forbi en sen hverdagsaften, efter at jeg havde fået en flænge i hovedbunden. Det sidste skete efter mødet med en Ikea-hylde. Den var billig!

Jeg har fået en del reaktioner fra læserne efter sidste uges klumme, der også handlede om skat. Bortset fra, at enkelte beder mig om at passe på med at gøre for meget opmærksom på, hvor attraktivt det i virkeligheden er for topskatteydere at foretage et forældrekøb, så bærer henvendelserne præg af, at vi er klar til at diskutere hele fundamentet for skattesystemet.

Altså hvorfor har vi opbygget et system med høje skattesatser og et utal af muligheder for at undgå dem? Skattesystemet tilgodeser dermed de smarte og de risikovillige. Flere mener ligesom jeg, at det er på tide at se på hele systemet og få gjort op med de mange besynderlige regler og smuthuller.

Når man diskuterer økonomi, risikerer man altid at blive sat i politisk bås. Selv har jeg en læser, der beskylder mig for at være socialist, når jeg nævner Coop Bank! Så det er med fuld risiko, at jeg her gengiver dele af et skatteforslag, som på mange måder er socialt afbalanceret.

Alle med indtægter op til ca. 170.000 kr. betaler intet i skat. På deres årsopgørelse kommer der til at stå følgende: »I win.« Det betyder: Jeg vinder. Fra 170.000 til 340.000 kr. er skattesatsen 10 pct. Derfra og op til ca. 1 mio. kr. er den 20 pct. Fra 1 mio. og opefter er skatten 25 pct.

Og nu spørger I formentlig om, hvem der står bag en sådan skattepolitik, der rammer bredt? Han vil næppe blive beskyldt for at være socialist. Der er tale om Donald Trump, præsidentkandidat for Republikanerne i USA.

USA har for længst taget hul på debatten om, hvor rig man behøver være. Her står bla. investorlegenden Warren Buffett bag en bevægelse af meget rige mennesker, der vier en del af deres liv og en stor del af deres formue til velgørenhed – vel vidende, at der er grænser for, hvor mange penge man kan bruge. I baghovedet lurer frygten for social uro. En frygt, der har fået andre milliardærer til at forskanse sig eller flytte til øde egne.

Skattediskussionen er alt for vigtig til at overlade til mediefolk med arveforskud, friværdi og yuppie-gener, selvbestaltede tænketanke og partierne på yderfløjene. Vi fortjener bedre.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.