Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Der gemmer sig en milliardeksport i velfærdstech

Designdirektør Takehiko Ohno fra den japanske teknologikæmpe NTT bekræfter, at vi er ganske langt fremme i den digital udvikling herhjemme. Dansk velfærdsteknologi til fx ældre kan i endnu højere grad eksporteres til Japan, mener han.

Lone Malmborg, lektor, IT-Universitetet og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet.

Der er mange, som har haft travlt med at frygte konkurrencesituationen i den globale landsby i de seneste år. Ofte har asiater stået i centrum for denne frygt, næret af historier om overlegne skolesystemer, tårnhøj effektivitet overalt i samfundet, arbejdsomhed og ikke mindst asiatisk teknologi, som vi alle er flittige forbrugere af.

Det er som om, vi helt har glemt, at asiater også bare er mennesker med helt almindelige, menneskelige behov ligesom os selv. Mennesker, som er tilbøjelige til at bruge teknologi, hvis det bringer glæde eller kan gøre hverdagen lettere - og som om vender ryggen til teknologien, hvis det ikke bidrager til noget positivt eller er brugbart.

Det blev vi mindet om i starten af juli, da Takehiko Ohno, direktøren for design-sektionen i en af Japans største teknologikoncerner, NTT, besøgte Danmark, hvor han bl. a. lagde vejen forbi IT-Universitetet.

NTT er Japans største telekommunikationsvirksomhed og udvikler it-services på en lang række områder, bl. a. sundhedssystemet og ældreplejen. Og selv om virksomheden på mange måder udgør rygraden i japanernes it-kommunikationssystem, er der dele af forretningen, som kunne udvikle sig bedre, fortalte Takehiko Ohno under sit besøg i Danmark:

»Mange af vores teknologiske services er ikke designet, så f. eks. ældre mennesker kan eller vil bruge dem,« fortalte han.

Og det er netop her, Danmark kommer ind i billedet. Takehiko Ohno og kollegaen Nana Hamaguchi havde nemlig taget turen hertil for at se, hvordan vi designer it-services til ældre borgere i Danmark. Takehiko Ohno er både fascineret af den måde, ældre borgere i Danmark bruger teknologi på, og den måde hvorpå it er tænkt ind i ældreplejen og sundhedssystemet.

»Det er svært at designe gode it-systemer til ældre, og i Japan har vi generelt ikke særlig gode erfaringer med den slags,« fortæller han og bliver suppleret af Nana Hamaguchi: »Folk i 50' erne og 60' erne bruger ikke it særlig meget. Der er ikke ret mange ældre i Japan, som bruger pc'ere. Vi har enkelte smartphones, som er designet til ældre, men de er desværre ikke særlig udbredte.«

På IT-universitet er vi i gang med bl.a. at udvikle en social platform, hvor seniorer kan bytte tjenester. rojektet har ikke blot til formål at støtte de ældre i at hjælpe hinanden med dét, de hver især kan bidrage med. Den digitale platform er i lige så høj grad et socialt eksperiment, som gør det lettere for de ældre at banke på døren hos deres naboer.

Interessen fra Japan er hverken ny eller enestående. Måske er det at bruge teknologi til at støtte de ældre i at blive mere selvhjulpne og sociale ikke blot "nice to have" i et moderne samfund, hvor antallet af ældre er konstant stigende, både i vores del af verden og i Japan.

Det har japanerne også tænkt over, men man har ingen erfaringer med den slags teknologier.

Ifølge Takehiko Ohno skyldes det, at japanerne typisk udvikler teknologien meget hurtigt og først derefter afprøver man, om folk vil bruge den: »I Danmark er man mere tilbøjelige til at forstå et behov eller et problem, hvorefter man så prøver at finde ud af, hvordan teknologien kan være med til at løse det,« siger Ohno.

Designprocessen er på mange måder omvendt, hvis man sammenligner Japan og Danmark, og de to japanerne løftede øjenbrynene, da vi fortalte, at vi først begyndte at udvikle en konkret digital platform et år inde i Give&Take-projektet - et år, som vi brugte på at forstå de ældres hverdagsliv, deres forestillinger om et godt ældreliv og hvor vi sammen med dem udviklede ideer til, hvordan vi kan dele mere med hinanden.

I Japan er det nærmest et utænkeligt scenarie.

Det har det i hvert fald været indtil nu. For Takehiko Ohno er overbevist om, at både dansk velfærdteknologi og viden om, hvordan man designer til og ikke mindst med ældre, kan have en fremtid i Japan.

»Det er derfor, vi er kommet til Danmark. For at forstå hvordan man kan understøtte det sociale system med teknologi. Japanske virksomheder vil kunne lære meget af at samarbejde med danske virksomheder, for danskerne er rigtig gode til designdelen. I Japan skal mange bare lave noget, der virker,« siger Ohno.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.