Privatliv er en død fisk, som næppe vækkes til live
De fleste af os giver gradvist køb på vores privatliv i takt med, at vi følger den teknologiske udvikling. Blockchains giver os imidlertid muligheden for at vinde retten til privatlivet tilbage. Men vil vi?
»Privacy is dead, get over it«, sagde Scott McNealy, CEO for Sun Microsystems, tilbage i 1999. De fleste af os har affundet os med det og accepterer de alenlange og uforståelige brugeraftaler. Selv om det måske vækker bekymringer, så bliver panderynkerne ikke dybere end glæden ved at deltage i den nye fagre, digitale verden.
Når vi afgiver vores privatliv, er der altså tale om en handel, hvor vi får noget andet igen. Historisk set er det faktisk ikke nyt. I oldtidens Grækenland blev privatliv i nogen udstrækning anset som hindring i forhold til det sociale liv. I det gamle Rom levede aristokraterne livet for åbne gardiner, hvorved de opnåede offentlig anseelse og ære. Det var kun velbeslåede statsmænd, som havde et decideret privatliv. Derimod var privat sfæren for den brede befolkning meget begrænset.
Privatliv er altså ingen naturlov. Det var Tim Berners-Lee bevidst om, da han skabte katalysatoren for vores tids enorme forandringer; internettet. Han foreslog et såkaldt Magna Carta; en slags forfatning for internettet, som skulle sikre privatliv, ytringsfrihed, økonomisk overkommelig adgang og netneutralitet. Tim Berners-Lee frygtede, at manglende agtpågivenhed og generel apati ville føre til en gradvis fortæring af privatlivets fred. Selv om mange delte hans frygt, blev der aldrig vedtaget et Magna Carta. Måske fordi en slags grundlov for internettet i manges optik var svær at forene med nettets anarkistiske natur.
Hvad Tim Berners-Lee ikke forudså, var udviklingen af teknologier og systemer, som kan beskytte folks privatliv. Og i en tid, hvor mange føler sig tvunget til at give køb på deres personlige data, er disse teknologier kommet i høj kurs. Særligt fokus er der på blockchains, som er en stærkt krypteret dataoverførselsmetode, der potentielt gør det muligt for os at generobre ejerskabet over vores digitale identitet.
I bogen Blockchain Revolution fortæller CEO for Consensus Systems Joe Lubin om, hvordan man kan skabe en »vedvarende digital id og persona« med blockchains, så det bliver muligt for dig at kontrollere, hvilke oplysninger, du deler med hvem. Nogle oplysninger ønsker du måske kun at dele med dine venner og familie og ikke med kollegaer, embedsfolk og virksomheder; ligesom i den fysiske verden, hvor vi er tilbøjelige til at fortælle om fx vores personlige kriser til nogle mennesker og ikke til andre.
Det store åbne spørgsmål er, om vi kan blive enige om at lave nogle virtuelle menneskerettigheder – eller vi ligesom de gamle grækere og romere får så meget værdi i bytte for vores private data, at der ikke kan blive global konsensus om at beskytte privatlivets fred.
Med teknologier, som er baseret på blockchain, er det ikke længere utopi at forestille sig Tim Berners-Lee’s Magna Carta for internettet. Det store åbne spørgsmål er, om vi kan blive enige om at lave nogle virtuelle menneskerettigheder – eller vi ligesom de gamle grækere og romere får så meget værdi i bytte for vores private data, at der ikke kan blive global konsensus om at beskytte privatlivets fred.