Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Giv plads til en klog brokkerøv

Lær at elske den kritiske, intelligente medarbejder i stedet for at vende øjne af ham. Han er nemlig med til at gøre jeres beslutninger kloge.

Trine Wiese er journalist og partner i Winther&Wiese.

Hvem er jeres kloge brokkerøv? Har I ingen, er I ilde stedt. Enhver virksomhed eller organisation, der ønsker gode beslutninger og fremgang, kan ikke nøjes med bogholdertyper, der siger ja og amen til det meste. Alle har brug for analytisk begavede mennesker med en solid faglighed, der har mod og intelligens til at vende og dreje udfordringer og sætte fingeren på de ømme punkter.

Men ofte søger de fleste ledere ro i geledderne. Uvilkårligt opfatter lederen det som meget enerverende med en medarbejder, der stiller sig på bagbenene og forlanger at dissekere adfærd og beslutninger. »Så hold da mund,« tænkeren lederen, men tier ofte stille og siger noget i retningen af »jeg hører, hvad du siger, men … « Og det mest ødelæggende er faktisk, når lederen bare lader, som om kritisk dialog er velkommen. Desillusion har det med at brede sig, når den velbegavede medarbejder snart opdager, at lederen eller organisationen aldrig nogensinde ændrer beslutninger eller adfærd, blot fordi der er kloge indvendinger. »Nu har du givet dit besyv med, så må det være godt nok!« Det kræver en klog og stærk leder at turde sige »Kære medarbejder, du har faktisk ret, nu ændrer vi adfærd eller retning.«

Brokkerøve er faktisk en bekymrende sjælden størrelse. Og her mener jeg brokkerøve af den intelligente, reflekterende slags. Ingen har nemlig brug for brokkerøve, der blot kritiserer, fordi de ikke kan finde ud af andet, og blot siger nej på grund af mangel på mod.

Men hvad med den vilde tanke, båret af en energi, der sparker døre ind?

Trine Wiese, journalist og medejer af Winther & Wiese

Hvorfor er det egentlig, at bogholderlederen ikke magter den kritisk dialog? Handler det om, at lederen ikke selv kan tænke sig om? I hvert fald er det, som om den åbne reflekterende samtale passer så dårligt til den bogholderkultur, der har bredt sig. Succeskriteriet handler i stigende grad mest om at opnå ro og orden og korrekt udfyldte skemaer, og en debat dør nu engang, når den kun får lov til at udfolde sig i små, kontrollerede afmålte doser, få gange om måneden. Bare budgettet overholdes, og exelarket udfyldes korrekt, er målet nået. Men hvad med den vilde tanke, båret af en energi, der sparker døre ind? Hvad med den intelligente refleksion, der rusker rundt og skaber nye vinkler og udvikling? Hvem rummer og opsamler den? Et medarbejderteam kun befolket at brokkerøve ville være ulideligt og destruktivt. Men lige så ødelæggende er det, hvis der ikke længere er plads til de vilde, ”rasmus modsat”-tænkere.

De fleste ledere kan træt nævne ansatte, der er inkarnerede modstandere af forandringer. Sådanne typer, der ikke ønsker at rykke sig og instinktivt kritiserer alle nye tiltag. Og ofte er kritik da heller ikke konstruktiv nok, for det gælder jo om at bruge krudtet på ”hvad kan vi gøre” frem for ”hvad kan vi ikke gøre”. Men enhver leder og organisation bør ikke bare lukke ørene, men derimod give sig tid og plads til at tænke: ”Måske har denne kontrære medarbejder rent faktisk ret i, at et nyt tiltag eller en indgroet procedure er håbløs?”

Tag de ferieramte danske folkeskoler. Her har eleverne de seneste år i stigende grad oplevet at aflevere opgaver til lærere, der først har tid til at rette dem efter adskillige uger.

Skolelærerne er med en ny arbejdstidsaftale blevet påtvunget en og samme arbejdsrytme, og rigtig mange lærere mangler derfor sammenhængende tidsrum til at forberede og rette opgaver. Utilfredsstillende for både lærere og elever.

På forhånd brokkede lærerne sig over den nye arbejdstidsaftale, der blev dem pålagt. Og havde man da blot lyttet til disse lærere, i stedet for instinktivt at affeje dem. Havde skolerne da blot skelet til de mere fremsynede dele af det private erhvervsliv, hvor man for længst har indset det værdifulde i, at medarbejderne selv har ansvar for at indrette arbejdstid og -rytme.

Bogholder-lederen oplever instinktivt åben, vild diskussion som noget uhyre urovækkende. Kan folk da ikke bare tie stille med deres kritik? Og nej, det kan de ikke, og det bør de ikke, hvis I skal udvikle jer positivt. Så næste gang, du som leder tænker om en ansat: ”Han er sgu’ da lidt irriterende, hvorfor kan han da ikke bare holde sin mund!”, Så overvej, om han måske har ret i nogle af sine indvendinger. Ofte vil du opdage, at han blot siger, hvad de fleste tænker. Eller at han sætter ord på det, I andre endnu ikke har formuleret for jer selv, men blot fornemmer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.