Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bankrøvere har opgraderet deres virke til cyberspace

Bankerne har efterhånden kun småpenge i kasserne, så hvis bankrøvere vil have noget ud af det, er de nødt til at bevæbne sig med computere og internet.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Det vakte berettiget opsigt, da en mand begik røveri i en bank i Singapore en torsdag formiddag i begyndelsen af juli.

Ikke kun fordi det var det første bankrøveri i bystaten siden 2008, men nok så meget fordi gode, gammeldags bankrøverier med tørklæde for ansigtet og truende papirlapper er et uddøende erhverv.

Bankerne har efterhånden kun små beløb i rigtige penge. Sikkerheden er skærpet, og i banker over hele verden kan man være sikker på at blive fotograferet.

Så bankrøvere er ligesom resten af menneskeheden flyttet til cyberspace og har opgraderet deres virke til avancerede operationer med betydeligt større udbytter end de seddelbundter, traditionelle bankrøvere i bedste fald kunne slippe af sted med.

Som på så mange andre fronter viser Asien vejen.

Alarmklokkerne ringede for alvor i februar, da der blev stjålet 81 mio. dollars (540 mio. kr.) fra nationalbanken i Bangladesh. Pengene blev overført fra en konto hos Federal Reserve i New York til en bank i Manila, hvorfra de sivede til ukendte destinationer.

I april erkendte bankernes internationale overførselsnetværk Swift (the Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication), at Bangladesh-sagen ikke var et isoleret tilfælde. Swift afviste dengang at nævne konkrete tilfælde, men siden er det kommet frem- at der har været 12 tilsvarende sager, blandt andet i Vietnam og Ecuador.

I juni kom en ny sag til offentlighedens kundskab. Kongeriget Bhutans ældste bank Bank of Bhutan, var blevet lænset for, hvad der svarer til 1,6 mio. kr. Pengene overført elektronisk fra Himalaya til konti i Indien, Malaysia og Thailand.

I går oplevede den internationale finansverden en ny version, da handlen på Hongkong-børsen Bitfinex blev suspenderet, efter at man havde konstateret, at der var blevet stjålet knap 120.000 Bitcoins til en kursværdi på cirka 475 mio. kr. Selv om noget tilsvarende skete i Tokyo for et par år siden, er dette tyveri endnu mere alarmerende.

Dette er en børs, der handler og værdisætter noget så luftigt som en digital valuta i forhold til rigtige valutaer. Der er altså ikke stjålet rigtige penge, som efter en elektronisk overførsel kan kanaliseres ud som gangbar mønt via en hæveautomat. Her er stjålet penge, som kun kan bruges i cyberspace og derfor i sit udgangspunkt burde kunne spores.

I begyndelsen af juni erkendte chefen for Swift, Gottfried Liebbrandt, at der vil opstå nye tilfælde, og at der vil gå flere år, før de nuværende huller er lukket. Hvad han ikke sagde var, at der vil opstå nye, efterhånden som teknologierne udvikles og nye millioner af IT-eksperter ruller ud fra uddannelsessystemerne.

»Vi tror ikke på, at det her bliver løst fra i dag til morgen. Vi vil gå efter nogle hurtige sejre for at forbedre tingene på kort sigt, men den endelige og optimale forbedring vil være et spørgsmål om år,« forklarede han til medierne, da Swift omsider brød tavsheden.

Han undgik da også i første omgang lovens lange arm ved at tage det første fly til Bangkok. Men han blev arresteret på en sovesal for backpackers i Bangkoks centrum 72 timer senere med sit bytte på cirka 140.000 kr.

I begyndelsen af denne uge sendte Bangladesh et hold detektiver med ekspertise i cyberkriminalitet til Manila i håb om at hjælpe med til at spore penge og gerningsmænd. Her et halvt år senere er der stadig ingen spor efter forbryderne eller nationalbankens 540 mio. kr., og chancen for at komme videre er forsvindende lille.

Bankrøverier er rykket ind i cyberspace, og her trives de tilsyneladende meget bedre end derude i virkeligheden. I Asien er man allerede i fuld gang med at gøre sig sine erfaringer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.