Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

LA kan få drømmen opfyldt med en DF-classic: Stramninger for skattereform

DF-formand kopierer sin forgængers strategi og tilbyder regeringen skattelettelser for udlændingestramninger. Nu må tiden vise, om statsminister Lars Løkke Rasmussen bider på som sin forgænger.

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed.

Hvad der længe fremstod som en gordisk knude i forholdet mellem LA, DF og regeringen blev måske løst onsdag. Længe har LA’s krav om en skattereform med lettelser i toppen og DF’s blanke afvisning af det samme krav splittet blå blok. Men tirsdag meldte DF-formand Kristian Thuelsen Dahl ud, at partiet måske er klar til at kigge på skatten, hvis man får strammet udlændingepolitikken.

LA har i hele 2016 raslet alvorligt med sablen. Den 11. januar sagde partiformand Anders Samuelsen til TV2: »Den garanti, vi har givet for regeringens overlevelse, er selvfølgelig betinget af det regeringsgrundlag, vi er blevet enige om. Hvis regeringen ikke overholder det, gælder vores garanti heller ikke længere (…) han (finansminister Claus Hjort Frederiksen, red.) har lovet mig, at man selvfølgelig lever op til regeringsgrundlaget om at lette skatten i top og i bund.«

LA er siden klatret nogle meter ned fra træet og har skruet ned for krigsretorikken. Men partiet vil formodentligt stadig afvise en såkaldt uambitiøs skattereform i efteråret.

Problemet for Venstre er egentlig ikke ønsket om en skattereform. Problemet er, at DF’s hedeste drøm ikke er en skattereform, men øget velfærd. Det har Socialdemokraterne lugtet og har flirtet alvorligt med DF henover sommeren. Det har nok ødelagt sommerhumøret hos Venstre.

S-formand Mette Frederiksen sendte så sendt som onsdag den 10. august i sit nyhedsbrev følgende stikpille afsted: »Vi vil velfærden. Dansk Folkeparti siger, at de vil det samme. Det er derfor, jeg tidligere på ugen opfordrede Kristian Thulesen Dahl til at sætte handling bag sine ord. Og sammen med Socialdemokratiet sikre, at Lars Løkke Rasmussen vælger vores vej frem for skattelettelser til gavn for de få.«

På DF’s sommergruppemøde kom så, hvad der kunne blive løsningen på den gordiske knude. Strategien ligner til forveksling den fremgangsmåde, partiet havde, da formanden hed Pia Kjærsgaard, og statsministeren hed Anders Fogh Rasmussen. Det handler i bund og grund om, at hvis DF får lov til at stramme udlændingepolitikken, så leverer man gerne de afgørende stemmer til en skattereform. Logikken hos DF er, at en hård udlændingepolitik kan retfærdiggøre, at man giver køb på andre områder. Det vil DF-vælgerne i sidste ende forstå, lyder vurderingen.

Da Kristian Thuelsen Dahl blev direkte adspurgt, om han er klar til at levere stemmer til en skattereform, hvis partiets krav imødekommes, så svarede han – i politikertermer – tydeligt ja.

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed.

DF har fem krav: Permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, hjemsendelsesstrategi, et brud med internationale konventioner, og en fjernelse af retten til dagpenge for mennesker på midlertidigt ophold. Det sidste vil endda levere lidt penge, som kan bruges på en skattereform.

Da Kristian Thuelsen Dahl blev direkte adspurgt, om han er klar til at levere stemmer til en skattereform, hvis partiets krav imødekommes, så svarede han – i politikertermer – tydeligt ja. Til DR sagde formanden: »DF sidder med 37 mandater, og der er et stykke vej op til 90. Så vi gør altid det, når der er forhandlinger, at fortælle folk, hvad vi går efter i de her forhandlinger. Og så skal vi bagefter kunne måles og vejes på, hvor langt vi nåede med de krav, vi kom med, op imod de krav, andre partier måtte have. Vi har meget svært ved at se, at der overhovedet er råderum til skattelettelser. Hvis der er penge skattelettelser, så skal det komme folk med lave indkomster til gavn. Det er vores forhandlingsposition i efteråret.«

I politikersprog kan det kun tolkes som en åbning, en vej ud af regeringens kattepine. Men det afhænger selvfølgelig af, om Lars Løkke Rasmussen accepterer den præmis, som Fogh accepterede; nemlig at åbne op for en hård udlændingepolitik til gengæld for frie hænder til at skrue på skatten.

Af Mads Christian Esbensen, klummeskribent på Finans. Mads Christian er cand.scient.pol., forfatter til flere bøger om spin og lobbyisme og er direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed. Mads Christian Esbensen kan kontaktes på mce@policygroup.dk og tweetes på @MceMads.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.