Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sætter regeringen økonomien over styr i jagten på skattelettelser?

Den mest sikre vej til øget vækst er investeringer i uddannelser, infrastruktur og opkvalificering. Alligevel flirter regeringen med fiktive økonomiske råderum og ufinansierede skattelettelser i milliardklassen.

Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Sommerferien er slut og forude venter et efterår, hvor regeringen skal præsentere en 2025-plan, finde flertal for at sænke topskatten med fem procentpoint, omlægge PSO-afgiften, aftale et nyt system til ejendomsvurderinger og lande en finanslov. Mange iagttagere har med rette talt om et Big Bang.  

Men hvad bør regeringens pejlemærker være for efteråret?

Ny 2025-plan eller ej, så er der ikke mange penge at gøre godt med. Med de penge vi har til rådighed til offentlig service, vil vi frem mod 2025 have vanskeligt ved at opretholde serviceniveauet pr. borger. Der er et stort demografisk pres på de offentlige budgetter fra flere ældre, børn og flygtninge. Det betyder helt enkelt, at der er flere, der skal bruge offentlige service.

Flere har været fremme og nævne betydelige milliardbeløb til en kommende skattereform. Pengene gror desværre ikke på træerne. Som tre tidligere overvismænd pegede på i Finans forleden er der tale om et »fiktivt« økonomisk råderum. At lade det offentlige forbrug vokse med det demografiske træk er som tidligere overvismand Hans-Jørgen Whitta-Jacobsen udtalte i sidste uge ikke frås, men »skindet på næsen«.

Ser man frem mod 2020, mangler der faktisk ca. syv mia. kr. for at bevare serviceniveauet, som vi kender det i dag. De relativt begrænsede midler, vi har til vores rådighed, skal prioriteres på forskning, udvikling, uddannelse, børnepasning, ældrepleje og sundhed. Det er penge, som ikke kan bruges på at finansiere skattelettelser. For helt banalt så koster skattelettelser penge.

I løbet af de næste 10 år forventes arbejdsudbuddet at stige med ca. 215.000 personer. Det er et potentielt højt vækstbidrag til dansk økonomi, men hvis vi ikke investerer i forbedringer af arbejdsmiljøet og skaber et rummeligt arbejdsmarked, så lønmodtagere kan holde til et længere arbejdsliv, får vi ikke meget ud af stigningen i arbejdsudbuddet.

En anden udfordring er, at der i 2025 er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. AE’s fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle ca. 70.000 med en faglært uddannelse. Samtidig vil vi have 110.000 i overskud, som er ufaglærte eller med kun en gymnasial uddannelse.

I løbet af de næste 10 år forventes arbejdsudbuddet at stige med ca. 215.000 personer. Det er et potentielt højt vækstbidrag til dansk økonomi, men hvis vi ikke investerer i forbedringer af arbejdsmiljøet og skaber et rummeligt arbejdsmarked, så lønmodtagere kan holde til et længere arbejdsliv, får vi ikke meget ud af stigningen i arbejdsudbuddet.

Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Derfor bør regeringen skifte spor fra de nuværende besparelser på forskning og uddannelse. Det er helt afgørende, at vi fokuserer og investerer i uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. De personer, der ikke får en uddannelse i dag, skal vi uddanne. De voksne skal efteruddannes. Ufaglærte skal løftes til faglærte, og faglærte skal løftes til teknikerniveau eller over i korte videregående uddannelser. Et fokus på uddannelse og opkvalificering er afgørende for at sikre den danske velstand og produktivitet fremadrettet.

I en tid hvor låneomkostningerne tilmed er historisk lave, bør regeringen også sætte investeringer i infrastruktur højere på dagsordenen. Bedre infrastruktur øger produktiviteten og velstanden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.