Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

USA er klar til den næste renteforhøjelse

Forventningen om yderligere en amerikansk renteforhøjelse har svinget meget i år, og mange i finansmarkedet tror ikke på en forhøjelse de kommende måneder, men måske Fed alligevel overrasker.

Peter Lundgreen er direktør i Lundgreen’s Capital, der rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina.

Et af de helt store spørgsmål i finansmarkedet er, hvornår den amerikanske centralbank Fed hæver renten næste gang. Hvis den korte rente overhovedet kommer højere op, for i tirsdags faldt USA’s inflation tilbage til 0,8 pct.

Alligevel skete der en ændring i markedet for rentekontrakter, der handles i Chicago. Hvis man vil bruge denne del af rentemarkedet som en målestok for, hvor stor sandsynligheden er for en amerikansk rentestigning i år, steg forventningen til 50 pct. den samme tirsdag. Det virker måske mærkeligt, men finansmarkedet lagde mere vægt på udtalelserne fra præsidenten for Fed’s afdeling i New York. William C. Dudley indikerede, at en rentestigning slet ikke er udelukket i september.

Det viser, at forudsigelsen om en amerikansk renteforhøjelse er rigtig svær, fordi der er tunge argumenter for og imod. Det kommer f.eks. også til udtryk, hvis man ser på grafik et og to, hvor det er tydeligt, at BNP-væksten er faldende, men det er arbejdsløsheden lige så klart. Det, jeg overvejer, er hvilken af de to grafikker der viser det mest sandfærdige billede. Den noget lavere BNP-vækst mener jeg står i kontrast til, at f.eks. bilsalget er på et højdepunkt, at arbejdsmarkedet har det godt, samt at mange virksomheder fortsat har en ganske fornuftig indtjening.

Jeg mener, at meget tyder på en højere vækst, end de officielle BNP-væksttal viser. To store ubekendte faktorer er væksten i ”diginomics”, f.eks. musikstreamingtjenester, og så deleøkonomi. Specielt væksten i diginomics minder om væksten i midten af 1990’erne. Dengang forstod ingen, hvorfor økonomien kunne vokse så meget, uden at inflationen steg. Det var da softwareproduktionen begyndte at vokse eksponentielt, og det skaber naturligvis ingen inflation, lige som diginomics heller ikke gør.

Faldet i arbejdsløsheden er mere akkurat målbart og dermed et ret sandfærdigt billede. Det, der snyder omkring fremgangen på arbejdsmarkedet i forhold til tidligere opsving, er begyndt at blive velkendt, nemlig at de fleste nye job er lavtlønnede. Derfor opstår der ikke den nødvendige løninflation, som kunne sætte ekstra gang i privatforbruget og den økonomiske vækst.

Min opfattelse af den amerikanske økonomi er dog samlet set, at væksten formentlig er højere, end de officielle tal viser. Men rigtigt nok giver arbejdsmarkedet ikke det nødvendige ekstra skub til økonomien.

Jeg mener dog helt klart, at økonomien er robust nok til at vokse i samme tempo, også selv om Fed skulle hæve renten flere gange. Der er ganske enkelt ikke nogen grund til at holde renten på 0,5 pct. med den vækst, USA har.

I flere år har jeg beklaget, at Fed tydeligvis har haft en usikker hånd i styringen af pengepolitikken. Jeg mener, at der mangler leadership og mod til at hæve renten med den enkle argumentation, at økonomien er stærk nok. Det vil have en positiv psykologisk effekt med flere renteforhøjelser, fordi det vil understrege holdningen om en robust økonomi. Desuden vil det bidrage til en mere normal opsparingsøkonomi med positive realrenter, som også hører til i en velfungerende økonomi.

Men Fed har i en del år ikke udvist den selvsikkerhed, som centralbanken historisk har været kendt for.

Det virker næsten som om, at man venter på det klassiske signal, der skal udløse en renteforhøjelse, nemlig stigende vækst og inflation kombineret med faldende arbejdsløshed. Men de tider er historie, og det er derfor også blevet mere komplekst at drive centralbank og pengepolitik, end det var tidligere.

Et lands økonomi er blevet et sammensurium af alle mulige påvirkninger, fordi vores verden hver eneste dag bliver mere digital, åben og globaliseret. For at sætte det på spidsen har det større effekt på privatforbruget i USA, når Apple sender en ny iPhone på markedet, sammenlignet med hvad en rentestigning vil betyde. Et andet helt globalt økonomisk eksempel er, at lønstigningerne i Kina, Indien og Mexico har en direkte påvirkning på, hvor mange job der forbliver i produktionssektoren i USA. Dermed mener jeg, at det er for konventionelt og gammeldags, hvis en centralbank blot venter på den klassiske økonomiske situation, der kalder på en renteændring.

Centralbankerne har til gengæld gennem billig likviditet skabt prisinflation på finansielle aktiver, og det vil være fornuftigt at inddrage dette i beslutningsgrundlaget. Det er man også opmærksom på, og Fed lever da heller ikke i en osteklokke. Det kan man se af de månedlige referater, der udarbejdes i forbindelse med rentebeslutningerne, hvor det sidste referat blev offentliggjort onsdag aften i denne uge.

Men Fed virker ikke komfortabel med den måde, som den globale økonomi fungerer på. Pengepolitik spiller ikke den samme rolle mere, og mange udviklinger er blevet væsentligt mere eksponentielle, så de ikke bevæger sig i et roligt tempo. F.eks. er en virksomheds livscyklus blevet kortere, forbrugere stopper enten helt op eller bevæger sig hurtigt fremad, visse sektorer vokser eksponentielt, og andre står på samme tid bomstille etc. Det er også den virkelighed, som en centralbank må forholde sig til, og måske den øverste chef for Fed, Janet Yellen, har fået en stærkere holdning til den udfordring.

Det vil vi forhåbentlig lære mere om fredag den 26. august, hvor Janet Yellen taler på Fed’s årlige konference i Jackson Hole i Kansas.

Talen kan blive fantastisk spændende, fordi indholdet meget vel kunne beskæftige sig med nogle af de beskrevne udfordringer. I givet fald vil talen eventuelt også indeholde en antydning om den næste renteforhøjelse – og det er den sidste chance for at kommunikere om en renteforhøjelse i september hvilket jeg vurderer er mere sandsynligt, end finansmarkedet tror.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.