Forstå det nu, Thulesen Dahl: Skattelettelser er en forudsætning for velfærd

Kalenderen siger højsommer, der er længe til jul, og sæsonen for at sætte krydser og mærker i julekatalogerne er måneder væk. Der er imidlertid ganske kort til slutaugust, hvor regeringen fremlægger sit bud på en 2025-plan. Herefter står skatteforhandlingerne for døren.

Senest har finansminister Claus Hjort Frederiksen tilkendegivet, at alle politiske greb er oppe til overvejelse, når fremtidens økonomi skal forhandles. Det gælder nu ifølge finansministeren også at diskutere pensionsalderen – et område, som statsministeren ellers tidligere har afvist at røre ved. Finansministerens udmelding er sød musik i reformvenlige ører og giver grundlag for en ønskeliste fra Liberal Alliance. Den er ganske kort, til gengæld er der ikke så meget at tage fejl af.

Vores største ønske er vækst. Otte år efter finanskrisens begyndelse befinder Danmark sig i en vækstkrisen, hvor væksten i 2015 næsten gik i stå, og tallene for 2016 giver heller ikke anledning til stor begejstring. Potentialet for vækst er til stede, men rammebetingelserne skubber ikke nok på en positiv udvikling.

Det er vist ingen hemmelighed for nogen, at vi ønsker os lettelser i topskatten. Allerhelst ville vi helt af med den, men for nuværende står »en sænkelse af topskatten med 5 procentpoint« på ønskelisten. Topskatten skader produktiviteten og hæmmer arbejdsudbuddet. Når topskattegrænsen nærmer sig i horisonten, får den ellers produktive mennesker til at slå bremsen i og sige nej tak til den ekstra opgave, vagt eller overarbejdstime, der skubber dem op i gruppen af folk, der betaler mere end halvdelen af den sidst tjente krone til statskassen. Topskatten er ikke bare et problem for overlægen eller direktøren, den rammer over sygeplejersken, politimanden og andre, der gerne vil arbejde lidt mere og tjene ekstra.

Nogle partier vil gerne gøre det til et spørgsmål om velfærd eller skattelettelser. Virkeligheden er, at skattelettelser snarere er en forudsætning snarere end en hindring for velfærd. Det private erhvervsliv er udgangspunktet for fremtidens vækst. Danske virksomheder skal have de bedste vilkår og kunne ansætte de bedste hoveder og hænder, der ikke bliver straffet uforholdsmæssigt af at gøre en indsats.

I forhandlingerne om en ny skattereform kan ingen få det hele uden at give noget til gengæld. I Dansk Folkeparti lader man til at tro, at gavebytningen kun går en vej. Man stiller sig an med armene over kors, en tilbagelænet attitude og nævner blot alt det, man ikke vil have og alt det, man ikke kan forestille sig på bordet. Sådan spiller klaveret ikke i så vigtige forhandlinger, hvor så meget står på spil for væksten og fremtidens Danmark. Vores ønskeliste er kort, til gengæld behøver vi ingen glitrende indpakning eller byttemærke.