Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi bygger kultur, når vi løber DHL-stafet

I disse dage løber over 200.000 medarbejdere DHL stafet i hele landet. Når vi løber med vores kolleger og hepper på hinanden, giver det os et pusterum til at skabe kultur i organisationen.

Christer Windeløv-Lidzélius, rektor Kaospiloterne.

På en af årets flotteste sensommeraftener løb jeg og mine kolleger gennem Marselisborg-skoven i Aarhus som del af årets DHL-stafet.

Det er nemt at argumentere for, at det er godt for folkesundheden at få folk op fra kontorstolene og ud i skoven og løbe. Men en event som DHL-stafet bygger også kultur i organisationen. Vi ser hinanden på en anden måde helt konkret, fordi vi render rundt i løbetøj, men også fordi vi ser andre roller og sider af vores kolleger.

Når jeg ser på, hvordan verden har ændret sig de seneste 20-25 år, er det min klare fornemmelse, at vi har mindre tid til at socialisere med kolleger, når vi er på arbejde. Samtidig har vi flere ting, vi skal efter arbejde. Ikke blot skal vi dyrke hus, have og familie, ofte dyrker vi også fritidsinteresser på et højt plan, og har måske en lille opstartsvirksomhed ved siden af.

Men det er vigtigt, at vi har disse lommer, hvor vi skaber kultur i organisationen. Kultur hænger i væggene, blandt medarbejderne og ledelsen og i den måde, vi vælger at indrette os på rent fysisk. En god organisationskultur er produktivitetsfremmende, mener de fleste. For mig indebærer en god arbejdskultur også, at du får energi, når du kommer på arbejdet, og at det er et sted, hvor du føler, du vil lægge dig lidt ekstra i selen for organisationen. Og ikke mindst, at der er højt til loftet, og man kan være ærlige over for hinanden og komme hinanden ved.

Vi lever i en verden med mange ord, snak, møder, fine statements og taler. Men min påstand er, at en ting som dette løb faktisk gør mere ved sammenhold og fællesskabsudvikling end at sidde på møder og snakke om, hvordan vi hver især har det.

Man kan selvfølgelig diskutere, om en stafet som denne har skyggesider. Ekskluderer vi folk, som ikke kan løbe? Selvfølgelig kan man finde sådanne risici, men jeg vælger at tro, at folk ikke er så snæversynede. Alle topidrætsfolk, som lige nu er til OL, har jo også en hær af folk, som støtter dem (uden nogen sammenligning til vores løbepræstation i øvrigt). Ikke alle kan løbe, men alle kan komme og bakke op, og så kan jeg som løber være glad og stolt af, at mine kolleger hepper, eller at min arbejdskammerat løber så hurtigt.

Egentlig er et forum som DHL-stafet med alt dets lir og evige speak i højttalerne lidt udfordrende for mig. Men jeg kan sætte pris på det, fordi vi gør det sammen.

Så fortryder jeg, at jeg tog ud i skoven for at løbe på en onsdag aften? Nej, det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke havde trænet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.