Avanceret ny teknologi kan bremse skattesvindlen. Men er vi klar til at betale prisen?
Skattemyndigheder kæmper verden over en Sisyfos-kamp mod svindlere og skattesnydere, som flytter penge mellem lande. Der er en teknologisk løsning, som kan dæmme op for problemet. Men vil vi betale prisen?
Skat har som bekendt netop meldt ud, at beløbet, som skatteborgerne er blevet snydt for, nu løber op i 12,3 mia. kr. For lige at få proportionerne på plads: Den hovedmistænkte brite, Sanjay Shah, som bor i Dubai, slipper angiveligt af sted med at snyde danskerne for cirka 5 mia. kr. mere end de knap 7 mia. kr., som vi tilsammen lægger hos tandlægerne i brugerbetaling hvert år.
Alligevel synes denne svindelsag forsvindende lille i sammenligning med de sager, som er fulgt i kølvandet på Panama-lækagen, som viste, at skattemyndigheder verden over har store problemer med inddrivelsen.
Fælles for mange af de seneste års skatteskandaler er, at skattesnyderne flytter deres penge rundt mellem lande, så de er svære at spore for de myndigheder, som opkræver skat. Dette er et problem i de fleste lande, men særligt lande med høje skatter som fx Danmark. Og hvad værre er; alt tyder på, at problemet bliver sværere at dæmme op for. Bitcoins og andre digitale betalingssystemer giver nemlig rig mulighed for at foretage transaktioner uden for myndighedernes søgelys.
Skattemyndighederne i de fleste lande er derfor i gang med at udvikle nye metoder, som kan forhindre skattesnyd.
Den netop veloverståede Blockchain Summerschool, som IT-Universitetet arrangerede i samarbejde med Københavns Universitet og CBS, sluttede af med en 24 timers hackathon, hvor der blev udviklet blockchainbaserede løsninger til sommerskolens tre partnere; Nordea, Mærsk og Skat. Nogle af deltagere udviklede et system, hvormed Skat kan spore og registrere hver eneste bilhandel i Danmark og automatisk sikre, at alt forløber regelmæssigt. Systemet er selvsagt ikke flyvefærdigt, men viste et potentiale, som rækker langt ud over inddragelse af skat på biler i Danmark.
I de kommende år vil vi skulle tage stilling til, hvor meget privatliv vi vil afgive, for at forhindre de skatteunddragelser og svindelnumre, som i stigende grad truer vores velfærdssystem.
Blockchain er en måde at overføre data på i et decentraliseret netværk, hvor alle transaktioner bliver registreret og kan spores. Hvis man forestiller sig et internationalt blockchainbaseret netværk bestående af skattemyndigheder og banker i forskellige lande, vil man kunne spore alle transaktioner. Man vil derfor i vid udstrækning gøre det umuligt at foretage sig noget ulovligt. Og hvis nogen bliver fristet til at hive deres aktiver ud af netværket, vil man automatisk kunne sikre, at myndighedernes røde lamper begynder at lyse.
De blockchainbaserede løsninger har dog en bagside. De er meget gennemsigtige, og borgerne må affinde sig med at afgive endnu et stykke af deres privatsfære. I de fleste lande har man tradition for, at borgernes økonomi er en privatsag, men nogen naturlov er det ikke. I Norge har man set fra myndighedernes perspektiv gode erfaringer med at offentliggøre fx borgernes skatteoplysninger. I de kommende år vil vi skulle tage stilling til, hvor meget privatliv vi vil afgive, for at forhindre de skatteunddragelser og svindelnumre, som i stigende grad truer vores velfærdssystem.