Nye store skridt i Kinas finansmarked

Aktiebørsen i den kinesiske storby Shenzhen nord for Hongkong bliver nu delvist tilgængelig for udlændinge. Mange har reageret på det, og netop de mange henvendelser er en god grund til at tage emnet op, dog har tiltaget også internationale investorers bevågenhed.

Siden november 2014 har udenlandske investorer kunnet købe aktier på Shanghais aktiemarked.

Der har ikke været nogen sprudlende efterspørgsel. Denen primære årsag til det er formentlig, at mange selskaber på børsen i Shanghai er de statskontrollerede virksomheder, som delvist er uinteressante. I Shenzhen er historien en anden, og det skærper tydeligvis appetitten blandt investorerne.

Børsen i Shenzhen er verdens syvende største børs i verden målt på de noterede firmaers totale markedsværdi (grafik 1) og der er ingen tvivl om, at Shenzhen-børsen i de kommende år flytter sig op ad ranglisten.

Der er flere afgørende forskelle til børsen i Shanghai, hvor den største er, at mange flere ikkestatsligt kontrollerede firmaer er noteret i Shenzhen.

Børsen har tre overordnede opdelinger i form af hovedbørsen, en børsafdeling for segmentet mindre- og mellemstore virksomheder og endelig Chinext.

Det sidstnævnte segment er Kinas teknologibørs og svaret på Nasdaq i New York.

Specielt på Chinext vil man finde virksomheder, der vokser eksponentielt og vil blive det nye Apple om 10 år. Men en mulighed for et højt afkast er naturligvis lig med høj risiko, hvilket ikke er anderledes i Kina.

Netop Chinext tiltrækker da også lykkeriddere på begge sider, det gælder både virksomheder der børsintroduceres, og investorer der søger den store gevinst. For nogle vil det lykkes.

For investorer der interesserer sig for de nye muligheder gælder det, ligesom i Shanghai, at man ikke har adgang til hele markedet. Børsen i Shanghai har ca. 1.160 virksomheder noteret, hvor udenlandske investorer har adgang til at investere i 568 af disse. I Shenzhen er der noteret ca. 1.800 virksomheder, men der er endnu ikke kommet nogen officiel besked om, hvor mange virksomheder udenlandske investorer fremadrettet kan investere i.

Lige nu er forventningen i finansmarkedet, at det bliver 880 virksomheder fordelt på de tre segmenter på børsen.

Finansmarkedet i Shenzhen er meget dynamisk. F.eks. findes der et halvreguleret OTC-marked for virksomheder der søger kapital i størrelsen, hvor business angels eller venturefonde ofte træder ind.

Dette marked vokser også kraftigt, og man forsøger at gøre det til et forstadie for virksomheder der vil noteres på Chinext eller en anden børs. Dynamikken og teknologibørsen i Shenzhen – fornemmer jeg – er grunden til den større interesse for den nye Shenzhen Hongkong Stock Connect handelskanal.

Åbningen bliver dog også yderligere et skridt på vejen for at få optaget kinesiske indenlandske A-aktier i MSCI Emerging Marketaktieindekset, som mange internationale kapitalforvaltere følger. Derfor betyder udenlandske investorers adgang til børsen i Shenzhen også, at de største internationale kapitalforvaltere i endnu større grad vil beskæftige sig med Kinas aktiemarked.

Allerede nu er nogle investorer ved at se på, hvilke sektorer man forventer vil profitere mest af udviklingen. Et naturligt bud er finansielle virksomheder i Hongkong, som er involveret i aktiehandlen med Kina. Men en del børsnoterede virksomheder handles både i Kina og i Hongkong, hvor prisen i Hongkong tit er under prisen i Kina. Den stigende effektivitet i markedet som følge af handelskanalerne vil indsnævre denne forskel.

Herunder finder man ganske solide selskaber med god indtjening, hvor min vurdering er, at det bliver aktiekursen i Hongkong, der vil tilpasse sig den højere kurs på børserne i Kina. Det vil endda være tilfældet i udpræget grad for flere mellemstore virksomheder noteret i Hongkong.

Utroligt vigtigt for de største kapitalforvaltere bliver, når MSCI mener, at Kinas A-aktier skal inkluderes i MSCI EM-indekset.

Det bliver et slags officielt startskud til at skulle tage en aktiv holdning til det indenlandske aktiemarked i Kina og samtidig udvide beholdningen af kinesiske aktier. Når det sker, tager MSCI blot et beskedent skridt med en allokering på 3 pct. til kinesiske A-aktier for at undgå for store markedsbevægelser. Men i dette efterår sker der også en grundlæggende forandring, som formentlig bidrager til kapitalforvalteres komfort omkring Kina.

Den 1. oktober optages kinesiske renminbi i den tekniske valuta SDR (Special Drawing Right), som sammensættes af Den Internationale Valutafond (den nye sammensætning er vist i grafik to).

Det har den kinesiske regering stræbt efter meget længe, idet landets valuta dermed yderligere får bekræftet sin status som en valuta, der kan indgå i andre landes reserver.

Desuden anser IMF renminbien som en »fri valuta til betalinger«, som man udtrykker det, uden at valutaen dog er frit flydende.

I finansmarkedet er der stor bevågenhed om, hvorvidt Kina vil devaluere sin valuta, hvilket jeg ikke kan forestille mig, at Kinas regering vil udfordre IMF med.

Dog kan jeg godt forestille mig, at Beijing vil forsøge at holde valutaen til den svage side, hvilket er et fald i valutakursen på ca. 3 pct. generelt over for andre valutaer frem til årets afslutning.

Det vigtige for investorer er dog, at landets valuta i stigende grad indgår som en naturlig del i et stigende antal porteføljer hos centralbanker og statslige institutioner samt som en handelsvaluta for varer.

Det tvinger regeringen i Beijing til at bidrage med stabilitet til finansmarkedet og gennemføre reformer, som åbner markedet endnu mere. Min vurdering er desuden, at regeringen i Beijing ikke ville tage disse nye skridt, hvis den var bekymret for den grundlæggende stabilitet i Kinas finansmarked, hvilket er et interessant aspekt.