Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er du ”corporate” eller iværksætter?

Det er blevet moderne at være iværksætter. Men du skal ikke bare følge moden. Du skal finde og følge dit eget DNA, skriver Louise Orbesen.

Louise Orbesen, ledelsesekspert og partner i rådgivningsvirksomheden Orbesen. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

»Jeg drømmer om at lave min egen virksomhed. Om at skabe noget. Bygge en forretning. Og gøre en forskel for den verden, jeg lever i.«

Ordene kom fra en yderst talentfuld ung mand, som havde forladt Handelshøjskolen for fire år siden med topkarakterer og siden haft en succesfuld karriere i et prestigefyldt management consulting-firma.

Jeg lyttede i forundring. Jeg havde brugt dagen på at tale med ti unge mennesker, der alle havde en stærk baggrund og masser af karrieremuligheder at vælge imellem. De sagde alle det samme. Det var ikke sådan, vi så på det, da jeg forlod Handelshøjskolen ved årtusindskiftet. Dengang var drømmen for langt de fleste ambitiøse dimittender at blive administrerende direktør for en stor virksomhed.

Senere på ugen fik jeg et opkald fra en gammel studiekammerat, som var vicedirektør i en stor virksomhed. Hun var halvt i panik, for hun var netop blevet afskediget. Det, der frustrerede hende mest var, at det efterhånden var sket en del gange i hendes karriere. Det interessante var, at hun var ekstremt talentfuld, passioneret og yderst interessant. At tale med hende var som at få udvidet sin horisont og sit perspektiv i ekspresfart. Hun havde personlighed og karakter. På sit felt var hun muligvis førende i Danmark. Men, hun var også vild, uformelig og umulig at tøjle. Hun havde det umådeligt svært med middelmådighed, og hendes manglende tålmodighed kunne nogle gange eksplodere op i hovedet på de formastelige.

Mit råd til hende var at droppe ”corporate life” og i stedet blive selvstændig. Det stred med hendes ambitioner om at blive administrerende direktør, men efter flere snakke startede hun for sig selv. Fra starten af havde hun mere end travlt og firmaet blev hurtigt en ubestridelig succes. For nylig fortalte hun mig, at hun aldrig havde haft det så godt, som hun havde nu.

Det er blevet moderne at være selvstændig eller iværksætter. Unge mennesker med en frisk afgangseksamen vil gerne være det, mens ledere i fyrrerne stadig ofte styrer efter de gamle corporate ambitioner. Vigtigere end at følge moden er det dog at følge sit eget DNA. For der er stor forskel på at være selvstændig eller corporate i sjælen.

  • Hvis du er corporate i sjælen tænder du på den store karriere, der munder ud i en tung, udfordrende og udviklende direktørstilling. Du trives i store systemer, og du er dygtig til at sætte mål, nå dem og måske mest af alt, få andre til at følge dig. Du er en god leder. Du har det fint med at tage en tjans i udlandet, i staben eller på et område, der måske ikke taler hundrede procent til dig, så længe det bringer dig hurtigere opad. Det betyder noget at få den store firmabil og et tungt visitkort. Det er et tegn på, at du er lykkedes og det føles godt.
  • Hvis du derimod er selvstændig eller iværksætter i sjælen, skal du ud at skabe dit eget. Din egen forretning. Måske har du en vigtig mission, du er på. Frihed betyder meget for dig. Frihed til at gøre det, DU tror på – og gøre det på din måde. Du har brug for at bestemme. Du har personlighed og karakter; og det passer dig godt at kunne være helt dig selv for fuldt blus. Ingen jakkesæt og uniformerende rammer. Risikoen er større (måske), men friheden kompenserer for det. Du drømmer måske om at lave den næste Skype eller Endomondo; eller også er det drømmen om at ændre verden til et bedre sted, der driver dig.

Måske kender du en, der er selvstændig i sjælen, men fanget i det corporate system. Eller omvendt. Måske er det dig selv. I så fald er mit bedste råd at gøre noget ved det.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.