Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Aktiebeskatning: Godt begyndt men kun halvt fuldendt

Efter reduktionen vil Danmark gå fra at have verdens højeste marginale aktieskattesats til at have verdens højeste sats, skriver investeringsøkonom Per Hansen.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Regeringen skal have ros for at have lyttet og forsøge at bevæge sig væk fra en fastlåst tilstand, hvor verdens højeste beskatning af aktieavancer bl.a. holder nyt investeringsblod i ave. Med de foreslåede ændringer vil Danmark gå fra at have verdens højeste aktiebeskatning til fortsat at have verdens højeste aktiebeskatning. Lidt frem og en anelse tilbage kan man kalde det.

Regeringen har fremsat forslag om at revidere aktiebeskatningen. Det er en del af en forslagspakke om at gøre Danmark stærkere. Forslagene er aktiesympatiske, fordi de tager udgangspunkt i en erkendelse af, at man ikke kan lade sig isolere i en global verden. Tingene hører sammen og penge og beskatning har en global pris og fællesnævner. Plus/minus. Derfor er ideen om at reducere beskatningen af aktier god.

Investorer har længe talt for døve ører, når det handlede om de uheldige konsekvenser af at have verdens højeste aktieavancebeskatning. Hidtil har det være uden succes. Høje skatter er jo dagens orden i Danmark, og det har været en mangelvare at finde politikere, som ville kæmpe for en mere retfærdig beskatning. På den ene side hænger aktiebeskatningen meget sammen med personbeskatningen, og når den er for høj, bliver aktiebeskatningen det også. På den anden side er der for få politiske stemmer i at give skattelettelser til investorer som tjener penge på at købe og sælge aktier. Når det nu synes at have gang på jord at reducere beskatningen, er det fordi det halter så meget med at tilføre ny børsnoteret risikovillig dansk aktiekapital, at nogen må gøre noget. Det sker forhåbentlig nu.

De lave og foreslåede lavere satser består i at reducere den laveste sats fra 27% til 25%. Samtidig skal der indføres en ekstra sats på 35 % til indkomsttrinnet ovenover, mens den øvre grænse stadig hedder 42.

For den almindelige investor betyder det en lille lempelse i intervallet 0-150.000. Når man kommer derudover, vil beskatningen stadig være på 42%. En aktieavance op til 200.000 vil med de nye og foreslåede satser være på lidt over 34%. Til sammenligning er OECD gennemsnittet på lidt under det halve. Den nærmeste ”konkurrent” til at have den højeste sats er Frankrig, hvor investorerne marginalt betaler et par procent point mindre end i Danmark. Efter reduktionen vil Danmark gå fra at have verdens højeste marginale aktieskattesats til at have verdens højeste sats.

Med de foreslåede ændringer vil Danmark gå fra at have verdens højeste aktiebeskatning til fortsat at have verdens højeste aktiebeskatning

Politikerne vil hævde, at de har bevæget sig langt med forslaget. Når udgangspunktet er tilstrækkelig dårligt, gør selv større bevægelser ikke en afgørende forskel. SAS har været igennem ”jeg ved ikke hvor mange sparerunder”, uden at det har bragt SAS helt tæt på konkurrenterne. Hver gang SAS har flyttet sig og forsøgt at komme tættere på konkurrenterne, har sidstnævnte + virkeligheden (konkurrenterne allerede i gang med nye tiltag), flyttet sig hurtigere. Det samme kunne man hævde om lavere aktiebeskatning, som nok er et skridt i den rigtige retning, men ikke for alvor noget som gør, at vi kommer tæt på dem, som vi normalt sammenligner os med, endsige blot gennemsnittet for OECD-området.

Godt begyndt er halvt fuldendt kan være det trøstende budskab at tage udgangspunkt i. En bevægelse er forhåbentlig sat i gang og lidt er bedre end ingenting. For at komme derned, hvor det for alvor kan mærkes i mængden af risikovillig kapital hos virksomhederne (som det jo i sidste handler mere om end blot gevinst af ”køb og salg af Novo Nordisk aktier”), kræver det måske desværre politiske kolbøtter, som har vist sig at blive slået med forsinkelse.

I stedet for bevægelse fra 2-3 skatteskalaer, burde vi lægge os fast på en, lavere sats.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.