Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ubegribeligt at rød blok afviser regeringens 2025-plan – den strutter af gode, gamle Keynes

Socialdemokraterne og resten af centrum-venstre bør falde over hinanden for at støtte store dele af regeringens 2025-plan, der smager af aktiv finanspolitik og milliardinvesteringer

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri

2025-planen er blevet analyseret, dissekeret og også kritiseret fra mange kanter. Med en nærmest grotesk detaljerigdom har regeringen selv - relativt uforståeligt - blottet sig, og åbnet en flerfrontskrig om den 2025-plan, som jo foreløbig kun er et forhandlingsoplæg med 34 ud af Folketingets 179 mandater bag sig.

Nogle gange kan man som bekendt ikke se skoven for bare træer (og detaljer), men faktisk er 2025-planen i sin grundsubstans ganske keynesiansk. Og det burde egentlig appellere til det centrum-venstre, som ellers er mest kritisk overfor udspillet.

Det enkeltstående tiltag i 2025-planen, der skaber suverænt størst finanspolitisk råderum er, at balancepunktet for de offentlige finanser udskydes fra 2020 til 2025. Dette keynesianske håndtag leverer knapt 40 mia. kr. af planens finanspolitiske råderum på knapt 57 mia. kr. i 2025.

Det keynesianske element består i, at man venter til 2025 med, at der skal opnås balance på den strukturelle offentlige saldo. Dvs. man tillader underskud på de offentlige finanser i fem år mere, end planlagt i Thornings 2020-plan, som Løkkes 2025-plan er sat i verden for at afløse.

I økonomisk teoretisk forstand kan råderum oversættes til ekstra efterspørgsel eller købekraft, som på den ene eller anden måde sprøjtes ud i samfundsøkonomien i perioden 2020-2025. Herefter er det et politisk prioriteringsspørgsmål, hvad råderummet skal bruges til. Tilmed et meget delikat et af slagsen.

Regeringens bud er, at de tilvejebragte ca. 57 mia. kr. skal fordeles på følgende måde:

  • Øget offentligt forbrug 21,5 mia. kr.
  • Reserve til uforudsete udgifter 13,5 mia. kr.
  • Løft i offentlige investeringer 5,0 mia. kr.
  • Person- og boligskattelettelser 14,0 mia. kr. (netto reelt kun 6 mia. kr., da der også er finansiering for 8 mia. kr. på skatteområdet i form af sænket rentefradrag og afskaffelse af grøn check).
  • Erhvervsskattelettelser ca. 3,0 mia. kr.

Med søvngængeragtig sikkerhed vil det igangsætte en ophedet kamp om, hvad der virker bedst; offentlige investeringer, offentligt forbrug eller skattelettelser? Med dynamiske effekter og multiplikatorvirkninger som de mest potente klinger i fagøkonomernes våbenarsenal. Men fælles for redskaberne er, at de er variationer over samme keynesianske grundtema: En mere ekspansiv finanspolitik, end der ellers ville blive ført.

Netop ekspansiv finanspolitik er nyttig og virkningsfuld i Danmarks aktuelle økonomiske situation, så det fortjener regeringen bestemt ros for.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri

Og netop ekspansiv finanspolitik er nyttig og virkningsfuld i Danmarks aktuelle økonomiske situation, så det fortjener regeringen bestemt ros for.

Hvis vi igen tyer til den økonomiske teori, så er ekspansiv finanspolitik i en lille åben økonomi som den danske, nemlig særligt virkningsfuld, 1) når der føres fastkurspolitik, 2) når renten er lav så langt øjet rækker og 3) når også inflationen i værste fald kan snige sig op mellem 1 og 2 procent. For så risikerer finanspolitikkens ekspansive virkning ikke at forsvinde ud mellem hænderne som følge af negative fortrængningseffekter – det økonomer kalder crowding out – dvs. via ændret valutakurs, renteniveau og øget inflation.

John Maynard Keynes (tv.) er den nok mest berømte økonom fra det 20. århundrede. Han argumenterede kraftigt for, at den offentlige sektor i krisetider skal holde hånden under økonomien ved at investere, indtil den private sektor genvinder fodfæstet. Her ses han med den polske centralbankchef under et økonomiske topmøde i 1946, hvor Keynes ledte forhandlingerne på Storbritanniens vegne. Foto: AP.

I en bedre-sent-end-aldrig erkendelse af EU’s mangeårige fejlagtige krisebekæmpelsespolitik, er EU- Kommissionen begyndt at udsende nye signaler om, at de lande, der har finanspolitisk råderum i højere grad bør bringe det i anvendelse. Danmark falder klart indenfor den kategori.

Faktisk er vi duksenes duks i EU. Kun miniputlande som Luxembourg, Estland og Letland matcher Danmarks dydige præstationer i disciplinerne offentlig saldo og offentlig gæld. Så regeringen skal ikke høre et ondt ord fra Dansk Byggeri, hvis den i 2020-2025 løsner den delvis selvvalgte finanspolitiske spændetrøje en smule, da vores nationale regler for strukturel saldo er strammere end dem, EU-reglerne foreskriver. Og ifølge de økonomiske vismænd er vores langsigtede finanspolitik »overholdbar«.

Uanset hvad vi i forretningen Danmark gør for at bruge penge – fx ved at Skat forærer mindst 12,3 mia. kr. til udenlandske kriminelle - så kan det ikke skjule, at pengene faktisk fosser ind i statskassen. De seneste prognoser tyder på, at der i perioden 2010-2016 er kommet en bagatel af 258 mia. kr. mere ind i statskassen, end de skiftende regeringer havde budgetteret med.

Dansk økonomi har mange store udfordringer – lavvækst, lav produktivitet, lave investeringer og for mange på passiv forsørgelse – men de offentlige finanser er ikke en af dem. Set i det lys, er det rigtig godt nyt, at regeringens 2025-plan strutter af god gammeldags keynesianisme.

Dansk økonomi har mange store udfordringer – lavvækst, lav produktivitet, lave investeringer og for mange på passiv forsørgelse – men de offentlige finanser er ikke en af dem. Set i det lys, er det rigtig godt nyt, at regeringens 2025-plan strutter af god gammeldags keynesianisme.

Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri

Men afslutningsvis for god ordens skyld og inden venstrefløjsromantikerne får alt for hede drømme, så skal det pointeres, at man naturligvis end ikke i en keynesiansk verden for tid og evighed kan køre med offentlige underskud og dermed sende regningen videre til landets børneværelser. På et tidspunkt, der er afstemt med konjunktursituationen, skal der komme en tilsvarende periode med offentlige overskud, hvor efterspørgslen skal dæmpes og købekraften trækkes ud af samfundsøkonomien. Det er her, kæden ofte hopper af for politikerne, og hvor Keynes gennem historien er blevet misbrugt på det skammeligste.

Men den tid, den glæde - og det politiske slagsmål.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.