Aldrig har så mange været så sure over en halveret regning
Prisen på et boliglån er dykket markant de seneste år, men boligejerne er alligevel sure, vrede og fortørnede.
Når husejere mødes, er der én ting, som kan forene midt i andre ting, som skiller. Fællesnævneren er harmen over de stigende bidragssatser. Bag tallet ligger dog den ubehagelige konstatering, at omkostningerne på et boliglån faktisk er halveret.
Boligejerne kan nemlig glæde sig. Eller de burde i hvert fald gøre det. For det første svinger ejendomsprisernes pendul med udviklingen i den disponible indkomst, beskæftigelsen, beskatningen og ikke mindst prisen på penge. Sidstnævnte har været i frit fald og måske nu ramt bunden. For det andet så stiger bidragssatserne, ja, men den samlede pris for et boliglån (renter og bidrag) er halveret eller mere siden finanskrisen. Både hvis man sværger til et lån, hvor du kender din rente (fast), eller hvis du er den fleksible lånetype.
Alligevel er boligejerne sure, vrede, vrisne og fortørnede. Forbrugerne er fortørnede over ikke at få lov til at få den fulde omkostningsreduktion som følge af de detroniserede renteniveauer. Ydelsen består jo af renter, afdrag og bidrag. Den samlede byrde er altså faldet dramatisk, men sammensætningen af regningen er det, som får kopperne på kakkelbordene til at hoppe. Udviklingen er alt andet end en fair, siger kunderne.
Min hensigt er ikke at være dommer, men blot at konstatere, at krav til afkast og pengepolitisk bestemte kapitalkrav tilsammen får risikotillægget til at svulme. Til sammenligning er det måske værd at nævne, at realkredittens rentemarginal stadig kun er en brøkdel af bankernes, og det stadig er meget billigt at belåne sin faste ejendom. Jeg tror, boligejernes vrede skyldes en kombinationen af, at risikopræmien historisk har været alt for lav, og at der bliver lavet en forandring og er sket noget nyt.
Det nye i realkreditsammenhæng er ikke, at din pris er blevet halveret på trods af bidragsstigninger, men at sammensætningen af din regning er ny. Det er nyt, uprøvet og uvelkomment.
Vi mennesker hader forandringer. Det nye, det uvisse giver altid problemer og udfordringer. Skal man i virksomheder foretage ændringer er det bedre at sige, at »vi skal lave mere af det, som vi allerede gør, men på en lidt anden måde«, end at varsle markante forandringer, som giver usikkerhed. Det nye i realkreditsammenhæng er ikke, at din pris er blevet halveret på trods af bidragsstigninger, men at sammensætningen af din regning er ny. Det er nyt, uprøvet og uvelkomment.