Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

LA afløser De Radikale som DF’s arvefjende

Uanset om topskatte-gate medfører et valg eller ej, så er den voksende kløft mellem DF og LA blå bloks helt afgørende problem. Og konflikten skubber DF i armene på Socialdemokraterne.

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed.

Da lederne for De Radikale og Dansk Folkeparti hed henholdsvis Margrethe Vestager og Pia Kjærsgaard var der næppe et par i dansk politik, der stod holdningsmæssigt længere fra hinanden. De to partier var hinandens modsætninger på den fordelingspolitiske skala, der handler om holdningen til skatter og velfærd, men især værdipolitikken skilte vandene: Der var nul enighed i forhold til globalisering, EU og integration. Specielt på udlændingeområdet stod de to partier diametralt modsat hinanden.

I dag er der ingen, der taler om kampen mellem De Radikale og DF. I stedet snakker alle omkring Borgen om to ting: Om vi får et folketingsvalg før eller efter jul og om den direkte duel mellem LA og DF, personificeret ved LA-leder Anders Samuelsen og et mere samlet DF anført af Kristian Thulesen Dahl.

Uanset om der kommer et efterårsvalg eller ej, er den varige lære af sensommerens skattedebat og duellen mellem DF og LA, at der signaleres en ny konfrontation i dansk politik. Konflikten mellem DF og LA er både strukturel og fundamental.

Modsætningen mellem Margrete Vestager og Pia Kjærsgaard var en konfrontation mellem to højt kvalificerede politikere. Det samme gør sig gældende for Thuelsen Dahl og Samuelsen. En kamp mellem ulige partnere er uinteressant, og begge lederne er da også en del af eliten i dansk politik.

Samtidig repræsenterer de to arketyper blandt vælgerne. Hvis man opdeler vælgerne i to, så står LA med de højtlønnede, privatansatte og individorienterede, der bor i byerne. Vælgergruppen ser konkurrence som en mulighed. Overfor dem står DF’s trygheds- og fællesskabsorienterede vælgere, der tjener mindre end den gennemsnitlige dansker og hovedsageligt bor udenfor storbyerne. DF'erne ser konkurrence som en trussel.

Uanset om Lars Løkke udskriver valg eller ej, så vil den grundlæggende og strukturelle konflikt mellem LA og DF bestå

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed

De to frontfigurer i LA er også interessante. Samuelsen og gruppeformand Simon Emil-Ammitzbøll kommer begge fra De Radikale. LA’s modstand mod EU, som ellers er et forsonende træk ved forholdet mellem LA og DF, er hos LA født ud af en anden ideologi. LA siger nemlig ja til frihandelsaftaler og andet liberalt tankegods fra EU, som DF er modstander af.

Samtidig har Samuelsen gjort klart, at for ham er fordelingspolitik og ønsket om topskattelettelser rent faktisk værdipolitik. Omvendt står DF i dag som den borgerlig bloks bolværk mod velfærdsforringelser. Lettelser i topskatten ses som en erodering af finansieringen bag kernevelfærden til masserne.

Uanset om Lars Løkke udskriver valg eller ej, så vil den grundlæggende og strukturelle konflikt mellem LA og DF bestå. Og den kan meget vel være hovedårsagen til et muligt regeringssamarbejde mellem DF og S.

Af Mads Christian Esbensen, klummeskribent på Finans. Mads Christian er cand.scient.pol., forfatter til flere bøger om spin og lobbyisme og er direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed. Mads Christian Esbensen kan kontaktes på mce@policygroup.dk og tweetes på @MceMads.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.