Debat

Er Finansministeriets regnemodel troværdig?

Finansministeriets forældede regnemodel, ADAM, skal revideres af et ekspertudvalg. Men finansministeriets embedsmænd har dikteret de ændringer, de ønsker, og sat sig tungt på udvalget. Det øger næppe modellens troværdig.

Finansministeriet har igennem de seneste år slået så mange skævere, at der nu skal foretages et hovedeftersyn af den regnemodel, der benyttes. Det betænkelige er blot, at finansministeriet på forhånd har dikteret ekspertudvalget, hvilke ændringer det ønsker fortaget og samtidigt selv gjort sig til medlem af dette såkaldte ekspertudvalg.

Havde økonomi blot været en eksakt videnskab, så ville udformningen af regnemodellerne ikke være til konstant diskussion. Det diskuteres f.eks. ikke, at vand fryser ved nul grader. Men økonomi er ikke en eksakt videnskab. Den er, som enhver anden samfundsvidenskab, splittet op i forskellige traditioner og skoler, der forandres over tiden. Der er ikke én rigtig model – og helt galt går det naturligvis, hvis modellen tilpasses, så den giver et på forhånd fastlagt resultat, som f.eks. fuld beskæftigelse.

Derfor må det kræves, at økonomiske analyser gennemføres ved brug af grundigt dokumenterede regnemodeller, hvor alternative hypoteser er blevet afprøvet. En sådan fremgangsmåde kunne bidrage til, at udenforstående økonomer blev inddraget i diskussionen af modelgrundlaget, hvilket ville styrke finansministeriets troværdighed. 

Finansministeriet har hidtil angivet, at det som den modelmæssige grundlag benyttede sig af den regnemodel, ADAM, der er udarbejdet og løbende revideres i Danmarks Statistik (DS). Så det har i princippet været en veldokumenteret model, som offentligheden havde adgang til og derfor kunnet deltage i modeldebatten. Men Finansministeriet har igennem adskillige år foretaget en række ad hoc prægede tilpasninger af DS-modellen, fordi beregningerne af den foreslåede økonomiske politik ikke svarede til Finansministeriets vurderinger.

Det kom klart til udtryk, da 2020-planen tilbage i 2011 blev fremlagt. Resultaterne fra DS-modellen gav ikke de gunstige effekter, som Finansministeriet havde forventet og vel stillet politikerne i udsigt. Det fik Finansministeriets embedsmænd til at skrue på nogle af de vigtige parametre i DS-modellen – uden af have et solidt teoretisk endsige empirisk grundlag, der kunne begrunde ændringerne. Det var navnlig arbejdsudbuddet, der blev skruet på, og dernæst blev den tid, det tager inden et øget arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse ligeledes afkortet betydeligt.

Disse konstruerede beregninger blev lagt til grund for den samfundsøkonomiske vurdering af bl.a. efterløns- og dagpengereformen. Disse 'justeringer' havde den i modellen gunstige effekt, at de offentlige finanser blev væsentligt og hurtigt forbedret og derved skaffede det økonomisk råderum, som finansministeren efterspurgte.

Det var en fagligt set farlig glidebane Finansministeriet her bevægede sig ud på: adhoc tilpasninger af en veldokumenteret model med sigte på at opnå et på forhånd fastsat resultat: at den fulde beskæftigelseseffekt blev opnået inden for en af ministeriet fastlagt tidshorisont.

Kritikken af denne praksis har derfor været stigende fra fagøkonomisk side. Ikke mindst fordi fejlskønnene var så eklatante. Finansministeriet har således hvert af årene fra 2011 til 2016 overvurderet udviklingen i produktionen (BNP). Det skyldes bl.a. den justering, der sikrer, at arbejdsløsheden forsvinder af sig selv, hvorfor »opsvinget altid kommer til næste år«, og vil være så kraftigt, at det reducerer arbejdsløsheden.

Men virkeligheden ville ikke, som modellen foreskrev, så beskæftigelsen har ikke fulgt med stigningen i arbejdsudbuddet. Det er blevet åbenbart, at udbud af arbejdskraft ikke skaber sin egen beskæftigelse. Når efterspørgslen svigter, forbliver arbejdsløsheden på et højt niveau.

Det er blevet åbenbart, at udbud af arbejdskraft ikke skaber sin egen beskæftigelse. Når efterspørgslen svigter, forbliver arbejdsløsheden på et højt niveau.

Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitet.

I begyndelsen af februar bebudede finansministeriet derfor, at »det vil styrke modelgrundlaget og har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en ny makromodel«. Det lød umiddelbart, som om Finansministeriet havde accepteret den del af kritikken, der gik på de usystematiske og ikke veldokumenterede ændringer af modellen. Om så var, ville det spørgsmål straks melde sig, hvorfor kan dette revisionsarbejde ikke finde sted i Danmarks Statistik? Hvorfor er Danmarks Statistiks hidtidige modelarbejde blevet desavoueret? Kan det skyldes, at finansministeriet vil have kort snor i modelrevisionen?

Det spørgsmål kan måske delvist besvares ved at se på personsammensætningen i ekspertudvalget, den daglige ledelse og de krav, finansministeriet stiller til den modelstruktur, som modelrevisionen skal lede frem til.

Lad os først se på ekspertudvalget. Formanden er professor Torben M. Andersen, der ligeledes var formand for Velfærdskommissionen, og som dengang var initiativtager til udviklingen af DREAM-modellen, hvor udbud af arbejdskraft skaber sin egen beskæftigelse. Desuden er finans- og økonomiministeriet repræsenteret med ikke mindre end tre chefer, bl.a. Lars Haagen Pedersen, der i sin tid var sekretariatschef i Velfærdskommissionen, og endelig skal den daglige ledelse varetages af forskningschefen for DREAM-modellen.

Sigtet med modelrevisionen er fastlagt i 9 af finansministeriet specificerede krav, hvoraf alene de to første krav er ganske sigende:

  1. Modellen skal indeholde modelkonsistente strukturelle og faktiske niveauer.
  2. Modellen skal indeholde en økonomisk adfærd med udgangspunkt i eksplicitte optimeringsproblemer for husholdninger og virksomheder (mikrobaseret adfærd)

Det er et for udenforstående ret så uigennemskueligt fagsprog. Men det peger umiskendeligt imod netop den modelstruktur, der allerede kendes fra DREAM-modellen, som DS har stillet sig skeptisk over for, men som finansministeriet har lænet sig op ad, når det ikke var tilfreds med de resultater, der blev opnået med ADAM-modellen fra Danmarks Statistik.

Disse krav om ændringer stilles, uanset at det er velkendt, at DREAM-modellen bygger på en stribe urealistiske forudsætninger med hensyn til, hvorledes mennesker handler økonomisk, og hvorledes samfundsøkonomien fungerer i praksis. For det første antages det, at de enkelte økonomiske enheder kender modellens strukturer og fremtiden fuldt ud. Dernæst at de har en hhv. nytte- og profitmaksimerende adfærd. Og for det tredje, at arbejdsmarkedet skal modelleres således, at lønnen bliver ved med at falde, indtil alle arbejdsløse er opsuget i eksport- og dertil relaterede sektorer.

ADAM skal med andre ord DREAM-lines uanset, at DREAM-modellen bygger på en økonomisk teori, der i dag i udlandet anses for at være forældet

Jesper Jespersen, professor i økonomi på Roskilde Universitet.

ADAM skal med andre ord DREAM-lines uanset, at DREAM-modellen bygger på en økonomisk teori, der i dag i udlandet anses for at være forældet ud fra den simple betragtning, at den modeltype har vist sig uegnede til at beskrive den faktiske udvikling, således som den har formet sig i det 21. århundrede.

Tiden er simpelthen løbet fra DREAM-modellerne. Det er ikke kun en dansk erfaring, men en konklusion, der i stigende grad fremføres internationalt, og som vil være temaet for en konference, der afholdes på Aalborg Universitet i dagene 20.-21. april 2017. Her er det modeller, hvor den finansielle sektor og forholdet mellem gæld og indkomst skal integreres, hvor den offentlige sektors bidrag til produktiviteten inddrages, og uligheden øver indflydelse på samfundsøkonomien. Og endelig skal miljøbelastning og nedslidning af naturkapital også inddrages. På denne konference vil det være muligt på et højt fagligt niveau og med international deltagelse at diskutere de mange nye og forskellige og modeltraditioner, som bliver relevante i det 21. århundrede.

BRANCHENYT
Læs også