Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Finansministeriet: Kritikken af vores økonomiske modelarbejde er forfejlet

Professor Jesper Jespersens kritik af Finansministeriets økonomiske regnemodeller bygger på "misforståelser", "stråmænd" og forkerte "påstande", lyder det i et sjældent debatindlæg fra to topembedsmænd i det magtfulde Finansministerium.

Foto: Jens Dresling.

Professor Jesper Jespersen (JJ) stiller i et debatindlæg den 28. februar spørgsmålstegn ved Finansministeriets regnemetoder og baggrunden for et nyt modeludviklingsprojekt. Indlægget bygger på en række misforståelser og stråmænd, hvoraf vi gerne vil skabe klarhed om de mest centrale.

JJ overordnede påstand er, at Finansministeriet skruer på modellen, så den giver de ønskede resultater, og at den nye model skal understøtte en bestemt type resultater. Ingen af disse to påstande er rigtige. Nedenfor svarer vi på 4 konkrete anklager, som rejses indlægget.    

Påstand 1: »Det var navnlig arbejdsudbuddet, der blev skruet på (i forbindelse med 2020 planen fra 2011)«.

ADAM-modellen kan ikke regne på ændringer i arbejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet i modellen er givet udefra. Når Finansministeriet regner på ændringer i arbejdsudbuddet, er det baseret på historiske/empiriske erfaringer ved sådanne ændringer. Det sker efter principper, som er offentligt tilgængelige på vores hjemmeside. I 2020 planen fra 2011 indgik navnlig tre større reformtiltag som øger arbejdsudbuddet: En begrænsning af efterlønsperioden fra fem til tre år, en fremrykket forøgelse af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år, og en forkortelse af dagpengeperioden. Af disse er begrænsningen af efterlønsperioden påbegyndt og forkortelsen af dagpengeperioden gennemført, mens stigningen i folkepensionsalderen sker i perioden fra 2019-2022. Vi kan derfor vurdere effekterne af de to tiltag, mens den højere folkepensionsalder først senere lader sig vurdere.

Dagpengekommissionen lavede en analyse af de beskæftigelseseffekter, som vi har set af forkortelsen af dagpengeperioden. Disse er grundigt beskrevet i den tekniske analyserapport fra kommissionen. Kommissionen sammenligner i boks 5.1 side 96 deres vurdering af samlede virkning af forkortelsen dagpengeperioden fra 4 til 2 år, med Finansministeriets skønnede effekt forud for reformen.

Kommissionen finder, at den samlede virkning er en stigning i beskæftigelsen på 15.000 personer, når ordningen er fuldt indfaset. Finansministeriets vurdering i 2010 var en stigning i beskæftigelse på 13.000 personer. Dagpengekommissionen vurderer således på baggrund af den faktiske udvikling, at beskæftigelsesvirkningen er større end Finansministeriet lagde til grund.

Tilsvarende har der været en meget markant stigning i både den samlede beskæftigelse og beskæftigelsen for de relevante aldersgrupper siden stigningen i efterlønsalderen blev påbegyndt i 2014. For de grupper, der kan gå senere på efterløn, er beskæftigelsesfrekvensen steget markant og ligger på samme niveau som beskæftigelsesfrekvensen for personer på 59 år.

Denne stigning har for lønmodtagernes vedkommende medført en beskæftigelsesstigning for de pågældende aldersgrupper (især 60-årige) på godt 7.500 personer ved udgangen af 2015. I alt er den samlede beskæftigelse steget 76.000 personer fra starten af 2014 til starten af 2016. Stigningen i efterlønsalderen bidrager til, at vi også i de kommende år kan have fremgang i beskæftigelsen med mindsket risiko for, at der opstår flaskehalseproblemer. Den observerede stigning i beskæftigelsen for de aldersgrupper, der berøres af ændringen, svarer godt og vel til Finansministeriets vurdering forud for ændringen i efterlønsalderen.

Påstand 2: »Dernæst blev den tid, det tager inden et øget arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse ligeledes afkortet betydeligt (af Finansministeriet)«.

For det første bemærkes, at det altid fremgår eksplicit af dokumentationen, hvis Finansministeriet foretager ændringer i modellens parametre. Det er korrekt, at der i konkrete tilfælde er foretaget en justering, som forøger denne hastighed.

Det fremgår altid eksplicit af dokumentationen, hvis Finansministeriet foretager ændringer i modellens parametre. Det er korrekt, at der i konkrete tilfælde er foretaget en justering, som forøger denne hastighed.

Mads Kieler og Lars Haagen Pedersen, afdelingschefer i Finansministeriet

Dernæst bemærkes, at i den seneste version af ADAM modellen fra Danmarks Statistik er der lavet en ændring, så modellen i højere grad modsvarer den udvikling i økonomien, som Finansministeriet hidtil har lagt til grund. Modelgruppen skriver: »Ud over ændringerne i datagrundlaget indeholder modellen også resultatet af at respecificere eksportrelationerne (…) I de nye eksportrelationer er eksportmarkedet (…) også en voksende funktion af størrelsen på dansk produktion. Det har især betydning, når man beregner effekten af ændringer i arbejdsudbuddet og andre tiltag, der permanent ændrer produktionens størrelse«.  

Selvom dette kan fremstå teknisk, afspejler den nye modelversion netop det fænomen, som har været et hovedargument for Finansministeriet ændringer i de hidtidige modelversioner. Der er således enighed mellem Danmarks Statistik og Finansministeriet om, at den hidtidige modelversion har haft en for langsom tilpasning i beskæftigelsen efter en ændring i arbejdsudbuddet.

Samlet er det således ikke ud fra et ønske om at ændre vurderingerne af de strukturelle reformer, at Finansministeriet har igangsat det nye modelprojekt. Vurderingerne af arbejdsudbud vil fortsat være baseret på empiriske analyser af de historiske erfaringer med tilsvarende ændringer. Det er derimod korrekt, at Finansministeriet ønsker en empirisk vurdering af økonomiens samlede tilpasning til ændringer i fx arbejdsudbuddet, samt at den nye models egenskaber afspejler denne empiriske vurdering.

Påstand 3 om DREAM-modellen, som skulle afspejle sig i den nye model: »For det første antages det, at de enkelte økonomiske enheder kender modellens strukturer og fremtiden fuldt ud. Dernæst at de har en hhv. nytte- og profitmaksimerende adfærd«.

Til dette bemærkes, at fremadskuende forventninger er en central mekanisme i forhold til at kunne beskrive, hvordan husholdninger og virksomheder reagerer forskelligt på fx midlertidige og permanente forøgelser af arbejdsudbuddet. Således indgår fremadskuende forventninger også i stort set alle nyere makroøkonomiske modeller, som udvikles rundtomkring i verden. I hvor stort omfang husholdningerne og virksomhederne i den nye model skal danne rationelle forventninger er et empirisk spørgsmål, som arbejdsgruppen skal kigge på.

Påstand 4: »Det er blevet åbenbart, at udbud af arbejdskraft ikke skaber sin egen beskæftigelse«.

At øget arbejdsudbud på sigt giver øget beskæftigelse er en egenskab, som findes både i DREAM-modellen og ADAM-modellen. Efter vores overbevisning findes der ikke en bredt accepteret økonomisk teori eller økonomisk model – hverken i Danmark, internationale organisationer eller andre OECD-landes ministerier og centralbanker – som ikke har denne egenskab.

At øget arbejdsudbud på sigt giver øget beskæftigelse er en egenskab, som findes både i DREAM-modellen og ADAM-modellen. Efter vores overbevisning findes der ikke en bredt accepteret økonomisk teori eller økonomisk model – hverken i Danmark, internationale organisationer eller andre OECD-landes ministerier og centralbanker – som ikke har denne egenskab.

Mads Kieler og Lars Haagen Pedersen, afdelingschefer i Finansministeriet

Den nye model vil blandt andet indeholde fremadskuende forventninger, og der vil forventeligt blive tale om, hvad man kan kalde en ny-keynesiansk model. Sådanne modeller har også vundet indpas i centralbankerne verden over – og så småt også hos finansministerierne i andre nordiske lande. Der oprettes derfor en ny modelgruppe, som kan sammensættes af specialister med relevante erfaringer i forhold til at bygge denne type modeller.

Tidligere erfaringer med udvikling af danske makroøkonomiske modeller er imidlertid ikke skyllet ud med badevandet. Modelgruppens bestyrelse er da også sammensat af bestyrelsesmedlemmer fra henholdsvis DREAM-gruppens og ADAM-gruppens bestyrelser. Og ambitionen er, at modellen skal udvikles i faglig sparring med både danske og internationale eksperter – som det også fremgår af modelgruppens opdrag, der kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Af Mads Kieler og Lars Haagen Pedersen, afdelingschefer i Finansministeriet

BRANCHENYT
Læs også