Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Har robotter menneskerettigheder – og skal de betale skat?

Et tabt spil poker og et spørgsmål stillet af verdens rigeste mand fører til et yderst eksistentielt dilemma for menneskeheden. For hvor går grænsen mellem menneske og maskine, når sidstnævnte nu er blevet bedre til at bluffe?

Robotten Atlas er udviklet af Boston Dynamics. Foto: AP

I et skattetynget land som Danmark bør det ikke overraske nogen. Her er noget, vi alle kan forstå.

Når robotter tager arbejde fra almindelige mennesker, skal robotter naturligvis også betale skat ligesom de mennesker, de har erstattet.

Det er ikke kun logik for begyndere i den politiske klasse, hvor det mindste halmstrå betragtes som et potentielt beskatningsobjekt.

Ideen er rent faktisk – under en hel del international opmærksomhed – fremsat af verdens rigeste mand, Microsoft-grundlægger Bill Gates. Den kommer midt i tidens heftige diskussioner om, hvad vi som menneskehed skal stille op med robotternes indtog i vores dagligdag.

For robotterne kommer. De er her allerede. Det er et faktum, som ingen kan bestride. I hvilken form, farve og størrelse de vil udvikle sig, er der stadig ingen troværdige svar på.

Ja, avanceret kunstig intelligens skal have menneskerettigheder, hvis vi bruger en stram fortolkning af det konceptuelle og filosofiske fundament, som disse hviler på.

Christopher Markou, jurist, Cambridge University

Hvor ligger grænsen mellem en industrirobot og en robot udstyret med kunstig intelligens og smartere end noget menneske på Jorden? I fremtiden kan den vise sig hårfin. Ja måske endda ikkeeksisterende. Hvis man kan lave kloninger af menneskelig intelligens, kan man pludselig have flere personer, personligheder eller robotkopier af det samme individ …

Jamen, det er på vej. Og udviklingen går susende stærkt. Siden 2005 har ingen kunnet slå de bedste skakcomputere. Samme vej er det gået med alle andre brætspil inden for et veldefineret antal af felter og regler. Men i januar skete der et paradigmeskifte, da en computer bankede fire af verdens førende pokerspillere. Allerede i december besejrede programmet Deepstack 11 professionelle spillere i en turnering i Miami.

Januars epokegørende begivenhed var et kontrolleret eksperiment i Philadelphia, hvor det kunstige intelligens-program (computeren) Libratus i en 20 dages marathon-turnering slog de fire topprofessionelle korthajer.

Forskellen på skak og poker er, at i poker er der ingen matematisk optimale udfald. Maskinen skal kunne tænke, være kreativ, forholde sig til modspillerne – og kunne bluffe. Poker er et kortspil med ufuldkomne informationer.

»Den bedste kunstige intelligens til strategisk tænkning baseret på ufuldkommen information har nu passeret mennesket,« konstaterede Tuomas Sandholm, som har udviklet Libratus sammen med sit team på Carnegie Mellon University.

Den bedste kunstige intelligens til strategisk tænkning baseret på ufuldkommen information har nu passeret mennesket.

Tuomas Sandholm, , udvikler af AI-programmet Libratus

Japan har i årtier været førende på robotteknologi, og her indledte man for nogle år siden arbejdet med koncepter for robotters identitet. F.eks. personnumre. Det er nødvendigt, når de begynder at bryde ind i almindelige menneskers dagligdag.

Bare så simple spørgsmål som forsikring og retskrav kræver nogle klare definitioner. Hvem har ansvaret, hvis en robot laver ulykker?

Kan robotter sagsøge mennesker, blive sagsøgt eller sagsøge hinanden?

Mennesker kan. Det samme kan virksomheder i kraft af klare regler og definitioner.

Det er monumentale udfordringer af den type – plus alle de filosofiske, etiske og moralske aspekter – som EU nu kaster sig over. I sidste måned vedtog Europa-Parlamentets juridiske komite at indlede arbejdet med lovgivning og regelsæt for regulering af og kontrol med robotter og hele paraplyen af kunstig intelligens.

Cambridge-juristen Christopher Markou peger på en række andre problemstillinger, som vil vise sig hurtigere end nogen forestiller sig og udfordre vores status som de mest tænkende væsener på planeten Jorden:

  • Skal robotter have stemmeret?
  • Hvordan med menneskerettigheder?
  • Eller robotrettigheder?

»Ja, avanceret kunstig intelligens skal have menneskerettigheder, hvis vi bruger en stram fortolkning af det konceptuelle og filosofiske fundament, som disse hviler på,« konstaterer han i en artikel og erkender samtidig, at det er en uendelig vanskelig konklusion for mennesket at drage.

Bill Gates rammer en mere jordnær melodi, der er et forsøg på at skitsere en nødvendig indkomstudjævning i en fremtid, hvor de der fortæller robotterne, hvad de skal gøre, kan blive styrtende rige, mens resten er dømt til lavtlønnede job, borgerløn eller sociale ydelser.

Som Bill Gates formulerede det i et interview for nylig:

»Lige nu tjener en menneskelig fabriksarbejder måske 50.000 dollars, som er beskattet og bidrager til skatter og sociale ydelser og den slags. Hvis en robot kommer ind og gør det samme, ville man forvente, at vi ville beskatte en robot på et tilsvarende niveau.«

BRANCHENYT
Læs også