Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det siges at det går godt med dansk økonomi - men tag lige et kig på produktiviteten, digitaliseringen og ledigheden

Trods stigende beskæftigelse og moderat vækst, så er der krise og fyringsrunder i mange af landets største selskaber

Måske er jeg den eneste, der er bekymret. Og måske ser jeg spøgelser. Men jeg har en bange anelse om, at dele af dansk erhvervsliv er på vej ind i en ny krise. For selvom statistikken siger, at der kom 45.000 flere i job i 2016, har vi i de sidste 18 måneder været vidne til et blodbad hos mange af de store danske organisationer.

De store virksomheder sikrer indtægter til velfærdsstaten både i form af deres selskabsskat, men også i form af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra medarbejderne. Så det lyder jo umiddelbart godt, at 45.000 flere kom i job i 2016, og det er ifølge mange økonomer og vismænd tegn på, at Danmark er i vækst, og at det går fremad med økonomien.

Det er dog flere ting, der mudrer det billede.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at bruttoledigheden er steget med 400 personer. Ikke umiddelbart et stort tal, men desværre en fortsættelse af tendensen fra sommeren 2016, hvor ledighedstallene blev brudt for første gang siden 2012. Samtidig er mange af de mennesker, der mistede deres job i løbet af 2016 formentlig ikke dukket op i statistikkerne endnu. Der er både frivillige ordninger, naturlig afgange og jobfunktioner, der først bliver nedlagt frem mod 2018.

Hvis man kigger på en række af landets største selskaber, peger flere ting på store problemer. Det kan være et alvorligt forvarsel om, hvad der venter de små- og mellemstore virksomheder – og dermed den danske økonomi, velfærd og konkurrenceevne. 

For hvis de store virksomheder ikke formår at følge med udviklingen, kan det potentielt også blive svært for de små, der ikke har samme ressourcer og kapital.

Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke er ude på at hænge virksomhederne ud, fordi udfordringerne i høj grad skyldes den svære konkurrenceevne og de økonomiske markedsvilkår, vi har i Danmark.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Hvem Hvad er problemet Hvor meget Hvor mange mister jobbet
Mærsk Kæmpe underskud, der betyder manglende selskabsskat til staten både i år og formegentlig også til næste år

Skatteværdien af 13,2 milliarder – forventelig svarende til minimum 2 milliarder

Mærsk For høje omkostninger og dårlige resultater tvinger selskabet til massive fyringer

2000

Novo Aktiefald og stort pres på det amerikanske marked er skyld i stor fyringsrunde

470

Fona Økonomiske problemer på grund af manglende rettidig markedstilpasning

580

SAS Det er for dyrt i Danmark (Skandinavien), og selskabet må åbne baser i lavtlønsregioner

Vides ikke endnu

Carlsberg En 2018-plan skal give Carlsberg en større afkastningsgrad

2000

LEGO Ønsket om centralisering af specifikke funktioner kræver ændringer i Billund

90

Siemens Behov for konkrete effektiviseringer

150

Siemens Markedet efterspørger produkter, der ikke kan produceres på fabrikken i Silkeborg

430

FLSmidt Faldende råvarepriser er formegentlig årsag til, at virksomheden har måttet fyre af to omgange

430

Danske Bank Der skal færre hænder til at løse opgaverne, og banken skal være mere tidssvarende. Se yderligere info her

8000

Postnord Er nødt til at omstrukturere af to omgange for at forsøge at holde virksomheden i live. Der er tale om massive tab og driftsunderskud

3300

Postnord Værdien af selskabet er mere end halveret på et år, og der mangler kapital til at fortsætte, som kræver en indsprøjtning fra staten

2,3 milliarder

Postnord Må fyre yderligere medarbejdere, da digitaliseringen er gået hurtigere, end de havde forventet

4000

Dong Faldende olie- og gaspriser æder af indtjeningen

256

Coloplast En treårig innovationsplan betyder, at der skal færre medarbejdere til at løfte de fremtidige opgaver

300

TDC For hård konkurrence tvinger fyringer igennem af 2 omgange

244

Arla Ønsker at være mere konkurrencedygtige

500

Ergo: 4,3 milliarder kroner og 22.750 stillinger.

Og det kan sagtens være, at vi ikke står overfor en decideret krise lige nu, men der er i hvert fald tale om kæmpernes kamp for at blive mere effektive og konkurrencedygtige. Og jeg står ikke alene med min bekymring.

Tallene viser med al tydelighed, at der også er brancher, der fortsat er udfordrede og må fyre for at nedbringe omkostningerne og øge effektiviteten, forklarer Nykredits cheføkonom, Tore Stramer.

Men udelukkende at effektivisere for at skabe en bedre bundlinje og levere bedre resultater til aktionærerne er kortsigtet og skidt for den danske velfærdsmodel. I stedet for at være ambitiøse og ønske afsætning af flere produkter og tjenesteydelser eller rent faktisk levere det, som kunderne og markedet efterspørger, så skæres der ”blot ind til benet” for på den korte bane at give et bedre afkast eller at producere det samme med færre hænder.

Jeg er godt klar over, at den kapitalfokuserede effektivisering i dansk erhvervsliv handler om at være bedre rustet i en digital og globaliseret verden, når man driver forretning i et land med højt skattetryk og høje lønninger. Men hvis vi så samtidig tager de stigende boligpriser, flere befolkningsgruppers oprør mod eliten og et bekymrende fald i antallet af nye, kvindelige iværksættere med i betragtning, så mener jeg, at alle elementerne til sammen tegner et billede af, at en ny krise kan være på vej.

Mange rystede på hovedet af Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt tilbage i 2011, da de ville have os til at arbejde 12 minutter mere om dagen som en del af finansieringen for at afskaffe efterlønnen, men der er noget om snakken. Enten må vi smøge ærmerne op og blive mere produktive, samtidig med at vi afsætter og eksporterer flere varer, eller også må vi lægge flere timer på arbejdspladsen, hvis vi vil beholde den velfærd, vi har i dag – og det tænker jeg, at de fleste nok gerne vil. Mig selv inklusiv. 

For samlet set handler det om, at vi heldigvis bliver ældre og ældre, men vi bliver også flere og flere på verdensplan, hvorfor vi bør være meget mere opmærksomme på de store udsving og tendenser i erhvervslivet. Det er jo i sidste ende her finansieringen til ALT kommer fra. Lige nu bliver vi fodret med tal, der skal vise, at det går godt med dansk økonomi. Men for at det rent faktisk kan blive en realitet, må vi have produktiviteten op, fart på digitaliseringen, ledigheden endnu længere ned og ro på boligmarkedet.

BRANCHENYT
Læs også