Debat

Lad være med at prale, chef

Alle vil høre chefen fortælle om de ting, der kiksede, inden succesen kom. Vil man mestre god kommunikation, må man træne.

På en dårlig dag kan de fleste af os blive overmandet af trangen til at puste os op og forsøge at fremstå mere velovervejede og kalkulerede, end vi dybest set er og har været. Men hvem gider at høre på en pralerøv? Hvem magter at lytte til en leder, der kun fortæller rosenrødt om sit liv og sine beslutninger?

Langt de færreste.

Det er lidt som med venners ferieoplevelser. De kaotiske er som regel sjovest at høre om. Mens en uge i telt i regnvejr får os til at grine, er en uge på et veltrimmet luksushotel med all inclusive kedelig for alle andre end dem, der oplevede det.

De fleste af os opfatter det som befriende, sympatisk og ovenikøbet modigt, at ledere sætter ord på virkelighedens krinkelkroge og ledelsens dilemmaer. Det er fint at være stolt over sine præstationer, men ingen glider glat igennem tilværelsen, og du viser styrke ved at erkende, at tingene ikke altid er forløbet lige ud ad landevejen.

»Krisen kradsede, vi skød med spredehagl, og så var vi heldige at ramme plet,« fortæller en ærlig leder mig f.eks., da han beskriver, hvordan han for år tilbage spottede en fantastisk forretningsídé. Han tilføjer:

»Vi var da på nippet til at lægge nøglen i den lokale bank. Men vi kæmpede videre, for vi kunne jo se, at der var fremskridt i produktionen hver evig eneste dag. Vi etablerede strukturer og systemer i produktionen, f.eks. toholdsskift, og det var læring på den effektive og hårde måde ...«

Det er et anerkendt fortælleteknisk kneb først at beskrive, at vi gik så grueligt meget igennem for herefter at fortælle om sejren.

Humor og menneskeligt format er ikke alle beskåret, men vi kan alle udvikle os, hvis vi da vil.

Trine Wiese, journalist og partner i Winther&Wiese

En anden ærlig leder sætter ord på, hvordan virksomheden, lidt tilfældigt, men med succes, er begyndt at anvende nye digitale løsninger:

»Min søn studerer softwareteknologi, jeg besøgte ham en weekend, han viste mig en lille gratis APP, og den har vi nu på prøve som en vej til at mindske papirforbruget og effektivisere arbejdsgangene ...«

Ingen dyre it-konsulenter, blot en dygtig digitalt begavet søn, en lydhør far, og så er vi i gang. Hvor svært kan det der it-halløj være?

Problemet med ”jeg er verdensmester”- fortællinger er, at de ofte er uærlige, for glatte og dermed dybt kedsommelige at høre på. Vi ved godt, at sådan er virkeligheden ikke. Fra vores eget liv og egne virksomheder ved vi, at så stringent udvikler vi os sjældent. Ofte må vi prøve os frem, for jo mere vi gør, jo heldigere bliver vi.

Uanset hvor meget du pakker dig ind i analyser, må du engang imellem holde dig for øjnene og kaste dig ud fra klipperne. Nogle gange vil du opleve, at en faldskærm folder sig ud, og at du lander blødt. Andre gange vil du ramme jorden med et brag og brække benene. Og så kan du fortælle en munter anekdote fra sygesengen.

En ting er pralerøvene, noget andet er virksomhedsledere, der pakker sig ind i verdensfjerne buzzwords. Nogle gange gør vi ledelse mere fancy, end der egentlig er basis for.

Du kan vise mig dine teorier om anerkendende ledelse (appreciative inquiry), eller du kan fortælle mig, hvordan du rent praktisk og konkret griber ledelsen an. Sidstnævnte giver mest mening og er mest underholdende.

At spare sammen er en vældig god ting. Især når ens forældre har gjort det for en.

Winston Churchill, tidligere premierminister i Storbritannien

Tag denne direktør, der fortæller, hvordan han bevæger sig helt ind i medarbejderens maskinrum. Her er ikke så meget snak men mere handling:

»Så siger jeg til ham, der er selvlært maskinoperatør: ”Skal vi ikke lige se, om vi sammen kan ordne den maskine, der er i stykker”. Og så går vi ellers i gang med at skrue og reparere. Ikke altid, men for det meste lykkes det at optimere maskinen. Men det er nu ikke det vigtigste. Det bedste er, at jeg nu i handling har vist, at jeg anerkender hans verden og arbejde ...«

Hvad er årsagen så til, at ledere ikke taler mundret og ovenikøbet tyr til pralerier?

For det første er det svært at kommunikere. Det er ligesom med alt andet håndværk: øvelse gør mester.

For det andet virker enkelte ledere nervøse for at virke ubegavede, hvis de fortæller, så folk forstår det, og ikke viser, at de da kan de nye smarte begreber som relationel koordinering og disruption.

Og for det tredje kræver det jo menneskeligt format at være lidt selvironisk.

Humor og menneskeligt format er ikke alle beskåret, men vi kan alle udvikle os, hvis vi da vil. Og så er der da heldigvis masser af inspiration at hente. Læs f.eks. en bog om Winston Churchill. Hold da op, han forstod at formulere sig. Få velvalgte ord, og så var skabet sat!

Her et lille Churchill-citat til smilehullet:

»At spare sammen er en vældig god ting. Især når ens forældre har gjort det for en.«

BRANCHENYT
Læs også