Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Helt reel risiko for, at flaskehalse kvæler opsvinget

Vi ville have haft betydelige flaskehalsproblemer, hvis vi ikke havde evnet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft over de seneste år. Og risikoen for en opbremsning er bestemt stadig til stede.

Det går stærkt på det danske arbejdsmarked. Over det seneste år er der skabt knap 50.000 arbejdspladser, og med en ledighed på kun 115.000 personer skal yderligere fremgang i beskæftigelsen stort set alene komme fra, at arbejdsstyrken udvides.

De økonomiske vismænd forventer, at arbejdsstyrken de næste par år vil stige med 60.000 personer. De 60.000 personer skal blandt andet komme fra, at de unge øger deres arbejdsmarkedsdeltagelse men også fra en stigende arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ældre. Den stigende arbejdsstyrke vil efter vismændenes vurdering sikre, at arbejdsmarkedet ikke overopheder. Jeg er ikke så optimistisk. Jeg mener, at risikoen er meget reel for, at flaskehalse udvikler sig til at være en stopklods for opsvinget. Men jeg håber da, at vismændene får ret i, at arbejdsstyrken vokser med netop det tempo, som virksomhederne efterspørger arbejdskraft.

En vigtig kilde til at sikre arbejdskraft med de rette kvalifikationer er ved at tiltrække medarbejdere fra udlandet. Det har vi allerede været gode til. I 4. kvartal sidste år var knap 200.000 fuldtidsstillinger besat med udenlandsk arbejdskraft. Sammenlignet med samme tid året før, var der tale om en vækst på 12.500 personer. Over de seneste fem år er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked steget med cirka 56.000 personer.

Vi ville have haft betydelige flaskehalsproblemer, hvis vi ikke havde evnet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft over de seneste år. Den udenlandske arbejdskraft kommer primært fra vores nabolande. Der er således 26.000 polske fuldtidsmedarbejdere på det danske arbejdsmarked, 25.000 fra de øvrige nordiske lande og 16.000 tyske medarbejdere.

Vi ville have haft betydelige flaskehalsproblemer, hvis vi ikke havde evnet at tiltrække udenlandsk arbejdskraft over de seneste år.

Steen Bocian, cheføkonom Dansk Erhverv.

Der er stor forskel på, hvor stor en betydning den udenlandske arbejdskraft har på tværs af det danske arbejdsmarked. I top finder vi Gladsaxe, hvor hver sjette stilling er besat af en udlænding. Gladsaxe huser flere store internationale koncerner. I den modsatte ende fylder udenlandsk arbejdskraft ikke ret meget i kommuner som Brønderslev, Skive og Randers. Her er det mindre end hver tyvende medarbejder, der er udlænding.

Den udenlandske arbejdskraft løfter dansk økonomi (bnp) med op med 175 mia. kroner. Med det meget stramme arbejdsmarked, så kan vi bestemt ikke undvære den udenlandske arbejdskraft, vi allerede har, og vi skulle gerne kunne tiltrække mere af den, hvis ikke opsvinget skal stoppes af flaskehalsproblemer. Så velkommen, eller måske skulle jeg hellere skrive przywitanie, som vist nok betyder velkommen på polsk.

BRANCHENYT
Læs også