Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Rigide økonomiske mål forhindrer den grønne omstilling

Det klassiske mål for velstand, bruttonationalproduktet, er et skidt pejlemærke, hvis vi skal sikre klodens klima. I Sverige er man derfor i gang med at udvikle nye måder at måle på kvaliteten af den økonomiske vækst.

Sverige er det land i verden, der er kommet bedst fra start i opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Danmark er nummer to. Det fremgår af den første rangordning af landenes indsats for at nå verdensmålene, som er udarbejdet af organisationen SDSN med den anerkendte økonom, Jeffrey Sachs, i spidsen.

De fandt dog, at Danmark er langt fra opfyldelsen af fire mål: Beskyttelse af klimaet, beskyttelse af skove og økosystemer på land, bæredygtigt forbrug og produktion, samt beskyttelse af livet i havet. Det er tankevækkende, at alle de mål, hvor Danmark kommer dårligst ud handler om miljø og klima. Faktisk er den enkelte danskers globale fodaftryk i forhold til CO2-udledning, vand, materialer og arealforbrug blandt de højeste i verden (ca. tre gange det globale gennemsnit). Årsagen er primært vores velstand, rejselyst og forbrugsmønstre.

I økonomkredse ved man godt, den der er gal. Der er indsatser i gang herhjemme, som skal gøre os bedre til at håndtere miljø- og klima. Fx gennem et nationalregnskab, som er mere grønt, og dermed mere sandfærdigt. Fra EU's side er der også klare forventninger om, at medlemslandene øger deres indsats for at måle vækst og velstand med en mere fyldestgørende målestok end blot bnp.

Regeringen ved også, at den er gal. I regeringsgrundlaget er indføjet en hensigt om at anvende livscyklusbetragtninger i statens investeringer og indkøb, og med regeringens nye handlingsplan for implementering af verdensmålene udtrykkes hensigt om at måle nye initiativer op mod alle målene.  

I denne forbindelse kan finansminister Kristian Jensen hente inspiration i Sverige. Her fremlagde hans kollega, Magdalena Andersson, forleden et bud på, hvordan Sverige fremover vil måle national vækst og velstand. Det skal ske gennem 15 indikatorer - fem for hver af de tre dimensioner af bæredygtig udvikling, hvoraf bnp blot er den ene.

Vi skal frem til en metode, der giver et samlet billede af kvaliteten i væksten – ikke blot væksten i sig selv.

Jarl Krausing og Christian Ibsen er hhv. international chef og direktør i tænketanken Concito.

Blandt de andre indikatorer, der skal måle fremskridt er svenskernes påvirkning af luft, vand, natur, kemikalieforurening og klima. Og i forhold til den sociale dimension måles eksempelvis sundhed, uddannelsesniveau, tillid samt tilfredshed med livet.

Det vil være fint, hvis arbejdet med at udvikle et grønt nationalregnskab i Danmarks Statistik og Finansministeriets forsøg på at indregne de afledte økonomiske effekter førte til, at regeringen ændrer sin måde at måle vækst og velstand. Vi skal frem til en metode, der giver et samlet billede af kvaliteten i væksten – ikke blot væksten i sig selv.

BRANCHENYT
Læs også