Kim Normann Andersen: Send hele det "fejlslagne" Skat i udlicitering
Der er kun én løsning på Skats endeløse strøm af skandaler i milliardklassen: Sig farvel til Skat. Og goddag til et udliciteret Indbetaling Danmark, skriver professor på CBS.
En pendant til udbetaling Danmark er løsningen på Skats problemer med at få pengene indbetalt. Skat skal med andre ord udliciteres. Det vil løsne de snævre bånd som de offentlige myndigheder har, når de skal købe digitale løsninger. De private kan vælge bedst og billigst med langt kortere tidshorisont og uden at gamble med skatteborgernes penge.
Jeg har selv i tidligere indlæg i Finans fremført, at staten skal stoppe it-udvikling af store projekter. Forslaget blev modtaget positivt fra politisk hold. Også næstformanden i statens it-projektråd fulgte op i februar måned med en bredside til statens evne til at styre store it-projekter.
Mens vi så venter nok engang ved busstoppestedet på et konkret udspil, kommer så nyhederne om præcis hvor mange penge, Skat ikke får inddrevet. Angiveligt fordi EFI ikke virker.
Men det er forkert. De mange milliarder, der mangler at blive inddrevet, er ikke pga. et fejlslagent it-system. Det skyldes et fejlslagent Skat. Og det skyldes en helt fundamental mangel på kontrol med processen. Jeg har gennemlæst aktstykkerne for flere penge til EFI. Og jeg har søgt og fået aktindsigt i breve om EFI sendt fra statens it-projektråd/ Digitaliseringsstyrelsen til Skat. Begge dele har været forholdsvist nemt at gennemgå, da de stort ikke har forholdt sig til problemerne. Skat har med andre ord stort set på egen hånd kørt inddrivelsen i sænk og ikke reelt blevet udfordret på styringen og forbruget.
ATP har siden 2012 stået for at sende penge til borgerne. Det sker gennem Udbetaling Danmark. Det skete efter en del sværdslag med bl.a. kommunerne. Pengene ryger altså ud af de offentlige kasser via et privat firma og en bestyrelse, hvor det offentlige styrer retningen. Samlet ryger der godt svimlende 200 mia. kr. om året ud til cirka 2,3 mio. borgere. Det sker via Udbetaling Danmark.
Skat har med andre ord stort set på egen hånd kørt inddrivelsen i sænk og ikke reelt blevet udfordret på styringen og forbruget.
Vi skal gå i samme retning med de penge, der skal ind i kassen. Skat opkræver i alt godt 950 mia. kr. Altså godt fire gange så meget som Udbetaling Danmark sender retur. Der er særligt behov for at sadle om i forhold til de penge, der ikke kommer ind i første omfang – dvs. restancer som virksomheder og borgere mangler at betale. Det er alt fra ubetalte biblioteksafgifter til underholdsbidrag og gæld til fiskeribanken. Restancer som bl.a. det nu slagne EFI skulle have hjulpet med at inddrive.
Nogle kommuner har valgt selv at skrue op for inddrivelsen, inden de overgiver sagerne til Skat, mens Skat selv har valgt at skrue op for de manuelle processer ved at ansætte flere medarbejdere – i alle tilfælde indtil det nye inddrivelsessystem kommer til at virke.
Rækken af privatiseringer i det offentlige er alenlang. Og ikke alle er lykkedes lige godt. Statens fortsatte engagement i de udliciterede områder er heller ikke altid helt klare. Det gælder bl.a. Dong og PostNord. Faktum er dog, at en række områder som mange ville forsværge kunne udliciteres, nu udføres af udenlandske maskiner og hænder. Det gælder prægningen af mønter og trykning af sedler. Det sker ikke længere hos Nationalbanken, men i Finland. Teleområdet er for længst borte fra staten.
Så længe vi bestemmer indhold og retning, har jeg svært ved at se, hvorfor eksempelvis ATP ikke kunne tage opgaverne. Det kunne være en model, hvor dele af Skat og medarbejdere isoleres i et selvstændigt selskab med friere hænder til at vælge digitale løsninger, der virker, og ikke blot er den billigste.
Pointen er, at det netop ikke er EFI, der har fejlet i Skat. Det er Skat, der har fejlet. Derfor er tiden moden til at sige farvel til Skat og goddag til Indbetaling Danmark.
Indbetaling Danmark bør helt konkret følge samme opbygning som Udbetaling Danmark. Det ville indebære en bestyrelse med offentligt islæt og en regulering af driften, der sikrer, at ånden i lovgivningen om inddrivelse fortsat overholdes. På medarbejdersiden er der mere end 6.000 ansatte i Skat nu. Omend jeg tror, at grænsen for, hvad der kan digitaliseres, ændres hele tiden, vil der være en række områder, hvor det selvsagt vil være oplagt at overflytte medarbejdere fra Skat til det nye Indbetaling Danmark.
I processen med at inddrive gæld er der en række skridt, som vil virke afskrækkende at overlade til andre myndigheder end Skat. Fleksibiliteten på it-delen er markant større i det private, og det er derfor godt at overlade den del til det private. Men jeg lægger ikke op til, at der skal lave yderligere eller mere vidtgående beføjelser til inddrivelsesmetoder, end vi kender dem i dag. Der vil ikke være tale om, at nummerplader klippes over af rockere fra et inkassofirma.
Pointen er bare, at det netop ikke er EFI, der har fejlet i Skat. Det er Skat, der har fejlet. Derfor er tiden moden til at sige farvel til Skat og goddag til Indbetaling Danmark.
Af Kim Normann Andersen, professor på CBS.