Debat

Nu er guld også gået digitalt

Kommentar: Det er ikke meget, man har hørt til guldprisen på det seneste.

De svingende priser på det ædle metal har været en typisk indikator for, hvordan verden sådan helt generelt vurderede risikoen for krig og katastrofer. Jo større risiko, jo højere guldpriser. Jo større udsigt til radikale forandringer, jo hurtigere steg prisen. Og naturligvis omvendt.

Men hverken nordkoreanske atomprøvesprængninger, britiske folkeafstemninger eller civile nedsmeltninger som i Venezuela har medført de radikale udsving, man tidligere ville have forventet. Macrons sejr i Frankrig gav heller ingen jordskælvsagtige udslag i guldprisen.

Guld er stadig en gardering mod dårlige tider og uhensigtsmæssige begivenheder. Mod aktiekrak, værdiløse papirpenge, inflation, statskup, oversvømmelser og jordskælv. Et aktiv der kan omsættes overalt og i hele verden til en pris, der selvfølgelig afhænger af udbud og efterspørgsel i en aktuel situation, men som principielt er den samme i Congo som i Laos, London og New York.

Men takket være moderne teknologi er guld blevet så tilgængeligt og integreret i andre finansielle instrumenter, at markeder og forbrugere ikke længere behøver at gå i panik.

For guld er blevet elektronisk globaliseret. Hvor man tidligere pakkede sit guld i rygsækken, når gryden kogte over, behøver man nu bare sin mobiltelefon, sin pc eller adgang til en internet-cafe for at kunne veksle kriseopsparingen til gangbar mønt.

Udviklingen er slået gennem i de seneste 4 år, hvor guldprisen blot har bevæget sig som alle andre råvarer, mineraler eller finansielle produkter. Lidt op og lidt ned. I øjeblikket på det laveste niveau i otte uger. Men uden større udsving i horisonten.

Det er konsekvensen af en udvikling fra begyndelsen af dette århundrede, da det blev muligt at investere i guld på børserne i form af såkaldte ETF’s (Exchange Traded Funds). Det er papirer, der følger et underliggende aktiv og handles løbende, uden at man ejer selve aktivet.

Ikke overraskende stammer ideen fra Indiens finanshovedstad, Mumbai. Konceptet blev lanceret i maj 2002, men blev dog først blåstemplet af myndighederne i 2007. I mellemtiden havde det første papir set dagens lys i Australien i 2003, og senere fulgte New York og London. I dag handles ETF’s baseret på guldprisen på alle de store børser.

Dette instrument vil give masserne adgang til guld og til at investere i forhold til, hvad de har råd til.

Det benytter flere og flere helt almindelige investorer og småspekulanter sig af – i modsætning til tidligere, da markederne var forbeholdt investeringsfonde eller store spekulanter. Mens disse tunge professionelle institutioner reagerede prompte, når der var optræk til begivenheder, der kunne påvirke guldprisen, er almindelige investorer en afbalancerende faktor.

»Den konstante løbende efterspørgsel har formindsket volatiliteten,« som en investerings-chef forklarer til Bloomberg, der noterer, at ved udgangen af april var det 60 dages løbende volatilitets-indeks for guld det laveste siden 2005.

I princippet er guld stadigvæk et aktiv, man helst vil have liggende i skuffen eller pengeskabet.

Sådan er det stadig i de store asiatiske markeder som Indien og Kina. I Indien, som konkurrerer med Kina om at være verdens største, ligger der 24.000 tons guld ude i de små hjem. Det er metal for cirka 6.000 mia. kroner, og efter en fordobling af importen til 75 tons i april måned, skæver nervøst anlagte økonomer til effekten på betalingsbalancen og den indiske rupee.

Men samtidig udvikler netop Indien konstant nye kunstige instrumenter for at kapitalisere passionen for at eje guld.

For eksempel obligationer med en fast rente baseret på ens guldbeholdning, hvis den parkeres i banken.

Det nyeste produkt ”Digitalt guld” blev lanceret i sidste måned af den Alibaba-kontrollerede mobile betalings platform Paytm sammen med guldproducenten MMTC-PAMP. Enhver med en Paytm konto kan handle 24 karats guld for helt ned til 1 rupee til dagens kurser.

På de første seks dage i luften blev der handlet 30 kg.

Dette instrument vil give masserne adgang til guld og til at investere i forhold til, hvad de har råd til.

Guld glimrer ikke når det er digitalt. Men de digitale guldbeholdninger er lige så håndgribelige og omsættelige aktiver, som hvis det havde været barer, mønter eller smykker. Platformen har en stor fremtid for sig i indien – og med tiden mange andre hjørner af den guldinteresserede verden.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også