Debat

Stive regler står i vejen for tech-iværksættere

Hvis Danmark vil tiltrække innovative tech-virksomheder, må lovgivningen følge med teknologien. I dag bremser kringlede lovkrav vækstpotentialet i danske startup-virksomheder og incitamentet til at komme hertil.

Foto: Pixabay.com

Storbritanniens farvel til EU betyder, at en lang række virksomheder nu planlægger deres exit for at sikre sig fortsat tilknytning til det indre marked.

Den hæderkronede finanskæmpe Lloyd's of London bygger fx. nyt europæisk hovedsæde i Bruxelles, og en af verdens største banker, HSBC, har meddelt, at de flytter ca. 1.000 stillinger fra London til Paris eller Frankfurt.

Copenhagen Capacity er netop vendt hjem fra London, som vi besøgte sammen med Copenhagen FinTech. Vi havde inviteret 130 engelske fintech-iværksættere til at høre om, hvad Københavns startup-miljø kan tilbyde dem, når konsekvenserne af Brexit står klarere.

Og der var stor interesse for at høre om København, som har et buldrende miljø for tech-iværksættere og ligger i et af verdens mest digitaliserede lande – og hjælper udenlandske teknologivirksomhed med at få fodfæste. Blandt andet gennem det nystartede kontorfællesskab FinTech Lab, som private og offentlige aktører står bag og yder hjælp til at skabe netværk og overblik over lovgivningen i Danmark.

Men hvis København skal tiltrække innovative teknologivirksomheder i stor skala, må de regulatoriske krav følge med de teknologiske fremskridt i langt højere grad end i dag.

Et konkret forslag kunne være en såkaldt ”sandbox”, hvor fintech-virksomheder kan udvikle nye løsninger og forretningsmodeller under lempeligere lovkrav. Et sådant udviklingsmiljø med åbne data vil have stor betydning for at udvikle prototyper, forstå markedet og skabe momentum, inden ideen bliver lanceret.

Lovgivningen er desværre ofte på bagkant med teknologien, og det gør det udfordrende at være virksomhed og særligt iværksætter – hvilket mange i fintech-branchen er, fordi den er så relativt ung. Som startup skal man ikke blot have styr på produktudvikling og markedsføring, men også på kompleks lovgivning.

Reguleringen er naturligvis ikke skabt for sjov eller for at genere, men for at beskytte forbrugerne, og det skal den fortsat. Men teknologiudviklingen vil accelerere i de kommende år, og hvis Danmark fortsat skal være et interessant sted at udvikle og drive tech-virksomhed, skal lovgivningen løbende tilpasses, så den uden at slække på brugerbeskyttelsen understøtter erhvervsudviklingen.

Ny teknologi indeholder nemlig ofte elementer, der overflødiggør den gamle regulering. Fx gav Ubers app både bruger og chauffør mulighed for at give hinanden stjerner efter en køretur, og på den måde skabte teknologien samme brugersikkerhed som det brancheregulerede gule taxaskilt. Man kan være uenig i Ubers forretningsmetoder, men næppe i virksomhedens teknologiske nytænkning. Og det skal lovgivningen kunne rumme. 

Forhåbentlig bliver dette noget, regeringen vil drøfte i sit nyligt nedsatte Disruptionråd, hvor statsministeren selv er formand.

Af Peter Højland, bestyrelsesformand i Copenhagen Capacity, og Marianne Philip, partner i Kromann Reumert.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også