Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Draghis store gennembrud

Du kan glæde dig over øget jobsikkerhed i 2017 og billige lån. Men bliver der stramninger for dig de kommende år, når det for alvor bliver dyrt at være boligejer?

Næsten 10 år efter finanskrisen, og længe efter, at de fleste var begyndt at tvivle, ser det endelig ud til, at Europa er på vej ind i et fuldblods opsving uden de sædvanlige forbehold, og det er næppe noget tilfælde, at Europas politiske problemer samtidig er blevet sat på pause. Det betyder, at vi skal til at vænne os af med ideen om Europa som verdensøkonomiens syge mand.

Tilbage i 2012 sagde Mario Draghi, at han ville gøre ”hvad end der skulle til” for at vende skuden. Han gjorde sit bedste, men i adskillige år var det, som om alt hvad ECB gjorde var forgæves. Lave renter, svag euro, stigende aktiekurser, faldende risikopræmier – intet var godt nok til at gøre Europas forkælede økonomi glad igen.   

Nu ser det anderledes ud, og den helt afgørende forskel er, at byggesektoren endelig er kommet med på vognen. Der er flere årsager til, at dette er vigtigt. Først og fremmest er huse det mest langsigtede, forbrugerne køber, og derfor er det også det, der mest tydeligt viser deres tro på fremtiden. Modsat var den dybe krise på boligmarkeder på tværs af Europa i de foregående år et tegn på, at der var noget helt galt.

Samtidig er boligmarkedet en afgørende del af ECBs plan for at løfte væksten, hvor negative renter skulle øge efterspørgslen efter lån, presse bankerne til at låne penge ud og skabe et kredit-drevet opsving. Som de fleste danskere ved, så er det svært at låne penge i banken hvis man har negativ friværdi, uanset hvor lav renten er.

Stigende huspriser påvirker således både kredit- og formuekanalen fra pengepolitik til vækst, samtidig med at øget byggeri skaber nye job i den hårdest ramte del af økonomien. Det er simpelthen nøglen til hele ECBs strategi, der lige er drejet i låsen.

Som alle økonomer ved, så er intet så godt, at det ikke er skidt for noget. Så snart man kan se konturerne af et rigtigt, ubestrideligt opsving, så begynder de at bekymre sig over flaskehalse og overophedning. Der har da også været fokus på, at arbejdsgiverne i Europa i forskellige meningsmålinger påstår, at der allerede er mangel på arbejdskraft.

Det synes både Mario og Draghi og jeg dog er alt for tidligt. I den virkelige verden er lønningerne fuldstændig afkoblet fra den faldende ledighed: der er simpelthen ingen effekt at spore, end ikke i Tyskland, hvor opsvinget har været klart stærkest. Det er også værd at bemærke, at ECB for nylig har påpeget, at de officielle mål for arbejdsløshed skjuler en betydelig arbejdskraftreserve. Derfor kan vi for nu have vækst, men uden voldsom stigning i lønningerne.

Indtil videre hæver ECB derfor deres vækstskøn, men ikke renten. Det skyldes, at inflationen endnu ikke virker bredt nok funderet. I 2017 kan du derfor glæde dig over øget jobsikkerhed og billige lån uden den store uro. Næste år vil nok byde på en mere intens diskussion om stramninger, men det vil nok tage flere år, før det for alvor bliver dyrere at være boligejer.

Af: Lars Merklin, makroøkonom i den svenske bank SEB.

BRANCHENYT
Læs også