Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vagthunden viser vejen

Selvom forudsætningerne for dansk økonomi har ændret sig, har den økonomiske politik ikke.

Der er blevet vendt op og ned på forestillingerne om dansk økonomi siden sidste år. Der er milevidt mellem det skræmmebillede, som Venstre-regeringen sammen med Finansministeriet tegnede i efteråret, og forholdene i dansk økonomi i dag. 

Danmark er fortsat et verdens rigeste lande. Selvom produktivitetsudviklingen befinder sig i den lave ende i forhold til sammenlignelige lande, er produktivitets-niveauet i Danmark fortsat et af de højeste i verden. Beskæftigelsen stiger og der er styr på det offentlige finanser. Over de næste par år er der 165.000 på vej ud på arbejdsmarkedet, så det tegner til, at dansk økonomi kan vokse nogenlunde uhindret i de næste par år. Og de ’800.000’ på overførelsesindkomst er med den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik svundet ind til 739.000 og vil falde yderligere i de kommende år.

Med andre ord er dansk økonomi et andet sted end sidste år.

Det kan derfor undre, at regeringen alligevel mener, at der er ligesom sidste år behov for drastiske forringelser i den offentlige velfærd. De økonomiske prognoser er ændret, men regeringens økonomiske politik er ikke.

Målet med regeringens ’Vækst og velstand 2025’ er at øge den samlede vækst med 80 mia. kr. og således løfte væksten fra en forventet stigning på 1,5 pct. til 2 pct. Det skal bl.a. ske gennem forringelser i den offentlige sektor, Jobreform II og topskattelettelser m.v. Forslag, som vil forværre forholdene for personer på overførelsesindkomst, sætte velfærden i bakgear og øge den økonomiske ulighed.

Blot et par timer forud for regeringens præsentation af 2025-planen havde Det Økonomiske Råd, der skal agere vagthund i forhold til Finansministeriet, fremlagt en prognose for Dansk Økonomi frem til 2025. Rapporten viser, at væksten forventes at blive godt 2 pct. om året frem mod 2025 - dvs. ½ procent mere end Finansministeriet mener og lige præcis den halve procent, som regeringen forsøger at fremskaffe gennem sine mange tiltag over de næste par år.

Der er flere forskelle mellem de to fremskrivninger, men en afgørende forudsætning er, at Det Økonomiske Råd antager en udvikling i det offentlige forbrug, der svarer til det demografiske træk og velstandsudviklingen på ca. 1,1 pct., mens Finansministeriet har regnet på en stigning i det offentlige forbrug på 0,3 pct.

Så selv med en højere vækst i det offentlige forbrug tegner fremtiden sig lys for de offentlige finanser. Således er holdbarhedsindikatoren for den offentlige økonomi beregnet af DØR på 1 pct., en anelse højere end de 0,9 pct., som Finansministeriet har regnet sig frem til. Den forventede periode i fremtiden med underskud på de offentlige finanser – den såkaldte ’hængekøje’ - som har givet anledning til ønsker om at hæve pensionsalderen, er forduftet som dug for solen i DØR’s beregning. 

Der to planer viser således to forskellige veje til vækst. Regeringen angiver en vej, der vil føre til forringelser i den offentlige velfærd og større ulighed. DØR’s beregninger peger i en retning, hvor vi alle bliver rigere samtidigt med rammer for udviklingen af den offentlig velfærd fastholdes.

Der er ingen grund til økonomisk brandslukning, når der ikke er nogen brændende platform.

BRANCHENYT
Læs også