Debat
0

Pas på de ”konkurrencedygtige” afkast

IFB har lovet ”relevant og sammenlignelig information”. Men den vigtigste information mangler, mener Rune Wagenitz.

Når jeg læser annoncer, plejer jeg at lede efter, hvad der ikke står. Hvis en bilannonce for eksempel ikke fortæller om en bilmodels samlede økonomi, så er det nok, fordi der ikke er så meget at skrive om her. Hvis der bare står, at kørselsøkonomien er ”god”, men ikke hvad den så er god i forhold til, så er det måske fordi, økonomien alligevel ikke er så god.

Det er det samme med investeringer.

Investeringsforeningernes brancheforening IFB er et godt eksempel. IFB hævder selv at ville ”sikre tilgængelig, relevant og sammenlignelig information til investorerne”.

Besøger man IFB’s hjemmeside, ifb.dk, vil man under nyheder finde masser af artikler om afkastet i investeringsforeningerne. Vi kan læse, at afkastene er ”høje” eller ”pæne”, somme tider at de er ”rigtig gode”, og endda at de er ”konkurrencedygtige”.

Men IFB fortæller ikke, hvad det så er, afkastene kan konkurrere med. Et par gange får vi at vide, at ”aktierne steget mere end inflationen i samfundet”, men hvordan har investeringsforeningerne så klaret sig i forhold til aktiemarkedet generelt set?

Jeg har været alle nyheder fra de sidste fire år igennem på IFB’s webside. Ikke én eneste gang regner IFB selv på, om afkastene i de danske investeringsforeninger kan konkurrere med markedsafkastet og kommenterer på de relative afkast. Det er ikke, fordi man ikke har oplysningerne, for de fleste fonde eller afdelinger offentliggør et sammenligningsindeks, som afdelingen skal måles på – f.eks. et indeks for det amerikanske aktiemarked.

Det giver ikke meget mening at kalde et afkast ”pænt” eller ”højt” uden at sammenligne med et indeks eller billige indeksfonde for den sags skyld.

Et par gange vælger IFB at referere undersøgelser fra Morningstar af, hvordan foreningerne klarer sig i forhold til indeks. Senest i oktober 2015. Her fremgår det, at ”(e)fter omkostninger til formidlingsprovision blev investorernes samlede performance sammenlignet med fondenes benchmark negativ.”

Det er jo ikke så godt, da formålet med aktiv forvaltning af formuerne jo er at få et større afkast end markedet, ikke et lavere.

Der var ellers andre, man kunne tage op. For eksempel Saxo Banks fra 2015, som konkluderede, at kun hver fjerde danske aktiefond kunne slå sit indeks. Den har IFB ikke fået plads til at fortælle om. Man har heller ikke omtalt Miranovas afkastanalyse fra foråret, som ellers er den hidtil mest omfattende danske analyse. Den har også tal fra nedlagte fonde med og viser, at 78 procent af aktiefondene taber til markedet siden år 2000 og underpræsterer med 1,6 procent om året – se analysen her. I 2015 kommenterede IFB nogle afkastregnestykker vi havde lavet til Børsen – det blev karakteriseret som ”…noget markedsføringsmateriale fra Miranova.” Og kommentaren til Saxo Banks analyse var her i avisen ”Vi kan ikke kommentere alle analyser, som forskellige banker laver – bl.a. for at understøtte deres eget salgs-arbejde.

IFB har lovet ”relevant og sammenlignelig information”. Men den vigtigste information mangler. For den ville vise, at de fleste af IFB’s medlemmer ikke giver afkast, som kan konkurrere med markedet eller indeksfonde.

Af Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

BRANCHENYT
Læs også