Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

I mange lande er mindsteløn ikke intelligent

Kunstig intelligens står og tripper for at overtage menneskers job, mens udgifterne til henholdsvis løn og robotter stille og roligt nærmer sig hinanden.

Jan Lund er konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore.

Prisen på maskiner går ned.

Prisen på arbejdskraft går op.

En cocktail som især i Asien kan blive dræbende, fordi de fleste samfund er bygget op omkring lavt lønnet arbejdskraft i bunden af pyramiden.

Det har igen udløst en klassisk diskussion omkring minimumsløn.

Skal – skal ikke? Godt for den ansatte, godt for virksomheden, godt for økonomien eller godt for nationen?

Minimumsløn er et gennemprøvet koncept i det meste af Europa. Dog ikke i Danmark. Som et af få europæiske lande har Danmark ikke en statsfastsat national minimumsløn. De danske mindstelønninger er baseret på forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og forskellige fra sektor til sektor.

Den model er lidt mere problematisk i de asiatiske samfund, hvor brede lønaftaler ikke er et naturligt element i arbejdsmarkedets fødekæder. Som regel er der ingen reel bundgrænse. Det er rent udbud og efterspørgsel tilsat almindelig pli eller grådighed – afhængig af situationen og arbejdsgiveren.

Der er masser af varme hænder, og de går naturligvis derhen, hvor de får mest for deres indsats.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Der er masser af varme hænder, og de går naturligvis derhen, hvor de får mest for deres indsats. Men er der for mange, kan lønnen blive presset ned på niveauer, hvor familiens eksistensminimum er truet.

Det var et af argumenterne for, at Thailand og Malaysia efter pres fra faglige organisationer indførte minimumsløn i 2014. I Thailand var den på, hvad der i dag svarer til 60 kr. om dagen (300 bath). Det skabte en del uro på arbejdsmarkedet, fordi priserne steg dramatisk. I tunge sektorer som byggeriet og industrien steg omkostningerne til arbejdskraft med gennemsnitligt 60 pct. næsten med dags varsel.

Allerede på det tidspunkt blev der talt om, at det måske ikke var så sundt for hverken økonomien eller arbejderne. Det blev pludselig mere attraktivt at hyre billigere udenlandsk arbejdskraft eller investere i en maskine. Alternativet til en lav løn var ikke en højere løn men nul løn.

I Singapore sikrer regeringen reelt fuld beskæftigelse ved at skrue på knapperne for importen af lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft. Her er fagforeningerne stærkt imod minimumsløn. De er overbeviste om, at i samme øjeblik der indføres en statsautoriseret løntakst, vil den automatisk blive fast standard for alle. Et enkelt socialistparti forsøgte at bringe minimumsløn ind i den seneste valgkamp, men det gav ingen genlyd blandt vælgerne.

Nu ruller diskussionen igen igennem Asien, fordi truslen fra kunstig intelligens mange steder falder sammen med kravene om højere lønninger. Maskiner og selvtænkende robotter ikke bare falder i pris, men rykker også ind på andre områder. Nu kan alle blive ramt.

Flere og flere arbejdsgivere står med valget mellem varme hænder og kolde maskiner.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Flere og flere arbejdsgivere står med valget mellem varme hænder og kolde maskiner. Det valg bliver nemmere, jo mere kurverne nærmer sig hinanden. I Thailand vil fagforeningerne have hævet minimumslønnen fra de nuværende 60 kr. om dagen til 140 kr. i 2018. Men, lyder advarslerne, det betyder, at det rent økonomisk f.eks. giver mening for Sydøstasiens største bilindustri at investere i maskiner i stedet for mennesker.

Den tendens understøttes af amerikanske og andre internationale undersøgelser, der siger, at i takt med at kunstig intelligens vinder frem, vil arbejdsmarkeder over hele verden blive påvirket af at skulle afveje omkostningerne ved maskiner med menneskelig arbejdskraft til det samme job. Jo dyrere det bliver at have folk stående ved samlebåndet, jo større er fristelsen til at automatisere hele processen.

I Asien er der masser af arbejdskraft. Mange af de mest industrialiserede samfund som Japan, Sydkorea, Kina, Singapore og Thailand begynder selvfølgelig at mærke alderdomssymptomerne. Men enten kan de bruge den klassiske model med at lægge arbejdet ud, hvor den unge arbejdskraft er, eller de kan importere den udefra, som mange allerede gør i stor stil.

Minimumsløn som koncept blev indført for at beskytte de svageste. I den fjerde industrielle revolution er spørgsmålet, om konceptet utilsigtet men reelt er de svages fjende.

Diskussionen har mange aspekter, for hvem skal kompensere og hvordan?

I Asien forsøger de fleste lande at finde en balance, som både sikrer, at man teknologisk er på forkant, og at der er penge mellem hænderne hos den arbejdende befolkning. Men mindsteløn er formentlig ikke den intelligente løsning, når først kunstig intelligens for alvor slår igennem.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.