Debat
0

Nu kravler inflationen og renterne opad

Det er ikke første gang efter finanskrisen, at økonomer har varslet højere inflationen for kun at blive skuffet et par kvartaler senere. Men meget tyder på, at inflationen vitterligt kravler opad denne gang

I de seneste uger er de lange renter så småt rykket opad, både i Danmark og resten af verden. Det er i udgangspunktet en positiv nyhed, for det er tegn på, at væksten og inflationen er på vej op. I sidste ende afhænger resultatet imidlertid af, hvordan centralbankerne reagerer. Sidste gang inflationen var på vej, satte centralbankerne foden hårdt på bremsen. Denne gang tror jeg, de tager det mere roligt.

Væksten accelerer faktisk, fordi centralbankerne er bakket tilbage fra truslen om at træde på bremsen. Omkring årsskiftet var mange af dem klar til at reagere på, hvad der så ud til at være et stort vækstløft fra USA's nye præsident. Særligt den amerikanske centralbank, Fed, raslede med sablen, men dollaren er nu faldet en del i de seneste måneder. Den faldende inflation tvang Fed til at opgive planen om at træde på bremse.

Vækst er første skridt på vejen mod, at centralbankerne kan erklære ’mission accomplished’. Det, der stadig mangler, er højere inflation. Men selv det er ved at ændre sig. Oliepriserne, der faldt i foråret, er nu tilbage på de seneste års top. Og efter et skuffende første halvår er kerneinflationen (minus energi- og madpriser) over sommeren således begyndt at kravle opad igen i USA. Det samme gør sig gældende i Nordeuropa, hvor kerneinflationen gået op i Danmark, eurozonen, Storbritannien og Sverige.

På lidt længere sigt vil opgangen kun holde ved, hvis den støttes af højere lønninger. Lønstigningerne har i de senere år været overraskende lave i lyset af den faldende ledighed, men også her er der spæde tegn på en vending. I USA har beskæftigelsen været stigende i lang tid, men den startede fra et så lavt niveau, at der nok vil gå et år mere, før løninflationen er normal. Det vil tage endnu længere for de europæiske lønninger, fordi ledigheden stadig er meget høj, men de seneste tal viser for første gang i et par år en stigende tendens.

Først når centralbankerne en dag strammer for alvor og væksten begynder at falde, vil de lange renter mærke det nedadgående pres igen. 

Lars Merklin, makroøkonom i den svenske bank SEB.

Det er ikke første gang siden finanskrisen at inflationen ser ud til at være på vej. Det samme skete både i 2011 og i 2014, og begge gange slog centralbankerne så hårdt tilbage med afvikling af deres opkøbsprogram og signaler om højere renter, at væksten gik i stå, og inflationen aldrig kom. Det er muligt, at noget lignende kan ske igen, men både Fed og ECB lyder som om, de endelig har lært af fejltagelserne, og derfor ikke vil gentage dem.

Obligationsmarkedet har generelt trukket mod lavere renter, siden Trumps valgsejr gav et stort løft, men også her er der basis for en mere varig vending. I første omgang vil de pengepolitiske renter ikke blive hævet noget videre, men obligationsinvestorerne vil begynde at forberede sig på, at det måske sker i løbet af 2018. Først når centralbankerne en dag strammer for alvor og væksten begynder at falde, vil de lange renter mærke det nedadgående pres igen. 

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også