Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Hvem kommer til at betale for regeringens skattelettelser?

Regeringen har indtil videre nægtet at afsløre, hvordan de vil finansiere en stor bid af de lovede skattelettelser

Regeringen har forslået en række skattelettelser. Som et led i finansieringen planlægger regeringen at spare 5,25 mia. kr. på overførelsesindkomsterne. Det skal øge arbejdsudbuddet med 7.200 personer. Det er meget et præcist mål, men alligevel har regeringen ikke fortalt, hvem der skal betale.

Mens regeringen har været meget specifik i forhold til, hvad de enkelte indkomstgrupper får ud af skattelettelserne, har regeringen derimod lagt et slør ud i forhold til, hvilke overførselsmodtagere der bliver ramt af besparelserne.

Hidtil har regeringen peget på justering af børne- og ungeydelsen samt ændrede optjeningsprincipper for udlændinge. Hvis man skal finde 7.200 personer på arbejdsudbuddet, så skal der imidlertid helt andre instrumenter i brug. Det er ret skrappe midler, der skal i brug for at nå regeringens mål.

Et bud kunne være, at regeringen viderefører mange af de forslag til besparelser, som den tidligere Venstre-regering fremlagde i sin 2025-plan. Initiativerne fra den tidligere plan omfatter bl.a., at man efter 2023 fortsætter med kun at regulere overførselsindkomsterne med priserne og ikke med lønudviklingen. Dermed bliver man dårligere dækket i tilfælde af ledighed, sygdom mm.

Gennemfører man besparelserne som forslået i den tidligere 2025-plan får man ifølge Finansministeriet et øget arbejdsudbud på ca. 3.200 personer. Dermed mangler der fortsat ca. 4.000 personer op til regeringens målsætning.

Med udgangspunkt i regeringens lommeregner er et oplagt bud, at man pønser på at sænke dagpengesatsen for nyuddannede. En reduktion til omkring kontanthjælpsniveau vil ifølge ministeriernes lommeregner give den ønskede effekt på ca. 4.000 personer på arbejdsudbuddet. En sænkelse af dagpengesatsen kan også være i spil.

Skal regeringens mål om at skære i overførslerne for at finde 7.200 personer på arbejdsudbuddet realiseres, vil det være en markant svækkelse af lønmodtagernes forsikring mod arbejdsløshed

Erik Bjørsted, cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skal regeringens mål om at skære i overførslerne for at finde 7.200 personer på arbejdsudbuddet realiseres, vil det være en markant svækkelse af lønmodtagernes forsikring mod arbejdsløshed. Konsekvensen kan blive, at lønmodtagerne vil kræve længere opsigelsesvarsler eller vil kræve højere fratrædelsesgodtgørelser.

I 2010 da man forkortede dagpengelængden og fordoblede genoptjeningskravet kom der faktisk fratrædelsesgodtgørelser ind i overenskomsterne. Dermed tog Danmark de første skridt mod et mindre fleksibelt arbejdsmarked.

Det er meget utraditionelt og bemærkelsesværdigt, at vi ikke må få at vide, hvem regeringens besparelser rammer. Når man kan fremsætte et så præcist spareforslag på 5,25 mia. kr. og som skal give 7.200 på arbejdsudbuddet, så har regeringen allerede planlagt, hvem der skal betale. Der er i hvert fald regnet på, hvordan man kan indfri den målsætning. Det er mærkeligt, at vi ikke må se det fulde billede af regeringens politik, men kun se, hvem der får gaverne. Regningen skal betales og spørgsmålet er af hvem?

BRANCHENYT
Læs også