Debat

Hiv sløret af begrebet kunstig intelligens

Der er brug for en langt mere nuanceret debat, hvis vi vil udnytte det enorme potentiale i kunstig intelligens. Den nye teknologi kan nemlig gøre den offentlige og private sektor både bedre og billigere, skriver lektor og kommunikatør fra IT-universitet.

Titanernes kamp: Facebooks Mark Zuckerberg (tv) er optimistisk omkring konsekvenserne ved avanceret AI. Space X og Teslas grundlægger, Elon Musk (th) er dybt skeptisk. Foto: AP Photo/Manu Fernandez, Stephan Savoia

Tidligere på året fik det næsten karakter af verbalt hundeslagsmål, da de to techgiganter Mark Zuckerberg og Elon Musk diskuterede kunstig intelligens. Sidstnævntes frygt for, at AI – som kunstig intelligens også kaldes – er en trussel mod menneskeheden, fik Facebook-chef Zuckerberg til at fremstille Tesla-direktøren Musk som en uansvarlig dommedagsprofet – hvilket fik Musk til at give igen med en ytring om, at Zuckerbergs forståelse af AI var begrænset.

Når to af verdens mest innovative gulddrenge kan være så uenige, kan det være svært at vide, hvad man skal tro. Midt i debatten om fremtidens dræberrobotter, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at den kunstige intelligens, som de fleste af os vil stifte bekendtskab med, når vi interagerer med offentlige og private virksomheder, vil være mindre futurisk og abstrakt. Sådan bliver det bl.a., fordi persondataforordningen, som træder i kraft til maj 2018, i praksis kræver, at enhver beslutning truffet på baggrund af AI og big data skal kunne forklares på letforståelig vis...

BRANCHENYT
Læs også