Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Euroen er ikke så ringe endda

Uden euroen ville det indre marked og EU være krakeleret under finanskrisens hærgen, skriver seniorrådgiver fra Tænketanken Europa

Grexit, lavvækst og gældskrise. Har euroen været en succes? Finans inviterer landets økonomer til at deltage i debatten.

Redaktionen: 44 procent af Danmarks mest citerede økonomer svarede i 2015, at de ville stemme JA til at indføre euroen herhjemme, hvis der var valg i morgen. Alligevel hører man sjældent topøkonomer kalde euroen for en succes. Vi vil gerne udfordre alle økonomer derude: Hvis du kan finde tre gode argumenter for, at euroen har været en succes, så send 400-500 ord til Finans på opinion@finans.dk. Så bringer vi dit indlæg.

Lige siden euroen 1. januar 2002 blev indført som betalingsmiddel i en række EU-lande, er den med jævne mellemrum blevet spået en snarlig død. Den har dog overlevet dommedagsprofetierne, og det er der grund til at glæde sig over.

Uden euroen ville det indre marked og EU være krakeleret under finanskrisens hærgen. Vi ville have stået i en situation med konkurrerende devalueringer og massiv statsstøtte i de fleste europæiske lande. Det er ikke usandsynligt, at situationen kunne have medført én eller flere statsbankerotter. Her må man hæfte sig ved, at de lande – Grækenland og Portugal – som især var i krise, heller ikke havde en fremragende økonomisk udvikling, inden de kom med i euroen.

Det er således i sig selv en positiv indikator, at euroen består – endda med en udvidet medlemskreds, der bl.a. tæller de baltiske lande, der tilsluttede sig i kølvandet af krisen.

I dag kan man hævde, at euroen står stærkere end før krisen. Krisen udløste nemlig voldsomme politiske slagsmål om euroen, der endte med, at man etableret en stabiliseringsfond og en bankunion. Samtidig tog Den Europæiske Centralbank sit ansvar. Der er stadig meget arbejde at gøre, hvis euroen skal have ideelle betingelser, men den virker. Obligationsrenterne for de enkelte lande er igen tilnærmet hinanden, og landene kan finansiere deres gæld på markederne.

Undervejs er det lykkedes eurolandene at holde en velstandsvækst, som sagtens kan måle sig med USA’s. Fra 2006 til 2016 har væksten i BNP per indbygger ifølge OECD været på knap 2,5 pct. årligt, mens væksten i USA har været på knap 1,5 pct. Arbejdsløsheden er også faldende efter de voldsomme kriseår og ligger nu ifølge Eurostat under niveauet i 2000.

Faldet i arbejdsløsheden har ikke været så brat som i USA, men det skyldes ifølge OECD delvis en faldende deltagerrate i USA, mens arbejdsmarkedsdeltagelsen er stigende i eurozonen. Beskæftigelsesgraden er også steget i eurozonen, mens den er faldet i USA.

Arbejdsløsheden i eurozonen er stadig alt for høj, og forskellene er enorme mellem f.eks. Grækenland og Spanien på den ene side og Tyskland og Holland på den anden side. Men spredningen er også stor mellem rustbæltet og sydstaterne på den ene side og øst- og vestkyststaterne i USA på den anden side. Det hører med til billedet, at uligheden og fattigdomsraten i USA ifølge OECD er større end i alle eurolandene.

Endelig har eurozonen efter krisen et mere balanceret økonomisk udgangspunkt end USA. Eurozonen har et overskud på betalingsbalancen, mens USA har et underskud. Amerikanernes offentlige underskud er på 4,8 pct. af BNP og deres offentlige gæld andrager 106,1 pct. af BNP, mens underskuddet i eurozonen er bragt ned på 1,7 pct. af BNP, og gælden udgør 91,5 pct. af BNP i 2016.

Der findes næppe en valuta uden skavanker, og i betragtning af euroens unger alder, har den vist sig stærkere og mere stabil, end mange havde turde håbe på.

Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa

Der findes næppe en valuta uden skavanker, og i betragtning af euroens unge alder, har den vist sig stærkere og mere stabil, end mange havde turde håbe på.

Eurozonen er stadig et ufærdigt projekt, men det bliver spændende at se, hvad en nyvalgt fransk-tysk akse kan nå i løbet af de kommende fire-fem år. Forskellene mellem medlemslandene i økonomisk udvikling og arbejdsløshed er for store. Bankunionen mangler at blive fuldt udviklet. Den europæiske stabiliseringsmekanisme må gerne blive en europæisk valutafond. Det ville være godt med en automatisk konjunkturudligningsmekanisme i fraværet af et egentligt eurobudget til at aflaste pengepolitikken.

Euroen fritager ikke medlemslandene for at lave økonomiske reformer og få bedre styr på deres offentlige finanser. Men euroen er i live, og den fungerer godt nok til at eurolandene som helhed er kommet rimeligt ud af krisen og står i en mere robust situation end USA på en række punkter. Euroen er slet ikke så ringe endda.

Af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa

BRANCHENYT
Læs også