Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kina forbløffer verden: Snart kører et letbanetog uden skinner, og verdens længste havbro åbner i 2018

I Kina søsættes talrige infrastruktur-projekter, som vil forbløffe verden. I Vesten virker det, som om man har glemt, at en tredjedel af verdens vækst stammer fra verdens mest folkerige nation.

Folkets Store Hal er lukket. Projektørerne slukket. Nu venter vi på fortsættelsen: Kinas internationale økonomiske ekspansion.

Kongressen i Kinas Kommunistiske Parti blev en skelsættende begivenhed på mange måder.

Perspektivet blev tegnet godt op af den britiske forfatter Martin Jacques, manden bag bogen ”When China Rules the World”. Han konstaterer, at for et par årtier siden tog ingen uden for Kina særlig notits af kongressen – tit anede man ikke engang, at den fandt sted. I dag er enhver nationalbankdirektør tvunget til at sætte sig ind i alle økonomiske og politiske dagsordener, fordi de har afgørende betydning for verdensøkonomien.

For verdens næststørste økonomi buldrer stadig af sted. Alt efter ens perspektiv kan man kalde væksten på 6,5-7,0 pct. for høj eller lav. Men det er et faktum, at i de fem år, der har tegnet præsident Xi Jinpings første embedsperiode, har Kina alene stået for en tredjedel af verdens samlede økonomiske vækst.

Og selv om der er dømt højkonjunktur mange steder i verden, vil det stadig være Kina, der tegner konjunkturerne fremover.

Alt efter ens perspektiv kan man kalde væksten på 6,5-7,0 pct. for høj eller lav.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Det forhold synker ikke altid ned i de vestlige systemer. Der er stadig en tendens til at se på Kina igennem ideologiske og politiske briller og tolke ud fra gamle koldkrigsperspektiver. Realiteterne er, at under paraplyen ”socialisme med kinesiske karakteristika” opererer Kina reelt et superpragmatisk økonomisk system, der er brudt ud af den ideologiske spændetrøje.

Den økonomiske verden vil mærke Kina betydeligt mere end den politiske. Især to områder vil tiltrække opmærksomhed og massive investeringer i de kommende år. Det mest synlige udefra er Silkevejs-projektet: One Belt – One Road. Samtidens eneste tunge globale projekt, der vil forandre økonomier og samfund.

Det handler først og fremmest om infrastruktur. For de berørte lande også om alt, hvad der følger med de nye motorveje, lufthavne, havne, kraftværker, dæmninger, toldfrie zoner og teknologiske netværk.

Udviklingen vil tage fart nu. Kina har oprettet de finansielle institutioner, der kan deltage i finansieringen. Samtidig står private penge klar. Med udgangen af september lå der 1,6 billioner amerikanske dollars (10.000 mia. kr.) i private kinesiske investeringsfonde.

Det svarer nogenlunde til, hvad den asiatiske udviklingsbank vurderer skal investeres årligt for at leve op til ambitionsniveauet. Regeringen har taget konsekvensen ved at begrænse de store konglomeraters frihed til at investere uden for Kina. Der er nedlagt forbud mod at sende penge af sted til udenlandske projekter med høje risikoprofiler. I stedet skal investeringerne kanaliseres over i Silkevejen.

Nye koncepter og innovative projekter lanceres stort set ugentligt.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Den anden store klump er en massiv omlægning til miljø og grøn økonomi. Overskriften er innovation og teknologi. Kina har sine egne nære udfordringer i form af en nærmest permanent luftforurening i storbyerne og industriområderne. Der er blevet lukket masser af stålfabrikker og kulkraftværker i de senere år, men det er stadig ikke nok. Nu bliver der grebet ind. I denne vinter har Kina lovet 28 byer i nordøst at nedbringe partikelforureningen med minimum 15 pct. Uanset om det får en negativ indflydelse på bruttonationalproduktet.

Der er allerede gang i omlægningen. I sommer åbnede Kina f.eks. verdens største flydende solcellepark, etableret i en sø, der er opstået i en nedlagt åben kulmine.

Sideløbende kører alle de andre projekter, som fortsat vil forbløffe verden og sætte nye standarder. Togdrift er på et årti blevet en kinesisk signatur-industri. Over halvdelen af alle verdens højhastighedstog kører i Kina, og nettet udbygges i højhastighedstempo.

Maglev-teknologien (tog, der trækkes af magneter) er nu i funktion tre steder, og om et par måneder indsættes verdens første virtuelle bus/tog/sporvogn (et transportmiddel, der minder om en letbane uden skinner, red.) i regelmæssig drift i Hunan-provinsen. Konstruktionen kører i gaderne på et virtuelt skinnenetværk.

Omkring årsskiftet åbnes verdens længste havbaserede bro, der forbinder Hong Kong, Zhuhai og Macau i Perleflods-deltaet og nedbringer rejsetiden fra Hong Kong til Zhuhai fra tre timer til en halv.

Listen er lang. Nye koncepter og innovative projekter lanceres stort set ugentligt. Det asiatiske århundrede buldrer af sted – som et asiatisk århundrede med kinesiske karakteristika.

BRANCHENYT
Læs også