Derfor går massefyringer ofte ud over virksomhedens resultater
Massefyringer er så skadelige for både medarbejderne og for virksomhedens resultater, at de bør være en sidste udvej, ikke en automatreaktion.
Lego annoncerede i september, at man fyrer 1.400 medarbejdere for at lave en ”strategisk reset”, efter at selskabets omsætning faldt i 1. halvår af 2017. Nu har Nordea lige meldt ud, at man vil fyre 6.000 mennesker (4.000 fastansatte og 2.000 konsulenter) for at »nedbringe omkostningerne og øge effektiviteten«.
Det bemærkelsesværdige er, at begge virksomheder gennemfører fyringerne i en tid, hvor de stadig har store overskud – i Legos tilfælde tæt på rekordoverskud – og det er de langt fra alene om. I en artikel fra Wharton Business School med overskriften ”How Layoffs Hurt Companies” fortæller professor Adam Cobb hvorfor:
»I de fleste virksomheder er medarbejderne en signifikant omkostning. Så hvis du tænker, at bundlinjen ikke er, hvor du gerne vil have den, siger du: ”Jeg kan trække i dette håndtag og sænke udgifterne”. Der var engang, hvor sociale normer omkring massefyringer, når firmaet klarer sig godt, gjorde det svært. Nu er det en ret normal aktivitet.«
Virksomheder fyrer, uanset om verdensøkonomien har det godt eller skidt, siger Cobb:
»Når økonomien er dårlig, er det altid et argument for at nedbringe omkostningerne, og når det går godt, hører vi ofte at, det er det bedste tidspunkt til at forbedre overskudet. Melodien er den samme.«
Men Wharton-artiklen peger på et stort problem: Massefyringer ender ofte med at skade virksomhedens resultater. Det er ødelæggende for arbejdsglæden både hos de fyrede og dem, der bliver, som bliver mindre produktive, mindre innovative, mindre motiverede og mere stressede.
Massefyringer fører også til personaleflugt, især hos de dygtigste medarbejdere, som har let ved at finde andet arbejde ...
En finsk undersøgelse gengivet i ”The Lancet” viser, at at langtidssygefraværet (det vil her sige mere end tre dages fravær) var 1,9 til 6,9 gange større efter store fyringsrunder.
Det går også ud over kunderne. Frederick Reichheld skriver i sin bog ”The Loyalty Effect”, at »massefyringer blot uddyber krisen. De ødelægger medarbejdernes tillid, skubber kunderne væk og bremser væksten«.
Massefyringer fører også til personaleflugt, især hos de dygtigste medarbejdere, som har let ved at finde andet arbejde, og gør det sværere at tiltrække de bedste talenter. Hvorfor skulle de søge arbejde i en organisation med hang til massefyringer?
Og besparelserne kommer først langt senere – hvis de kommer. En analyse fandt frem til, at det ofte varer 12-18 måneder, før virksomhederne kan høste de økonomiske besparelser af en fyringsrunde. Det skyldes dels opsigelsesperioder og dels de negative virkninger, fyringerne har på produktiviteten hos de medarbejdere, som bliver i virksomheden.
Peter Cappelli, som også er professor ved Wharton, siger det meget enkelt: »Forskningen har ikke fundet noget bevis for den grundlæggende ide, at massefyringer forbedrer en virksomheds performance.«
Der kan selvfølgelig være omstændigheder, hvor en virksomhed er så økonomisk presset, at massefyringer er uundgåelige, så man enten må fyre 15 pct. af medarbejderne nu eller lukke hele butikken om et år. Men jeg har svært ved at forestille mig, at Lego, Nordea og de mange andre firmaer, der går samme vej, står i den situation.
Deres finansielle succes indikerer, at de havde mange andre handlemuligheder og ikke var tvunget til at fyre. Det var bare den løsning, topledelsen valgte – hvad enten det skyldes vanetænkning, et manglende kendskab til den forskning, jeg har citeret her, eller et lavt engagement i medarbejderne.
Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om resultaterne var blevet bedre af ikke at fyre.
Men hvis massefyringer er skadelige både for medarbejderne, kunderne og for bundlinjen, hvorfor er de så blevet så udbredte?
En forklaring kan være, at det er en næsten risikofri beslutning for topledelsen. Hvis virksomhedens resultater forbedrer sig efter fyringerne, bliver det set som en god beslutning. Og hvis tallene ikke bliver bedre (eller sågar bliver værre), bekræfter det jo bare, at fyringerne var nødvendige. Der er ingen, der stiller spørgsmålet, om resultaterne var blevet bedre af ikke at fyre.
Men der er to spørgsmål mere, der også er nødvendige at stille:
- Har vi grundigt udregnet de skjulte økonomiske og organisatoriske omkostninger ved en massefyring?«
- Har vi grundigt udregnet de potentielle økonomiske og organisatoriske fordele ved ikke at gennemføre en massefyring?«
Massefyringer er nogle gange uundgåelige, men fordi de er så skadelige for både medarbejderne og for virksomhedens resultater, bør de være en sidste udvej, ikke en automatreaktion.