Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

De rige er asociale - og de fattige er dumme

AE-rådet vil gerne pege fingre af de skoler i Danmark, hvor rige sætter deres børn. Men tænketanken afviser at afsløre taberskolerne. Er man bange for at gøre de fattige klogere?

De rige klumper sig i stigende grad sammen på overklasseskoler, lød forsidehistorien i Politiken tirsdag. Tal fra AE-rådet viser, at landets vellønnede forældre sender deres unger hen på en lille, men voksende gruppe af eliteskoler.

Antallet af eliteskoler – dvs. skoler med en stor andel af højtlønnede forældre – er fordoblet til 92 i løbet af få år, viste opgørelsen. Samtidig er antallet af ’underklasseskoler’ steget med 30 pct., så der nu findes 50. Der er med garanti gode grunde til at diskutere, om polariseringen mellem rig og fattig skader sammenhængskraften og undergraver vores tillid til hinanden.

Men undersøgelsen afslører også venstrefløjens besynderlige mistillid til borgerne. AE-rådet afviser nemlig at udlevere listen over, ja, taberskoler. Hvis vi lægger navnene frem, så risikerer vi at skabe »stigmatisering« og elevflugt, lyder det fra kommunikationschef i AE-rådet, Mikkel Harbo. I virkeligheden ender AE-rådets berøringsangst med at lade de borgere, der har allermest brug for en hånd, i stikken. Og den afslører et par grove antagelser om fattige forældre.

For det første antager tænketanken, at forældre med børn på en ’underklasseskole’ ikke aner, hvilken skole deres børn går på. AE-rådet definerer taberskoler som skoler, hvor en tredjedel af børnene kommer fra hjem, hvor »forældrene står udenfor arbejdsmarkedet fire femtedele af året.« Den gruppe udgør blot ni pct. i hele befolkningen, men altså mindst det tredobbelte på taberskolerne. Det er socialt tunge skoler, vi snakker om. Listen bekræfter formentlig blot forældrene i noget, de allerede ved.

For det andet så siger hemmelighedskræmmeriet en del om venstrefløjens hykleriske tilgang til gennemsigtighed. Danmarks Lærerforening kæmper eksempelvis med næb og klør imod, at Undervisningsministeriet rangordner skoler baseret på karaktersnit. Man kan ikke bedømme den slags komplekse ting ved at kigge på karakteren alene, lyder argumentet. Sjovt nok synes lærernes kollegaer på landets universiteter, at man godt kan bruge karakterer til at bedømme om Morten, Anders eller Muhammed får en plads på lægevidenskab.

Uddannelse bygger på antagelsen om, at viden gavner individet og styrker demokratiet. Men når det kommer til landets folkeskoler, så vil AE-rådet pege fingre af de rige, men afviser at styrke de fattige med viden. Hvorfor? Er det simpelthen for farligt for samfundet at gøre de fattige klogere? Interessant hvis det er et synspunkt, der trives i arbejderbevægelsen.

Er det simpelthen for farligt for samfundet at gøre de fattige klogere? Interessant hvis det er et synspunkt, der trives i arbejderbevægelsen.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

For det tredje betyder tilbageholdelsen, at debatten reduceres til at handle om eliteskoler i Virum og omegn. Vi får ingen debat om de dårlige skoler, og hvorfor de klarer sig skidt. AE-rådet ender reelt med at være nyttige idioter for de forældre, der allerede har snakket med andre forældre, læst statistikker, karaktersnit og besøgt barnets kommende skole utallige gange. Omvendt så holder man gruppen af ressourcesvage forældre, som faktisk har brug for, at andre laver noget af benarbejdet for dem, hen i uvidenhed.

Hvis man har tillid til, at borgerne i et oplyst demokrati kan træffe beslutninger for dem selv, så giver det ingen mening at holde informationer gemt. Selvfølgelig er det ikke kun AE-rådets ansvar at løfte det informationsansvar. Men det ville give forældre på Indre Nørrebro langt bedre muligheder for at presse deres lokalpolitikere eller true med at stemme med fødderne, hvis de konkret vidste hvilke skoler, der har de største sociale problemer. Men i arbejderbevægelsen er man åbenbart bange for at gøre borgerne klogere.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

BRANCHENYT
Læs også