Debat

To lande står for mere end halvdelen af verdens økonomiske vækst

Kina og USA bidrager sammenlagt med mere end halvdelen af al økonomisk vækst i verden frem til 2020. Heraf tegner Kina sig for langt den største andel af væksten.

Kina fylder meget, når der snakkes økonomi og finanser på internationalt niveau. For meget, vil nogen sikkert mene.

Men der er en god grund til, at man simpelthen ikke kan komme uden om Kina i den sammenhæng.

Kina er det globale vækstlokomotiv. Det er Kina, der trækker udviklingen. Sådan var det i går. Sådan er det i dag. Og sådan bliver det i morgen, viser tallene i en research fra Verdensbanken.

Frem mod udgangen af dette årti kommer Kina til at stå for en tredjedel af al global vækst. Præcis som i de foregående fem år.

Bankens økonomer har sat sig ned og beregnet, hvad væksttallene fra de enkelte lande betyder for klodens vækst overordnet set. Sådan helt bogstavelig talt i kroner og ører – eller dollars, euro, yen og yuan, om man vil.

Det er jo fint nok, at Etiopien, Usbekistan og Nepal er de stærkeste vækstøkonomier op igennem 2017. Men deres vækstrater batter ikke meget, når det skal oversættes til rigtige tal. De starter fra et rigtigt lavt niveau, og økonomierne er små. Derimod bliver det tungt, når Kina som verdens næststørste økonomi øger væksten med omkring 6,5 pct. Så kan det mærkes på verdensøkonomien.

Eurozonens samlede indflydelse er på 7,9 pct. Det er mindre end Indien (8,6 pct.), og tallet skal altså deles ud mellem de 19 medlemslande, der inkluderer store gamle økonomier som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Af al vækst mellem 2017 og 2019 står Kina ifølge Verdensbankens økonomer for helt præcis 35,2 pct. Omsat til rigtige penge betyder det, at økonomien i ”Riget i Midten” vokser med 14,7 bio. kr. (2,3 billioner dollars) i den periode.

Tættest på kommer USA med en vækst i bruttonationalproduktet, som tegner sig for 17,9 pct. eller cirka en sjettedel af verdens samlede vækst.

Verdens to største økonomier bidrager altså sammenlagt med mere end halvdelen af al økonomisk vækst på planeten Jorden frem til 2020.

Eurozonens samlede indflydelse er på 7,9 pct. Det er mindre end Indien (8,6 pct.), og tallet skal altså deles ud mellem de 19 medlemslande, der inkluderer store gamle økonomier som Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Storbritannien står uden for eurozonen og indgår derfor som en selvstændig faktor med 1,6 pct.

Set igennem et historisk prisme er det et seismologisk skifte i de globale strukturer. For et kvart århundrede siden var Kinas globale tyngde stort set nul. Gamle kolonimagter som England, Frankrig, Spanien, og Portugal eller store industri- og handelsnationer som Italien, Tyskland og Japan spiller her i slutningen af 2010’erne kun marginale roller i den globale vækstmaskine.

Derimod bliver det tungt, når Kina som verdens næststørste økonomi øger væksten med omkring 6,5 pct. Så kan det mærkes på verdensøkonomien.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Verdensbanken tager dog et betydeligt forbehold over for sine egne amerikanske tal. Den politiske situation i USA er så mudret, lyder konklusionen, så man ikke har kunnet ekstrapolere alle tendenser og f.eks. har måttet undlade at indkalkulere Donald Trumps skattereformer i regnestykket.

Andre af Trump-administrationens økonomiske tiltag, som måske/måske ikke er på vej, er heller ikke med. Usikkerheden om deres skæbne på vejen gennem kongressen er så stor, at de er udeladt.

Banken erkender, at hvis de gennemføres, kan de betyde forandringer i begge retninger. En stærkere vækst i USA, hvis de virker efter hensigten – hvad der heller ikke er nogen, der kan sige med sikkerhed. Helt præcist udtrykket banken sit forbehold således:

»De amerikanske forudsigelser indeholder ikke effekten af politiske forslag fra den nye amerikanske administration, fordi deres overordnede omfang og ultimative form stadig er uvis.«

Verdensbanken konstaterer, at den største overraskelse i undersøgelsen er Indonesien. Der er masser af grøde i verdens største muslimske nation med omkring 260 millioner indbyggere. Men det er først nu, det begynder at kunne mærkes uden for det gigantiske ørige. Indonesien tjekker ind på verdensøkonomien med en procentdel af væksten på 2,5.

Andre lande som bidrager med minimum 1 pct. af Jordens økonomiske vækst frem mod 2020 er: Sydkorea (2,0), Australien (1,8), Canada (1,7), Storbritannien (1,6), Japan (1,5), Brasilien (1,2), Mexico (1,2), Rusland (1,0) og Iran (1,0).

Og hvad er procenterne så en del af? Verdensbanken vurderer, at den globale økonomi i de tre år 2017, 2018 og 2019 vokser med 42 bio. kr. til noget i retning af 500 billioner gode danske kroner – et 5-tal med 14 nuller bagved. Og det er jo også en slags penge.

BRANCHENYT
Læs også