Debat

Inger Støjberg, Mette F. og en svinsk rig kineser: Alle havde glæde af hinanden i minksagen

Tak for alt, mink. Nogen vil i aften have grund til at åbne en flaske Pingus eller Lafitte-Rothschild.

19 mia. kroner var muligvis præcis det rigtige beløb at give minkavlerne i erstatning. Muligvis. Men mon ikke snart det bliver en del af pensum for førsteårs-studerende på Institut for Statskundskab i Århus at analysere det forløb, der ledte frem til, at en vanvittigt rig kineser med store interesser i jyske minkfarme i mandags kunne gå ud af dansk pelsdyravl med 100 millioner skatteyderbetalte kroner i erstatning?

Jeg tror det. Både beløbet og processen vil blive studeret. Og mon ikke et ungt menneske vil pege på, at usædvanligt forskellige stakeholders pludselig havde enslydende interesser i spillet om minkene og erstatningen? At Inger Støjbergs brandtale om at ”dræne sumpen” under de vrede landmænds traktor-demo 22. november satte en kraft i bevægelse, som hendes to ærke-modstandere, statsminister Mette Frederiksen (S) og partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) kom til at betale for i mere end én forstand 25. januar?

Jeg tror det. Og var Landdanmarks oprør mod tvangslukningen af minkerhvervet ikke en foræring fra himlen til de banker, der havde millioner af kroner i klemme hos forgældede minkfarmere? Eller sagt på en anden måde: Ville bankerne nogensinde have fået hele deres tilgodehavende hjem, hvis ikke Bæredygtigt Landbrug og Inger Støjberg og Nye Borgerlige og fiskerne og de andre havde orkestreret Folkets Opgør Med Sumpen? Sumpen af embedsmænd, økologer, storkøbenhavnere og skrivebordsmennesker, der sidder tungt og indspist på magten.

Opgøret Med Sumpen satte en pistol for panden af landets skatteydere.

Det var meget muligt Mette Frederiksen, der havde lavet ulykken, men det var skatteyderne, der betalte for det baldrede vindue. Hvem kæmpede skatteydernes sag i forhold til Inger Støjberg og Bæredygtigt Landbrug og Nye Borgerlige og fiskerne og de andre, der banede vejen for de 19 milliarder til minkavlerne og deres banker? Et par borgerlige partier vil muligvis sige, at de stod på skatteydernes side, fordi de ikke sad ved forhandlingsbordet. Ved det bord hvor to partiledere fra rød blok, statsministeren og Venstres formand nåede frem til beløbet: 19 milliarder kroner.

Mon den statskundskabsstuderende vil bruge nogle linjer på at analysere, hvad henholdsvis statsministeren og Venstres formand havde på spil?  Jeg tror det. Statsministeren havde en sag, hun skulle have af dagsordenen. Hun kunne ikke vinde et langtrukkent pokerspil om erstatningens størrelse. Nærmest uanset hvilke kort hun havde på hånden, ville deltagerne i Opgøret Med Sumpen tale om smålighed og magtmisbrug. Den kamp var tabt på forhånd.

Venstres formand havde Inger Støjberg. Inger Støjberg havde stillet sig op på blokvognen 22.november og holdt en brandtale, som Jakob Ellemann-Jensen måtte levere på, hvis han ikke skulle ligne den nordkøbenhavnske skrivebords-Venstremand, som Inger Støjberg forfærdeligt nemt kunne leve med blev hans profil i partiet. Derfor måtte han i mandags indtræde i rollen som Minkavlernes Bedste Ven. Ham der på deres vegne tog kampen med Mette Frederiksen om størrelsen på erstatningen. Her ville alt andet end det bedste være skidt. Inger Støjberg og Landvenstre sad billedligt talt lige ude for døren og ventede på, hvad Jakob Ellemann-Jensen og Byvenstre havde præsteret.

Sådan havde alle glæde af hinanden, da minksagen skulle gøres op i kroner og ører. Politiske modstandere, interesseorganisationer, minkavlere, banker og en svinsk rig kinesisk investor. Nogen vil i aften omkring håndboldtid have grund til at åbne noget vanvittigt godt rødvin.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også
Top job