Dette skal du tænke på, når du vælger regnskabsprogram som selvstændig
Der er i dag mange ting som du som selvstændig, skal tage stilling til når du vælger hvilket regnskabsprogram du vil benytte dig af. Herunder kan du læse mere om nogle af de vigtigste ting som du skal overveje inden du tager dit valg.
Hvor stor er din virksomhed?
Størrelsen på din virksomhed har meget at sige, når du skal vælge regnskabsprogram. Det betyder noget for hvilke funktioner du har brug for. Så derfor skal du typisk kigge på en slags programmer hvis du er en lille enkeltmandsvirksomhed og en anden slags programmer hvis du har en stor virksomhed med adskillige ansatte.
Denne artikel vil primært have fokus på hvilke ting du skal tænke på hvis du har en enkeltmandsvirksomhed eller har en lille til mellemstor virksomhed.
Hvor mange brugere skal have adgang?
Er det kun dig selv som skal have adgang til programmet, eller er I flere brugere som skal bruge det? Nogle regnskabsprogrammer tillader kun at der er en bruger, mens andre giver adgang til alle de brugere som du har brug for.
I regnskabsprogrammer hvor der kun er adgang for en bruger, kan man jo selvfølgelig også bare deles om den samme bruger, hvis man er flere.
Giv din revisor adgang til dit regnskab
Bruger du en revisor, er det vigtigt at finde et program som har revisoradgang. Dette burde ikke være noget problem, da det er noget som de fleste programmer også har i dag.
Support kan virkelig betyde alt, hvis du en dag går i stå
Det er super vigtigt at kunne få hjælp, når du har nogle spørgsmål, så du ikke går i stå. Næsten alle udbydere af regnskabsprogrammer tilbyder dig i dag support enten på telefon eller på chat.
Men åbningstiden på alle udbydernes support varierer dog meget. Nogle udbyderes support har kun åbent fra 9-17 i hverdagene, mens andre også tilbyder support i aftentimerne og i weekenden.
Sidder du søndag aften og er gået i stå med regnskabet, er det virkelig fedt for dig, hvis du har en udbyder, som har en support du altid kan ringe eller skrive til.
Få svar på 2 sekunder med Dinero
Regnskabsprogrammet Dinero Regnskab, tilbyder faktisk en funktion hvor du bare skriver dit spørgsmål i deres supportcenter. Når du har skrevet dit spørgsmål, vil en computer algoritme lyn hurtigt finde svar på lignende spørgsmål som er blevet stilet før. Du vil altså her få døgnsupport og svar på 2 sekunder.
Læs her mere om Dinero Regnskabsprogram.
Hold styr på regnskabet direkte fra mobilen
Hvis du eksempelvis har en lille enkelmandsvirksomhed, kan det være super fedt med et mobilvenligt regnskabsprogram, så du f.eks. kan bogføre på farten, direkte fra mobilen.
Nogle regnskabsprogrammer tilbyder nemlig at du at du kan uploade bilag direkte fra mobilen ved at tage et billede af kvitteringen eller fakturaen. Du kan også i de mobilvenlige regnskabsprogrammer lave tilbud og sende faktura til dine kunder direkte fra din smartphone.
Find et program som kan kommunikere med dine andre programmer
Bruger du en masse forskellige programmer til din virksomhed, er det virkelig smart og tidsbesparende hvis flere af disse kan snakke sammen.
Har du f.eks. en webshop på shopify eller woocommerce, kan man finde regnskabsprogrammer som kan få disse programmer til at sende deres data direkte over i dit regnskab, når en kunde foretager sig et køb. Disse små automatiseringer kan virkelig hjælpe dig med at spare tid når du skal lave dit regnskab.
Ved at læse denne side, er du forhåbentlig blevet klogere på hvilke overvejelser du skal gøre dig, hvis du skal have et nyt regnskabsprogram.