Erhverv

Ny opdagelse kan hjælpe patienter med sukkersyge

Ny viden om dannelsen af celler, der producerer insulin, skal bruges til at transplantere effektive celler i alvorligt syge sukkersygepatienter.

Sår hos mange ældre sukkersygepatienter ender som amputationer. Sygdommen er så alvorlig, at man også dør af den. Foto Mik Eskestad

De allerhårdest ramte sukkersygepatienter får nu håb om, at de bliver i stand til at producere det livsvigtige hormon insulin, der i kroppen omdanner mad til energi.

Forskere på Københavns Universitet har som de første påvist, hvordan de celler, der skal producere insulinen, dannes.

Flere typer diabetes
  • Sukkersyge er en fælles betegnelse for flere typer diabetes.
  • Mennesker med Type 1-diabetes producerer ikke det livsvigtige stof insulin, som hjælper med at omsætte mad til energi i kroppen.
  • Mennesker med type 2-diabetes er ikke i stand til at udnyttet insulinen optimalt.
  • Type 2-diabetes er en livsstilsygdom, der tidligt i livet rammer flere og flere. Det kan hos nogle føre til type 1-diabetes.

Opdagelsen er så vigtig, at de på den baggrund mere effektivt kan omprogramere stamceller fra mennesker til at producere insulin. Disse celler skal nu afprøves på mennesker. og det kan føre til en effektiv behandling.

»Patienter, der er virkeligt syge, og som tilmed risikerer at dø, når de sover, har virkeligt svært ved at regulere deres sukkerniveauer. De har brug for celletransplantationer, og vores opdagelse gør det enklere at styre stamcellerne til produktion af insulin,« forklarer professor og institutleder Henrik Semb fra Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology på universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Resultatet er offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Cell Biology.

På verdensplan er 415 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Herhjemme har godt 320.000 danskere diabetes, og 300.000 andre har forstadier til sygdommen. Og tallet er støt stigende. Ca. 30.000 i Danmark har type 1-diabetes, og det er de mest syge af dem, der i første omgang kan få gavn af opdagelsen.

Da sukkersyge rammer så mange, forsøger forskere flere steder i verden at finde effektive behandlinger mod sukkersyge, bl.a. med stamceller.

»Hidtil har forskerne i laboratorierne haft svært ved at styre menneskelige stamceller til insulinproducerende celler. Nogle gange fungerer de – andre gange gør de ikke. Man håber ligesom på det bedste. Nu ved vi præcist, hvordan cellerne dannes, og det kan vi udnytte til også at lave forsøg på mennesker,« siger Henrik Semb. Han oplyser, at de selv og andre forskergrupper allerede har vist, at disse celler kan regulere sukkerniveauet hos mus.

Han forventer, at man inden for fem år har processen så meget på plads, at man vil kunne transplantere insulinproducerende stamceller i mennesker. Derefter vil der gå yderligere fem år, før man har en egentlig standardiseret behandling.

»Nu er vi gået i gang med at producere de celler, der skal til for at udføre forsøg på mennesker. Vi er ganske optimistiske,« siger han.

Ingen egentlig kur

Henrik Semb understreger, at opdagelsen i sig selv ikke vil kunne føre til en decideret kur mod sukkersyge, så man enkelt vil kunne fjerne sygdommen hos folk. Det håb ønsker han ikke fejlagtigt at give på nuværende grundlag til alvorligt syge patienter og deres pårørende.

»Det her er positivt, men i første omgang bliver der tale om en behandling af symptomer frem for en kur. En decideret kur vil kræve, at man også finder ud af, hvad der i virkeligheden udløser sygdommen. Det er helt fejlagtigt, når forskere slår sig op på, at de kan det,« siger han.

Sekretariatschef Finn Kristensen, Børnediabetesfonden JDRF, mener, at forskningsresultaterne på Københavns Universitet vil være velegnede til at blive sat i produktion, og dermed nå mange patienter.

»Gruppen på Københavns Universitet er en af de få forskergrupper, der er lykkede med at udvikle stabile stamceller, som man kan se virker. Så har den taget det et skridt videre og fundet en måde at kunne udvælge de celler, der er designede til at kunne blive insulinproducerende. Det er en oplagt god ting, når man skal skalere det og have det ud i industrien,« siger Finn Kristensen.

Ifølge ham opererer diabetesbehandlingen med tre tidsperspektiver. Den første kunstige bugspytkirtel, hvor man kombinerer pumper med en computer, der kan styre insulinleveringen, er nu på markedet, men skal gøres nemmere at bruge. Indenfor ca. ti år vil man kunne behandle syge med stamceller. En biologisk kur i form af vacciner eller tabletter vil tage mindst tyve år at udvikle.

BRANCHENYT
Læs også