Erhverv
BREAKING

Her er de 20 hurtigst voksende rejsemål i verden

En opgørelse fra FN's turistorganisation viser, hvilke destinationer der har oplevet den største vækst i turismen i 2016.

Palæstina har oplevet en stor stigning i antallet af turister. Foto: Nasser Shiyoukhi

Hvert år følger FN's turistorganisation rejsetendenserne for at forudsige de nye og kommende rejsemål for turisme.

På trods af langvarige konflikter og terrorangreb i Mellemøsten, besøger flere turister igen lande som Palæstina, Egypten og Tunesien. Også flere sydamerikanske destinationer som Uruguay og Chile er kommet på listen over lande med stærkt voksende turisme.   

Der er flere overraskende lande på listen, så hvis du skal være med på rejsemoden eller mangler inspiration til næste rejsedestination, er disse 20 lande, oplistet af Travel Leisure, et godt bud.

1. Palæstina

I løbet af det sidste år har 58 pct. flere internationale turister besøgt Palæstina. Det største antal turister ses omkring jul, når der afholdes midnatsmesse i Bethlehem.

2. Egypten

Turismen i Egypten har i flere år lidt under uroligheder og terroranslag, men nu ser udviklingen ud til at vende for den engang så store turistdestination. 51 pct. flere turister besøgte landet i 2016. Her kan man bl.a. besøge pyramiderne i Giza og andre gamle monumenter.

 

3. De nordlige Mariana Øer

Disse øer, der ligger i Stillehavet, er en del af USA. Det tropiske øhav, nordøst for Guam, er kendt for sine kasinoer og palmefyldte strande. Sidste år voksede turismen med 37 pct., og der er altså ikke noget, der tyder på, at turister her er bange for nordkoreanske missiler.

 

4. Island

Siden 2010 er antallet af turister til Island tredoblet. Denne tendens fortsatte sidste år med en stigning på 35 pct. De fleste besøger øen mellem juni og august, hvor vejret er mildere. Særligt øens varmekilder og gletschere trækker turister til.

5. Tunesien

I 2015 blev Tunesien ramt af et blodigt terrorangreb, men turisterne er begyndt at vende tilbage til landet med de mange ressorter, strande og velbevarede historie. Sidste år drog 33 pct. flere turister til landet.

6. Vietnam

Vietnam er det land i Asien med den største vækst i antallet af internationale turister med 31 pct. Rigtig mange unge besøger Vietnam på rejser i deres sabbatår.

7. Uruguay

Ifølge Travel Leisure er Uruguay Sydamerikas nyeste hot spot. Her kan man bl.a. møde kendisser på stranden i hovedstaden i Montevideo, se rodeo eller deltage i det store karneval.

8. Nicaraqua

Estimeret 1,5 mio. mennesker besøgte i 2016 Nicaragua, hvilket svarer til en 28 pct. stigning. Nicaragua er en billig centralamerikansk pendant til naboen Costa Rica.

9. Mongoliet

Turismen til Mongoliet er vokset med 28 pct. sidste år. Turisterne er draget af de afsidesliggende ressorter og den stærkt voksende hovedstad Ulaanbaatar. 

10. Israel

Sidste år besøgte 2,9 mio. turister Israel, hvilket er en 25 pct. stigning i forhold til forrige år. Selvom landet ikke er større end New Jersey er det pakket med historie. Turister flokkes om det Døde Hav, Grædemuren eller nattelivet i Tel Aviv.

11. Malta: 23 pct. stigning.

12. Seychellerne: 20 pct. stigning.

13. Montenegro: 20 pct. stigning.

14. Chile: 20 pct. stigning.

15. Oman: 19 pct. stigning.

16. Cypern: 18 pct. stigning

17. Armenien: 18 pct. stigning.

18. Colombia: 18 pct. stigning.

19. Finland: 17 pct. stigning.

20: Japan: 17 pct. stigning.

BRANCHENYT
Læs også