Erhverv

Brasiliansk revanche eller tysk gentagelse – 32 hold er klar til VM

Hvem vinder VM, og hvem overrasker? Der er 210 dage til VM, men snakken kan lige så godt begynde, for de 32 VM-deltagere er fundet, og Danmark er med.

At det tyske landshold er det eneste landshold, der bliver drevet som et klubhold, betyder ifølge fodboldkommentator Niels Christian Frederiksen, at tyskernes forberedelser til en slutrunde er niveauer over, hvad andre lande kan tilbyde. Efter VM-finalen i 2014 løftede Bastian Schweinsteiger VM-trofæet efter 1-0 over Argentina. Arkivfoto: Natacha Pisarenko/AP

Et to år langt og benhårdt udskilningsløb er slut. 209 lande indledte kvalifikationen, og efter 871 kampe og knap 2.500 scoringer står der 32 stolte nationer tilbage, som til sommer er en del af det eksklusive selskab, der skal kæmpe om at blive den 22. verdensmester, når VM i fodbold spilles i Rusland.

Med den danske VM-deltagelse, der tirsdag aften kom i hus i Irland, kan nedtællingen og forventningens glæde til verdens største enkeltstående sportsbegivenhed derfor med rette starte. For hvem vinder? Hvem overrasker? Og hvad med Danmark? Med 210 dage til åbningskampen vil vi med andre ord tage den første temperatur på VM-slutrunden...

BRANCHENYT
Læs også