0

Milliarder på lommen og 20 navne på ønskesedlen: Stor oprydning gør Hempel klar til opkøb

Interview: En bestikkelsessag til 300 mio. kr. og en organisation med kludder i værdierne og holdånden har sendt Hempel bagud i konsolideringsræset. Men i 2018 vil den 102 år gamle malingkoncern flække sparebøssen.

Henrik Andersen har stået i spidsen for Hempel siden 2016. Han har 16 års erfaring fra ISS og 10 år fra Jyske Bank. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Vi begynder, hvor interviewet sluttede.

»Du kan godt høre på min stemmeføring, at jeg kan blive relativt direkte og vred. Og jeg kan stadig blive ked af det. For det har fyldt så uvægerligt meget, at det også har sat os tilbage.«

Henrik Andersens klang er ganske rigtigt kommet en anelse ud af pitch i løbet af den time, vi har siddet på hans kontor i Kgs. Lyngby. Et kontor, der har været hans, siden han for 22 måneder siden blev administrerende direktør i den fondsejede malingkæmpe Hempel.

Om Hempel
  • Virksomheden blev stiftet i 1915, da Jørgen Christian Hempel etablerede J.C. Hempel's Skibsfarve-Fabrik.
  • I 1948 overdrog stifteren virksomheden til en fond, Hempel Fonden, der stadig er eneejer af virksomheden.
  • Hempel er repræsenteret i flere end 80 lande, har omkring 5.700 medarbejdere og havde sidste år en omsætning på 1,4 mia. euro, svarende til over 10 mia. kr.
  • Hempel er malingsleverandør inden for segmenterne marine, industri, dekorativ, container og yacht.

Han skulle føre Hempel ud på en rejse. Men allerede efter fem måneder blev pilen i Henrik Andersens kompas krøllet sammen, da en omfattende bestikkelsessag lammede det 102 år gamle erhvervsklenodie.

Mangeårige medarbejdere blev ramt på stoltheden. På selvtilliden, på selvopfattelsen. Men nu er man også nået til et punkt, hvor tiden er til at se fremad. Og som vi alle ved, er der intet, der kan dulme en sorg som en god omgang shopping.

Hempel skal i den grad ud at handle. Naturligvis ikke for at slikke sårene, men for at følge med den konsolidering i malingbranchen, der de seneste fem år har taget til i fart. Og de seneste to og et halvt år har Hempels konkurrenter købt hinanden op, mens Hempel har set til fra sidelinjen.

Det skal der laves om på i 2018.

»Vi er i top 10 i dag. Men vil vi forblive i top 10, og vil vi endda være i top 7, så er vi nødt til at lave opkøb,« siger Henrik Andersen.

Der er forskellige måder at anskue Hempels marked på. Coatings World laver hvert år en liste over de største spillere i malingindustrien, og her er Hempel uden for top 10 (beløbene angiver årsomsætningen):

  1. PPG, 14,3 mia. dollars
  2. AkzoNobel, 10,66 mia. dollars
  3. Sherwin-Williams, 7,43 mia. dollars
  4. RPM, 4,8 mia. dollars
  5. Nippon Paint, 4,3 mia. dollars
  6. Valspar, 4,2 mia. dollars
  7. Axalta Coating Systems, 4,1 mia. dollars
  8. BASF Coatings, 3,64 mia. dollars
  9. Kansai, 2,9 mia. dollars
  10. Asian Paints, 2,6 mia. dollars
  11. Masco, 2,1 mia. dollars
  12. Jotun, 1,87 mia. dollars
  13. Hempel, 1,57 mia. dollars
  14. Daw, 1,45 mia. dollars
  15. Berger Paints, 933 mio. dollars

Penge har Hempel nok af, mener direktøren. Man har nemlig fokuseret kraftigt på at nedbringe sine lagre og tilgodehavender, mens leverandørgælden til gengæld er øget.

»Det betyder, at vi har frigivet kapital nord for det, der svarer til 1,5 mia. kr.,« siger Henrik Andersen.

Samtidig kommer Hempel nået nær gældfri ud af 2017, og det betyder, at man får endnu flere milliarder at jonglere med.

»Når man ikke har gæld i vores industri, vil man i hvert fald kunne købe for fire gange virksomhedens indtjening. Plus de førnævnte 1,5 mia. kr. Så vi er i en situation, hvor vi relativt nemt kan skrive en check på mellem 0,5 og 1 mia. euro (3,7 til 7,4 mia. kr., red.),« siger Henrik Andersen.

Men når en kunde spørger, om vi kan levere en ordre på tværs af hele verden, kommer der mange, mange forskellige prisforhold. Mange forskellige leveringsforhold. Og det er det sidste, kunden gider at høre på

Henrik Andersen -, CEO i Hempel

Hvis enkelte læsere sidder tilbage med en fornemmelse af deja-vu, er det fordi, det ikke er første gang, at Hempel har erklæret sig klar til opkøb. Men hvorfor er det så ikke blevet til noget, siden man købte amerikanske Jones-Blair for snart tre år siden?

Det er ikke kun bestikkelsessagen, der har sat Hempel bagud. Henrik Andersen har også brugt en god del af sine to år som direktør på at bygge et fundament, der skal samle et spraglet Hempel til ét Hempel.

»Vi har bredt os ud til 80 lande, og vores geografiske spredning er lidt større, end vores omsætning på 10 mia. kr. berettiger os til. Vi har mange lokale forretningsenheder, og når man har det, risikerer man at få lokale forretningsenheder, der lige så godt kunne være noget andet end Hempel,« siger Henrik Andersen.

Når man spurgte 10 medarbejdere i forskellige dele af verden om Hempels værdier, fik man en bunke vidt forskellige svar. Og Hempels forretningsenheder talte ikke sammen og leverede ikke ensrettede løsninger til kunderne. Det vil Henrik Andersen have rettet op på.

»Vores store kunder vil have det samme, uanset om de handler i Asien, Europa eller Mellemøsten. Men når en kunde spørger, om vi kan levere en ordre på tværs af hele verden, kommer der mange, mange forskellige prisforhold. Mange forskellige leveringsforhold. Og det er det sidste, kunden gider at høre på,« siger han.

Hempels seneste opkøb:

  • Jones-Blair Company, 2015, USA

  • The Coatings Manufacturing Company, 2015, Sydafrika

  • Schaepman’s Lakfabrieken B.V., 2014, Holland

  • Blome International, 2013, USA

  • Crown Paints, 2011, Storbritannien

Værdierne er blevet nedskrevet og kommunikeret ud til de 5.700 medarbejdere. Og arbejdet med at gøre Hempel til en samlet enhed pågår stadig. Men processen har været en af årsagerne til, at Henrik Andersen og Hempel har holdt igen med at købe op.

»Hvis vi ikke helt præcis ved, hvad vores værdier er, så kan vi ikke sidde foran en stor, ny virksomhed og sige velkommen til Hempel-familien. Den nye virksomhed kommer med sin egen historie, egne værdier. Og hvis den får lov at køre uforandret videre, kommer den aldrig til at blive et positivt aktiv,« siger Henrik Andersen.

Vores ønskeliste er relativt lang. Bruttolisten er på flere end 20 navne.

Henrik Andersen -, CEO i Hempel

Når konsolideringen i branchen er i så høj fart, taber I så ikke vigtige skridt, når I først skal finde ud af, hvad jeres værdier er?

»Jo. Men man snyder kun sig selv, hvis man bilder sig ind, at huset ser bedre ud, end det er, og begynder at købe op. Lad os nu få gjort det rigtigt, så kan vi bygge anden og tredje etage på ingen tid. Det er lettere i den rækkefølge, frem for at vi sætter anden etage på, og så begynder væggene at krakelere i stuen.«

»Nu er vores hus i noget bedre stand end for et par år siden. Giv det et år mere, så er vi der, og så har vi nok allerede købt noget,« siger Henrik Andersen.

Har I en ønskeliste?

»Det har vi, og vores ønskeliste er relativt lang. Bruttolisten er på flere end 20 navne. Det bliver ikke alt sammen til noget, men jeg er sikker på, at noget af det bliver.«

Hvad er deres fælles karakteristika?

»De passer ind i de segmenter, hvor vi gerne vil vokse. Enten i forhold til det mere private detailsegment (husmaling, red.), eller også passer det ind i protective, der inkluderer alt, der hedder industrimaling og tungere maskindele. Og selvfølgelig i vores oprindelige forretningsområde inden for skibsmaling.«

Hvor leder I geografisk?

»Vi sidder specifikt og kigger på nogle af de kontinenter, hvor vi skal være større. Det være sig Sydamerika og Nordamerika. I USA har vi købt os ind i en virksomhed (Jones-Blair, som Hempel købte i 2015, red.), der omsætter for godt 1 mia. kr. Det er stadig for lidt, for USA er et meget stort marked i malingindustrien. Der skal vi være større,« siger Henrik Andersen.

BRANCHENYT
Læs også