Erhverv
0

Apple risikerer kæmpebøde for bevidst at sløve iPhone

Apple risikerer at skulle betale en bøde på helt op til fem procent af sin omsætning, fordi seslkabet i nogle tilfælde bevidst sænker hastigheden på iPhones,

Foto: AP/Marcio Jose Sanchez

En fransk anklager har ifølge nyhedsbureauet Reuters netop iværksat en såkaldt indledende undersøgelse af beskyldninger om, at Apple bevidst sænker levetiden på iPhones.

I yderste konsekvens kan undersøgelsen ende med, at Apple kan få en bøde svarende til fem procent af virksomhedens omsætning i Frankrig.

Ifølge Reuters kilder vil undersøgelsen blive foretaget af den franske forbrugervagthund DGCCRF, der hører ind under det franske økonomiministerium.

Apple erkender at sænke hastighed på telefoner
Iværksættelsen af undersøgelsen kommer efter, at Apple mellem jul og nytår erkendte, at virksomheden bevidst sænker hastigheden på visse iPhones.

Apple har oplyst, at processorhastigheden bliver i sænket i tilfælde, hvor batteriet ikke er i stand til at forsyne telefonens processoren med den strøm, som er nødvendig for at få processoren til at yde optimalt.

I disse tilfælde kan det ifølge Apple føre til at telefonens gå i sort eller genstarte, hvis ikke ydeevnen bliver sænket.

Undersøgelse kan tage måneder
Det kan ifølge Reuters tage adskillige måneder at færdiggøre den indledende undersøgelse, og herefter kan anklageren enten vælge at skrinlægge sagen eller vidergive den til en dommer, som kan iværksættere en grundigere efterforskning af sagen.

Apple har ifølge Reuters ikke ønsket at kommentere på sagen, men henviser i stedet til, at virksomheden mellem jul og nytår undskyldte for håndteringen af sagen.

I den forbindelse tilbød virksomheden, at kunder indtil udgangen af 2018 kan få udskiftet batteriet på iPhonen til nedsat pris.

Samtidig lover Apple, at virksomheden snarlig vil udsende en opdatering til iPhonens styresystem, der betyder, at du som forbruger løbende kan følge med i batteriets tilstand.

Denne artikel er leveret af
FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også